Øverst i videoen kan du se BTs interview med ponyen Tøsen
Reportage Grise, hunde og katte er ifølge dyretelepatører i stand til at tale med mennesker. BT er til spirituelt kursus og langt ude på landet for at tale med dyr og stille dem spørgsmål
»Mærk jeres krop. Hele kroppen. På en gang.«
Vi sidder i en rundkreds. Ti mennesker. Helt stille og med lukkede øjne. I midten af os alle brænder der lys. Clairvoyanten sidder i en persisk-mønstret kjole. Hun guider os med sin stille stemme.
»Fyld jer med energi. Slap helt af. I kan se fluer omkring jer. Et træ. I går hen til træet. Her møder I et dyr. Det er jeres dyreguide. Jeres kraftdyr. Det kan være et dyr, I kender. Det kan også være et, I ikke har set før. I går ind i dyret. Helt ind. Nu er I frie til at mærke, hvordan det er at være i dyrets krop og bevæge jer rundt.«
Meditationen fortsætter et kvarter endnu. BTs journalist er en kat. En kat, der løber mellem hæk, krat og buske. En, der hopper op på tage. Og siger mijaw. Så er seancen slut. Folk åbner øjnene, kigger på hinanden, en enkelt tager en håndfuld af nøddeblandingen på gulvet.
Clairvoyanten smiler til os alle. Siger, vi kan skrive vores åndelige rejse ned, for ellers glemmer vi den. En skriver sin oplevelse ned som en hund. En anden om sin oplevelse som panter.
Tal med dyrene
Alle er samlet for at lære at tale med dyrene. ’Tal med dyrene’ er navnet på clairvoyant og dyretelepatør Helle Vendelbo Holms populære kursus i det spirituelle center, Tinkuy, på Nørrebro i København. Nogle har været her oceaner af gange. Andre er nybegyndere. Når vi skal meditere gennem et kraftdyr, er det for at åbne vores sanser til det, der nu skal komme. Snart skal vi to og to sidde over for hinanden og kommunikere åndeligt med det levende dyr, den overfor ønsker. Alt, det kræver, er et medtaget foto og et åbent sind.
BTs journalist sidder over for en en gråhåret kvinde i lang, grå uldkjole. Han får et udprintet fotografi med et billede af en sort kat i hånden. Katten hedder Jasper og er fire år gammel. På fotografiet står der spørgsmål:
1. Hvordan har du det med dine to søskende?
2. Hvordan har du det med din søster?
3. Har I et hierarki?
Øjnene lukkes. Hænderne lægges på fotografiet. I flere minutter. Vi zoomer ind på dyret. Mærker energierne strømme ind. Og svarene. De kommer i billeder.
»Katten er en udekat. Der er en stor have, og han er en rigtig laban,« siger journalisten.
»Det er rigtigt. Hvor er du god,« svarer kvinden.
»Det er ikke for at være uhøflig, men den er en rigtig egoist. Den vil have sin ejer for sig selv.«
»Ja, det lyder som Jasper.«
»Det, jeg ser, er, at den gerne vil have alenetid med sin ejer. Fri for de andre katte. Og så vil den have luksusmad. Jeg tænker sushi.«
»Ja, den vil gerne forkæles og have opmærksomhed.«
»Ja, altså rå fisk. Jeg ved ikke hvorfor, men det er det, jeg ser.«
»Det er virkelig Jasper. Og hvad med dens søskende?«
»Der lukker den i, fortæller mig ingenting. Jo, der er noget med dens søster.«
»Ja, det er rigtigt. Hun er efter ham.«
Så er der pause.
En afdød sjæl
Flere af de tilstedeværende har åndelig indsigt. De fleste er midaldrende kvinder. Sinika Tiavad er kommet helt fra Varde i Jylland for at deltage i kurset. Hun bor på en gård med hunde, katte og heste, hvor hun driver egen klinik med kropsterapi. Engang reddede hun sin hests liv ved hjælp af telepati, fortæller hun i pausen. Denise Ellefsen bor i Birkerød i Nordsjælland, er også healer, men har svært ved at komme i kontakt med dyrene her på kurset.
