Menighedsråd vil hellere i fængsel end afsløre hemmeligt gravsted
En kirke i Nordsjælland har i mere end tre år ulovligt skjult en grav for flere af den dødes nærmeste pårørende. Det viser adskillige sagsakter, som BT har fået adgang til.
Den 38-årige Claus Brydholm døde i oktober 2009, og siden har hans mor og to søskende adskillige gange forsøgt at få at vide, hvor hans urne er begravet, for at kunne besøge stedet.
Men hver gang har det lokale menighedsråd nægtet at give oplysningen, selvom begrundelsen ifølge både eksperter og den lokale biskop er i strid med loven. De nordsjællandske kirkefolk vil hellere i fængsel end afsløre stedet, viser et brev, som BT er i besiddelse af.
- Det er svært at forklare, hvor hårdt hele det her forløb har været og stadig er for mig og mine børn. Men jeg tror, de fleste kan forstå, hvorfor det er vigtigt for en mor at kunne besøge sin søns grav. Og det er ufatteligt, at en myndighed bare vælger at ignorere loven. De opfører sig jo som om, de er hellige og hævet over alle regler, siger Ann Brydholm.
Gammel strid
Menighedsrådets modvilje mod at oplyse, hvor Ann Brydholms søn er begravet, skyldes en gammel strid mellem hende og den afdødes enke. Da Claus Brydholm pludselig døde uden forudgående sygdom, havde hans mor og kone ikke set hinanden i otte år. Begge deltog i bisættelsen, men enken fik efterfølgende urnen placeret i en hemmelig grav uden sten på Nivå Kirkegård for at forhindre besøg fra Ann Brydholm og den dødes to søskende.
Ved samme lejlighed overbeviste hun menighedsrådet i det lokale Karlebo Sogn om, at det vil være traumatiserende for hendes og den afdødes fælles børn, hvis svigermoderen møder op ved sin søns grav for at efterlade eksempelvis blomster. Derfor har rådet siden afvist ethvert spørgsmål om gravens placering. Det fremgår af flere breve og mødereferater, som BT er i besiddelse af.
Som myndighed er menighedsrådet dog omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen, og den bryder medlemmerne ved at skjule gravstedet for moderen og de to søskende. Det siger Oluf Jørgensen, der er forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og en af landets førende eksperter på området.
Arver rettigheder
- Når en person dør, så arver de nærmeste pårørende vedkommendes rettigheder. I det her tilfælde gælder det også forældrene, og derfor har de ret til at få oplysningerne om graven. Og det uanset hvad der har været af stridigheder i familien, siger han.
Samme konklusion nåede biskoppen for Helsingør Stift, Lise-Lotte Rebel, da Ann Brydholm i 2010 klagede over menighedsrådets fortsatte hemmeligholdelse af hendes søns gravsted. I et brev dateret 7. januar 2011 skrev biskoppen, at menighedsrådet ikke havde tilstrækkelig grund til lovligt at hemmeligholde gravstedet for moderen, og at sagen derfor skulle behandles på ny.
’Vi oplyser ikke noget’
Det er siden sket flere gange, uden at menighedsrådet har ændret mening. Medlemmerne sætter hensynet til den dødes børn højere end hensynet til lovgivningen, fremgår det af et brev, som rådets formand har sendt til biskoppen 27. oktober 2011.
- Man kan slæbe os i retten og sætte os/mig i fængsel, vi oplyser ikke noget om, hvor gravstedet befinder sig, skriver formand for Karlebo Menighedsråd, Ellen Ladhøj.
En holdning, som hun stadig står ved.
- Jeg kan sagtens forstå, at moderen gerne vil besøge sin søns grav. Og jeg ved også godt, hvad biskoppen siger. Men vi har valgt at vægte hensynet til børnene højere, og det fastholder vi altså. Og jeg siger gerne rent ud, at kommer det dertil, så går jeg i fængsel for det, siger Ellen Ladhøj til BT.
Menighedsrådsformanden vil i øvrigt ikke uddybe, hvorfor rådet tror på Claus Brydholms enkes påstand om, at hendes børn vil blive traumatiseret over deres farmors eventuelle besøg og blomster ved graven.
- Jeg er stadig dybt chokeret over, at man kan komme med sådan nogle udtalelser som offentlig myndighed. Jeg kan godt forstå, at folk melder sig ud af folkekirken, når det er den behandling, man får, siger Ann Brydholm.
