Har du oplevet en lignede episode, eller ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Mange har prøvet det. At komme ud til bilen for at finde en parkeringsbøde i forruden og en udsigt til at blive 510 kroner fattigere. Det skete for Henrik Brandt fra Roskilde, da han skulle hjælpe sin søn med at af- og pålæsse en masse materialer ved en lejlighed på Frederiksberg. Der var bare den detalje, at han havde lavet en standsning og ikke en parkering. Derfor hev han selskabet i retten.

Det fortæller Henrik Brandt til BT. Hans søn havde i oktober 2014 netop overtaget en ny lejlighed på Godthåbsvej på Frederiksberg, og Henrik Brandt skulle hjælpe med at slæbe en masse byggematerialer op og ned fra 4. sal. På vejen er der skiltet med 'parkering forbudt', men standsning er tilladt i gården.

Og det var netop en standsning, Henrik Brandt foretog sig ved sønnens lejlighed, da han i en halv times tid var i gang med at af-og pålæsse.

Alligevel blev han mødt af et ærgerligt syn, da han havde hjulpet sønnen. I bilens rude sad en afgift fra Parkering Frederiksberg. Straks valgte han at klage over afgiften, men han fik blot at vide, at han ikke måtte holde der, fordi der var tale om et fortov. Henrik Brandt fortæller, at selskabet ikke ville anerkende, at han holdt på en privat gårdsplads.

Men Henrik Brandt gav ikke op, og han sendte flere mails, som BT har set, med klager og argumentation for, at bøden ikke var korrekt, til parkeringsselskabet.

Da han ikke hørte noget til sidst, troede han, at afgiften var droppet.

Det var den dog ikke, og da han et år efter skulle lave selvangivelse hos SKAT, stod der, at han havde en gæld - parkeringsbøden. Han nægtede dog fortsat at betale, og sagen kom i fogedretten i Roskilde.

På trods af, at Henrik Brandt efter mødet følte, han havde en god sag, mente retten det anderledes. Henrik Brandt skulle betale bøden. Noget, der virkelig overraskede ham.

»Jeg siger ikke, at man skal lade parkeringsafgifter blive annulleret, bare fordi modtageren bliver besværlig eller genstridig. Slet ikke. For mig virker det bare som om, at parkeringsselskaberne altid holder fast på deres ret, også når det må være indlysende, at de har taget fejl,« fortæller Henrik Brandt til BT.

Poul Eldrup, der er parkeringschef hos Parkering Frederiksberg fortæller dog til BT, at der ikke er tale om stædighed fra selskabets side. Han forklarer, at det skilt der hang med 'parkering forbudt' er et gammelt brandvejsskilt, der i dag ikke er autoriseret, og derfor holdt selskabet fast i, at der var tale om et fortov.

»Det ville jo være kritisabelt, hvis vi ikke holdt fast, når vi mener, vi har ret. Så skal vi selvfølgelig holde fast, uanset at det er enormt besværligt for os. Det ville da være nemmere og billigere at annullere afgiften, når nogen tager sagen i retten, men det, mener jeg, ville være forkert, når vi er af den overbevisning, at vi har truffet den rigtige afgørelse,« siger Poul Eldrup, der erkender, at skiltet er misvisende.

Henrik Brandt fortæller, at retten i Roskilde erkendte, at der var 'parkering forbudt' på stedet, og at han ifølge deres dom altså skulle betale en bøde for en - lovlig - standsning. Noget, der ifølge Henrik Brandt var en 'helt horribel dom', fordi der netop er forskel på standsning og parkering ifølge færdselsloven.

Afgørelsen fik ham til at tage sagen i Landsretten, hvor tre dommere skulle tage stilling til, om Henrik Brandt skulle betale de 510 kroner til Parkering Frederiksberg. I november i år faldt afgørelsen:

'Landsretten finder at parkeringsafgiften af 8. december 2014, jf. færdselsloven § 121 stk. 1, nr. 2 og 7, er pålagt med urette, hvorfor landsretten ændrer fogedrettens afgørelse'. Henrik Brandt skulle ikke til lommerne.

»Jeg har gået og frydet mig den sidste uge,« fortæller Henrik Brandt til BT. Han er lykkelig over, at han 'vandt' kampen, som han kalder David mod Goliath.



»Jeg tænker ’sådan, jeg fik dem’. Det er et trofæ at have vundet, føler jeg. Jeg føler lidt, at hvis man som menig mand skal op mod myndighederne, har man tabt på forhånd,« fortæller Henrik Brandt, der er både vred og irriteret over, at han har brugt så meget tid på at skrive mails, sende dokumentation og møde op i retten.

»De fleste ville nok have givet op for længst. Jeg er bare den type, der ikke vil lade mig tryne,« siger Henrik Brandt.