»Men du må have åndelige evner,« fortæller hun BTs udsendte med henblik på, at han ramte rigtigt om katten Jasper. Der er blot to mænd til stede. Den ene, Henrik Walther i T-shirt og joggingbukser, kommer fra Amager og er massør. Det er hans sidste kursusgang. Han har netop modtaget et diplom, hvor han hyldes for en »fremragende indsats på workshoppen med intensiv træning i dyretelepati, dyreclairvoyance og kontakt med afdøde venner fra dyreriget.«
Den anden mand sidder over for journalisten, der giver ham et foto af en kat. En kat, som bor på en gård på Bornholm med fri adgang til skov, men som helst holder sig inden døre nær sin ejer.
Hvorfor vil den ikke være en rigtig udekat? Vil journalisten vide. Manden lukker øjnene. Fem minutter går med at meditere, mens billeder, ord og energi strømmer ind i sindet.
»Katten kan meget vel være en tidligere, nu afdød ven af sin ejer,« siger han. Katten er altså i nærheden af sine mennesker for at være tæt på det menneske, den kendte i sit tidligere liv. Han beretter om neurolingvistik, en terapiform som handler om, at vores oplevelser er styret af vores sprogbrug. Giver vi slip på vores sproglige, indlærte regler og tanker, kan vi se og opleve meget mere.
Dagen er omme. Næste gang skal kursisterne lære at tale med afdøde dyr.
Hun gør dyrene glade
Clairvoyant Helle Vendelbo Holm har drevet egen virksomhed i seks år og er en af mange dyretelepatører i Danmark. Hun har valgt at leve af det, hun brænder for, også selvom man ikke bliver millionær af åndelig vejledning. Typisk tilbyder de kurser og uddannelse i kommunikation med dyr. Sidste år var der eksempelvis 125 mennesker til en dyreclairvoyance i landsbykirken i den lille by Gislinge på Sjælland. Og mange familier bruger clairvoyante privat for at finde ud af, hvad der er galt med deres kæledyr som hunde og katte.
Selvom den åndelige trend endnu ikke er så populær som kontakt til afdøde mennesker, har dyre-spiritister også deres tv-tid. Kanalen Animal Planet har sendt The Pet Psychic med den afholdte engelske clairvoyant Sonya Fitzpatrick, der besøgte private hjem og talte med dyrene om deres behov. Fortalte ejerne, hvad de skulle foretage sig for at gøre dyrene gladere. Det er lige præcis det, som clairvoyant Helle Vendelbo Holm også beskæftiger sig med, fortæller hun søndag eftermiddag, inden turen går hjemad.
»Jeg går igennem mange sanseindtryk, når jeg kommunikerer med et dyr. Både følelser, fysiske fornemmelser, ord og billeder. Jeg bruger kropsbevidsthed, hvor jeg går ind i min egen krop. Vi har en tendens til at være meget i hovedet og arbejde i sætninger. I stedet mærker jeg hele min krop på en gang, og via den fysiske fornemmelse kontakter jeg dyret. For det er i kropsbevidstheden, jeg opfatter, hvor dyrene er. Det er selvfølgelig også et spørgsmål om energier,« siger hun og inviterer BT til en helt særlig gård, hvor hun har været med til at gøre dyrene gladere.
Dyrenes paradis
Så langt øjet rækker, ligger der industrielt landbrug med grisefarme. Store stalde fulde af grise, der presses mod hinanden i deres små stalde og aldrig ser sollys. Pånær den korte stund, hvor de skal ud af stalden og ind i en lastbil, der kører dem til slagteriet. I Tyskland. Eller Polen. Hvor de skal dø. For at blive kørt tilbage til Danmark og supermarkedernes montrer med udsalgssvinekød.
Men sådan er det ikke her midt på den frodige, grønne mark i Hesselager på Fyn. Solen skinner ned på den stejle skråning med tre store grisebasser, der frit løber rundt mellem hø, græs og træstammer. Hvor de dog elsker at have trynen i mudderet. Nu løfter den ene trynen og hopper blødt ind i en anden gris. Og videre ind i clairvoyant Helle Vendelbo Holm, der griner tilbage. Mellem grisene løber en rød kat, og katten løber over marken og hen mod et æsel, en hest, en pony og to geder, der ligger og soler sig i kulden. De har netop spist gulerødder inde fra det store store gårdhus, hvor der bor hængebugsvin, hunde og marsvin.
