Bent Pedersen var kun 10 år gammel, da hans far Ejnar Haakon Pedersen i 1944 blev hentet af tyskerne og smidt i en koncentrationslejr i Tyskland, hvor han senere døde.

I en ny bog ’tages der livtag med et af Anden Verdenskrigs største tabuer, nemlig historien om de knap 500 danske mænd, som mens krigen lakkede mod enden, blev arresteret af nazisterne og sendt til koncentrationslejre i Tyskland. Stemplet som ’asociale’. Et stempel de aldrig har fået oprejsning for.

En af de mænd var 82-årige Bent Pedersens far, søfyrbøder Ejnar Haakon Pedersen, som en oktobermorgen i 1944 blev hentet af tyskerne i sit kolonihavehus på Amager. En dag Bent Pedersen husker godt. For godt.

Den morgen, 26. oktober 1944, havde Bent ikke set sin far i en uges tid. Aftenen forinden var faderen vendt hjem til det lille kolonihavehus, rammen om familien på fem: Ejnar og hans kone Lilly, Bent på 12, Grete på otte. Og så lillesøster ’Buller’ på to. Bent blev fulgt i skole af sin far, men havde ikke været længe, før en skolekammerat kom løbende. ’Tyskerne er inde hos din far,’ råbte kammeraten.

Bent Pedersen fik benene på nakken og spurtede den lille kilometers penge tilbage til hjemmet.

- Ganske rigtigt. Jeg kom lige rundt om hjørnet og så dem komme gående med ham ud gennem havegangen. Så blev han læsset ud i bussen og kørt væk, fortæller Bent Pedersen.

I denne video er Bent Pedersen tilbage til det sted, hvor han så sin far for sidste gang. Hør om oplevelsen her.

Køb BT mandag og læs hele historien om Bent Pedersen og de glemte fanger fra kz-lejrene.