- Et kafkask cirkus, mener ekspert

DRs program ’Aktion socialt bedrageri’ viser, at kommuner ulovligt stempler enlige som snydere.

Ikke alene opfordrer danske myndigheder borgerne til at stikke hinanden anonymt, hvis nogen har mistanke om socialt bedrageri. Men nu viser det sig, at kommuner bruger ulovlige metoder i deres iver efter at afsløre sociale bedragere blandt borgerne.

Det fastslår to juridiske eksperter, efter at DRs tv-reportage ’Aktion socialt bedrageri’, som sendes over flere afsnit, har vist, hvordan kontrolmedarbejdere i Næstved og Slagelse kommuner griber opgaven an over for to enlige mødre, som modtager sociale ydelser som enlige forsørgere, men mistænkes for i virkeligheden ikke at være det.

Kvinderne bliver krydsforhørt af kontrolmedarbejderne, hvilket der ikke nødvendigvis er noget ulovligt i. Men de forudsætninger, kontrolmedarbejderne lægger til grund over for de enlige mødre, er i strid med loven.

Kontrolmedarbejderne kommer i deres spørgsmål til borgerne nemlig med oplysninger, som er stærkt vildledende.

Hvilket bl.a. får den konsekvens, at den ene af de enlige mødre på et tidspunkt føler sig tvunget til at skrive under på en tilståelseserklæring, som har store økonomiske konsekvenser for hende. Men altså på forkerte forudsætninger.

Kafkask cirkus

- Det er et kafkask cirkus, det her. For uanset hvad den enlige mor gør, så er det galt: Enten får hun et tilbagebetalingskrav, eller også stopper ydelserne her og nu. Problemet er, at hun skriver under på et vildledende grundlag, siger lektor i socialret ved Aalborg Universitet, Nina von Hielmcrone, til P1s Orientering.

Hun bakkes op af Kirsten Ketscher, professor i socialret på Københavns Universitet:

- Som vi ser de to kommuner tackle de her sager, så handler de i strid med loven. Det, vi ser, ligner først og fremmest et politiforhør. Kommunerne er i de to situationer interesseret i at få borgeren til at tilstå, men man har ikke gjort opmærksom på, at borgeren kan inkriminere sig selv. Og det er faktisk en overtrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention.

I ’Aktion socialt bedrageri’ fremgår det bl.a., at kontrolmedarbejderne oplyser de enlige mødre om, at de ikke er berettiget til at modtage boligstøtte og ikke har ret til friplads i daginstitutioner som enlige, hvis de samtidig kysser en kæreste og viser det på Facebook.

Eller hvis de har planer om at flytte sammen med kæresten på et senere tidspunkt.

Eller hvis den ene kvindes eks-mand, far til børnene, passer de fælles poder i en tilspidset situation eller låner bilen ud til sin eks-kone.

Sparede millioner

Eksemplerne er, fastslår de to jurister, slet ikke af en karakter, så man kan konkludere, at de ikke er enlige forsørgere.

På billedet her på opslaget kan man se en anonymiseret kvinde fra en af DRs udsendelser om socialt bedrageri. Hun blev kraftigt opfordret til at skrive under på, at hun havde en kæreste og ikke længere havde status af at være enlig forsørger, efter der var kommet et anonymt tip om, at hun ikke var enlig forsørger mere.

Og det sker oftere, at kommunen søger om hjælp fra borgerne i deres jagt på sociale bedragere. I Odense Kommune har man eksempelvis netop fået en ny hjemmeside, der skal gøre det nemmere for borgerne at anmelde socialt bedrageri.

Odense sparede sidste år 15 millioner kroner på grund af den skærpede indsats mod socialt bedrageri og sort arbejde.

Men selv om der kan være umiddelbare penge at spare for kommunerne, advarer Lars Bo Kaspersen, institutleder på Statskundskab, mod tendensen,

- Hvis den offentlige myndighed opfordrer borgere til at anmelde medborgere, så gør man det legitimt at anmelde - eller sagt med et stærkere udtryk - at stikke hinanden. Gør vi først det, er der ingen grænser for hvor meget tillid i et samfund, der kan smuldre. Det er det, jeg synes, er sociologisk problematisk, siger han og uddyber.

Kan miste tilliden

- Jeg forstår godt kommunaldirektøren og socialdirektøren, der siger, at vi kan konstatere, at så og så mange milliarder spildes på grund af socialt bedrageri. Og det kan godt være, at man sikrer en kort økonomisk gevinst ved at anmelde, men man kan også frygte, at tilliden bliver smadret, hvilket kan få store konsekvenser på lang sigt. Internationalt bliver Danmark netop fremhævet som et lille land med en stor tillid. Transaktioner mellem borger og stat foregår hurtigt og effektivt, fordi vi har tillid og stoler på hinanden.

BT har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Kim Rasmussen, borgerservicechef i Slagelse Kommune, og Niels Jørgen Larsen, ydelsescenterchef i Næstved Kommune.

Kim Rasmussen siger til P1 Orientering, at han giver de to jurister ret i, at man i tilfældet med kvinden fra Slagelse Kommune på baggrund af en konkret fremlagt oplysning ikke kan fastslå, at hun ikke er enlig forsørger.

En rapport fra oktober 2012 udarbejdet af Deloitte konkluderer, at den danske stat hver eneste år mister 2,5 milliarder kroner på socialt bedrageri og forkert sagsbehandling i kommunerne.

HVAD MENER DU OM KOMMUNERNES METODER? DELTAG I DEBATTEN PÅ BT'S FACEBOOK-SIDE HER