Fristedet hedder Dyrenes Frie Farm. Fælles for dyrene er, at de er blevet reddet fra mishandling. Gederne skulle være endt som løvefoder. En af hundene levede på gaden i Rumænien. En af grisene stak af fra en slagtetransport. Et hængebugssvin var genstand for et reality-show på Danmarks Radio. Med julesvinet Otto undersøgte man i en tv-afstemning, om mennesker kunne få sig selv til at slagte grisen op til jul. Det kunne de ikke, og nu lever den lykkeligt her på marken.
Sammen med alle de andre dyr, der bliver passet og plejet i det fri takket være Kirsten van Deurs, som har boet på gården i 10 år, og som blandt andet finansierer foder ved at hente mad om natten i byens containere.
Hun fortæller, at grisenes største problem er, at grisen Frida har haft magtkampe med to af de ældre grise om territorier. Derfor tog hun kontakt til Helle Vendelbo Holm. Og det hjalp, siger Kirsten van Deurs i vintervinden i varm frakke og gummistøvler, trådt godt ned i mudderet.
»Grise lever meget tæt op ad hinanden og lader ikke andre komme ind i deres flok. Her på gården fik vi Frida for et år siden, og hun har haft problemer med de to ældre grise. Så vi kontaktede Helle, der kom herud og talte med Frida. Frida følte sig tilsidesat og overset af de to gamle grise,« siger Kirsten van Deurs.
Efter clairvoyantens besøg blev Frida mere åben over for Kirsten van Deurs, og det gik i den rigtige retning mellem grisene. Nu er problemerne desværre på vej tilbage, og hun kan blive nødt til at dele det flere hundrede m2 store område op i folde.
Samtale med en gris
»Jeg gik en aftentur med Frida, sidst jeg var her. Frida er en meget sansende gris. Poetisk kan man godt sige.« siger clairvoyanten midt i svinestien og spørger Frida på vegne af BT, om det er i orden, at avisen er til stede.
»Frida siger, at I gerne må være her. Hun nyder jeres selskab. I er nogle venlige herrer,« siger Helle Vendelbo Holm, og straks kommer grisen løbende over mod BT’s udsendte med nikkende hoved.
Frida, hvordan har du det i dag?
Spørger BTs udsendte.
Clairvoyanten holder en kunstpause.
»Jamen hun har det bedre end sidst, jeg talte med hende. Hun kan rigtig godt lide Kirsten. Det eneste er, at hun gerne vil have alenetid med Kirsten, et menneske hun kan knytte sig til, for det havde hun, der hvor hun var før.«
Hvad er Fridas livret?
»Rødder, og hun har en svaghed for frugt,« siger clairvoyanten, og grisen grynter.
De to grise, der lige nu er på marken, har Frida ikke nogen problemer med. Den ene, Trine, opfatter Frida som fleksibel. Den anden, Sigfred, nærer hun en stor kærlighed til.
Under samtalen er de tre grise gået godt i gang med at stikke deres tryner langt ned i mudderet ovre ved indhegningen.
Kan vi spørge, om Frida vil komme herover og hilse på os igen?
»Det kan vi sagtens, men vi får nok mere ud af at gå over til dem. De er meget optaget af det, de laver, og stadig en smule på vagt. Frida er en bestemt dame, der går sine egne veje,« siger clairvoyanten.
En forelsket ged
I en anden fold nogle hundrede meter væk ligger et æsel, en pony og to geder. Da fotografen gør udstyret klar, og alle sidder på hug et par meter fra dyrene, kommer både ponyen og æslet nysgerrigt over med deres snuder. De vil kæles, og klappes.
En grå ged, Rosa, ligger og tygger græs.
»Hej, Rosa. Er hun ikke bedårende,« siger Helle Vendelbo Holm.
»Jo, vil du ikke fortælle Rosa, at hun er meget smuk,« siger journalisten.
»Se, så holder hun op med at tygge. Hun forstår godt, hvad du siger. Se, hvor hun kigger på dig. Hun er fuldstændig hypnotiseret.«
Rosa stopper med at tygge og kigger intenst på journalisten.
»Hun er forelsket i dig,« driller clairvoyanten.
Til kamp for veganisme
Træbrædderne ligger skrå som marken, og møblerne er antikke. Indenfor i gårdkøkkenet inviterer Kirsten van Deurs på vegansk te, vegansk brød, smør uden mælk og kage. Kirsten van Deurs fortæller, at hun var vegetar i 30 år, inden hun for to år siden gik fuldt vegansk. Det vil sige, at maden er lavet helt uden mælkeprodukter, og at ingen dyr har lidt overlast. Hundene og kattene lever også vegetarisk og får fisk.
Snakken går rundt om bordet. Dyrenes frie farm består ikke kun af Kirsten van Deurs og gården, men er en forening af frivillige, der hjælper nødlidende dyr. De lever vegansk og deltager i en dyrerettighedsmarch den 31. marts i Aarhus, fortæller gårdejeren.
»Vi håber, at hele verden bliver vegansk på et tidspunkt. Vi kan udmærket klare os uden kød, og man skal lade være med at slå ihjel, hvis man kan. Meget gør man jo bare af vane, fordi vi altid har gjort det,« siger Kirsten van Duers, mens tre hunde logrer omkring og en kat hopper på skift rundt mellem Helle Vendelbo Holm, hendes ægtemand og BTs udsendte.
»Når først man finder ud af, hvor meget livslyst og personlighed dyr har, så stopper man med at spise kød. Med det her sted vil vi gerne give mennesker den mulighed at opleve det, som vi oplever; hvor fantastiske og omsorgsfulde dyrene er over for hinanden. Hvis en er i fare, kommer de og hjælper. Vi kan lære rigtig meget af dyrene,« siger Kirsten van Deurs, der voksede op i et højhus i København og søgte mod landet fra en ung alder.
Helle Vendelbo Holm spiser også plantebaseret i sin københavnske lejlighed. Hendes mand spiser økologisk kød og er uddannet som ingeniør. Inden han mødte Helle Vendelbo Holm, troede han ikke på, at man ved hjælp af energier kunne kommunikere med dyr.
»Jeg kan ikke få mit ingeniørhoved til at tro på det, men jeg ved, at der er noget. Efter jeg mødte Helle, har jeg har oplevet ting, set, mærket og talt med ånder. Hun har evnen til det. Det må jeg bare sige,« siger han. Helle Vendelbo Holm gør sig også tanker om den åndelige verden.
»Jeg opfatter, at mange ikk e tør tro på det. Jeg har altid vidst, man kunne forbinde sig med dyr følelsesmæssigt. Men jeg havde nok ikke forestillet mig, da jeg var ung, at man kan udveksle tanker og følelser med dyr. Det er jeg helt sikker på i dag,« siger Helle Vendelboe Holm, mens Lillemis, den røde kat, klæber sig op ad hende.
Vil du spørge Lillemis, hvordan den har det med de to andre katte?
Clairvoyanten lukker øjnene.
»Det går bedre med den ene kat end den anden. Men det betyder meget for hende, at hun har plads her på gården og kan være alene. Kattene kommer ikke fra samme kuld, vel,«Spørger clairvoyanten.
»Nej,« svarer Kirsten van Deurs.
»Det er heller ikke min oplevelse,« siger clairvoyanten.
En tilbagetrukket hund
Den største af hundene har trukket sig tilbage til rummet ved siden af køkkenet. Den ligger og kigger ud i rummet under en køjeseng. Tydeligvis er Rix nervøst anlagt. Han trækker sig, når man nærmer sig ham. Engang var han østeuropæisk gadehund, inden han via en ejer kom til Danmark og Dyrenes Frie Farm. Her fik han tryghed. Men da noget stort på gården faldt på jorden med et ordentligt brag, stak hunden af og levede igen på gaden i flere måneder, fortæller Helle Vendelboe Holm, der har sat sig på gulvet foran det store gadekryds.
»Så kontaktede jeg Rix, selvom jeg dengang aldrig havde mødt ham. Jeg fik et rigtig godt indtryk af hans personlighed. Jeg spurgte, hvordan han havde det, og om han kunne skaffe mad. Prøvede at berolige ham, og det gik godt, fordi han blev mere udadvendt, og folk spottede ham i byen.«
Siden vendte Rix tilbage til gården. Helle Vendelbo Holm siger til BTs udsendte, at han godt kan nærme sig Rix og kæle med den uden at blive bidt. Som sagt, så gjort.
Hvad er hans værste oplevelse?
Clairvoyanten lukker øjnene.
»De værste oplevelser er fra Østeuropa, hvor han har været i karambolage med andre hunde og ikke var den stærkeste. Han er også blevet hårdt behandlet af mennesker og har ikke været ønsket.«
Kan han lide mennesker?
»Han er ikke fordomsfuld, men har brug for at være tryg. Han fortæller, at han er nysgerrig, og at han også har haft venner både blandt hunde og mennesker. Nu spørger jeg ham, hvordan han ser sin fremtid her.«
Der bliver stille i rummet, hvor marsvin også har til huse i store bure.
»Han siger, at han allerede har det godt her. Det er vigtigt for ham, at der ikke kommer en stærkere hund end ham, så han kan øge sin selvtillid. Han er kommet sig over sin usikkerhed med Kirsten. Og han kan godt lide, at de to andre hunde også er usikre.«
Hvad er hans livret? Hunden kigger straks over på journalisten.
»Han siger, at han kan godt lide mad, der er lidt fugtig og med væde og sauce til. Og det gør ikke noget, der både er grøntsager, fisk og kød til.«
Hvor konkret kan man tale med dyrene? Kan man spørge, hvad den fik at spise sidste søndag?
»Det kan blive meget konkret, men ville nok være usædvanligt at spørge om, for det ved jeg ikke, hvor meget den går op i. Jeg synes, det er vigtigst at tale med dem om traumer og deres generelle trivsel, der kan forklare deres adfærd.«
Det videnskabelige problem
Det betyder meget for Helle Vendelbo Holm, at hun får bevis for sit arbejde med folks dyr. At folk kan genkende deres dyr, når hun laver en telepati. Når hun eksempelvis fortæller om grisenes personlighed og deres indbyrdes forhold til hinanden, er det vigtigt, at Kirsten van Deurs kan genkende beskrivelserne af grisene.
»Hvis jeg bare sad og lirede noget af, ville det være helt ude i skoven. Når jeg kan se, at en hund går på en særlig måde, og at den spiser af en grøn madskål, så får jeg bevis for, at jeg kan det her. Og så begynder folk også at lytte til mig,« siger Helle Vendelbo Holm, der godt kan bruge måneder på at indstille sig på et dyr.
»Vi kan aldrig nå dyrets fulde niveau, fordi vores sanser er blokeret af vores hjerner,« siger hun.
Det er endnu ikke lykkes videnskaben at bevise eksistensen af clairvoyance, og mange har i offentligheden forholdt sig skeptisk til det åndelige. Tryllekunstneren James Randi har tilbudt en million dollar til den, der kan bevise et overnaturligt fænomen under videnskabelige forhold. Over tusind mennesker har forsøgt, men dusøren er endnu ikke blevet udløst. Også aviser kontakter jævnligt clairvoyante med tilbud om at gætte på dette eller hint. Helle Vendelbo Holm er også blevet kontaktet af aviser.
»Jeg ville aldrig gå ind i sådan noget. Det ville være stressende, de fleste clairvoyante bliver blokeret, og det er for poppet. Forskning i dyretelepati har det store problem, at den er lavet på menneskets betingelser. Jeg føler mig frem, og det er meget mere værd. Vi kan ikke måle deres intelligens ud fra vores. Det er den største fejltagelse, vi laver i videnskaben,« siger Helle Vendelbo Holm, inden BTs fotograf beder hende om at gå udenfor for at tage et foto med katten.
Men Lillemis er genstridig fra sin køkkenstol. Indtil Helle Vendelbo Holm fortæller katten, at hun lover at sætte den ind på sin plads igen. Så bliver den lydig som en hund og glider op i hendes arme.
