De kunne have læst alt muligt andet. Nogle af dem havde et karaktergennemsnit fra gymnasiet, der ville åbne døre til stort set alle uddannelser. Alligevel valgte de kemi, hvor alle ansøgere kommer ind, hvis blot de har bestået deres studentereksamen og haft de rette fag i gymnasiet eller på suppleringskurser.

Der er endda plads til mange flere på studiet, hvor jobudsigterne er fantastiske. Alligevel er der ikke nok ansøgere, og mange af de kemi-studerende falder fra undervejs. Frafaldet på første år er 25 procent.

Læs, hvorfor fire studerende valgte kemi.

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Helene Hagemann Jakobsen, 21 år, 12, 1 i gennemsnit:

»For mig var kemi den eneste og første prioritet. Jeg havde snittet til alt, men jeg tog bare det, jeg havde lyst til. Jeg gad ikke andet.«

»Jeg tænkte lidt på, at jeg »spildte« et godt snit. Jeg tænkte: Du kan blive læge, så redder du liv. Men det kom jeg mig hurtigt over. Jeg lavede studieretningsprojekt i gymnasiet på Haldor Topsøe og arbejdede sammen med kemistuderende, der lavede fede ting; miljøkemi, filtre til biler og den slags. Det var sejt. De prøvede at redde alt det, vi har fucket op. Så her kan jeg også redde liv - bare på en anden måde.«

»Jeg havde læst lidt om kemi-studiet, og der er nogle videoer med studerende, men de er så superirriterende, for det hele er bare så godt, så hyggeligt, så frit, og de har tid til fritidsarbejde. Der er ikke noget om, at vi har sindssygt travlt og ikke har tid til noget som helst. Man kan gå i tre måneder uden at se sine venner fra gymnasiet. Når alle er blevet optaget, så tænker man, at universitetet ikke kan være så slemt. Og så BUM. Så får man kastet hundredvis af sider om ugen i hovedet. Det er klart, der er et stort frafald. Der er noget, der ikke stemmer. Der burde være en video med frustrerede studerende, og så synes jeg, at vi burde have optagelsesprøve og - samtale.«

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Maria Storm Thomsen, 23 år, 7,4 i gennemsnit fra gymnasiet:

»Jeg havde oprindeligt tænkt, at jeg ville læse kemi i England, men panikkede, fordi det er så dyrt at læse derovre. Så ville jeg læse til sygeplejerske og overvejede også at søge ind på medicinstudiet i Odense på kvote 2. Men så endte jeg alligevel med kemi.«

»Jeg har tænkt meget over, hvorfor vi ikke er flere, og hvorfor der er så stort et frafald. Jeg tror, at det skyldes, at folk ikke har en flyvende idé om, hvad vi laver. Regner vi? Laver vi papirhatte eller bomber? Jeg ved dårligt, hvad jeg skal svare, når folk spørger i byen og til familiefester. Jeg siger, at jeg nok ender med at komme til at lave piller.«

»Folk forstår ikke arbejdsbyrden. Jeg føler ikke, at jeg har tid til at have et fritidsarbejde. Hvis jeg skal lægge det i studiet, jeg gerne vil, så skal jeg være superasocial. Jeg har virkelig været nødt til at stramme op i forhold til gymnasiet, hvor jeg ikke lavede en flyvende fis. I de første tre måneder på universitetet havde jeg lavet mere, end jeg lavede samlet i hele gymnasietiden. Der er to-tre-fire timers lektier om dagen. Det kræver eddermame meget, hvis man ikke har indstillet sig på det.«

»Vi har brug for noget andet end det glansbillede, som åbent hus arrangementer og præsentationsvideoer giver. Jeg forstår godt, at folk dropper ud, fordi det er så krævende.«

»Men vi, der er her, vi elsker kemi, og vi kan vildt godt lide at være her. Der er så mange små sejre hele tiden, når man står i laboratoriet og får det rigtige resultat eller den rigtige farve.«

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Cecilie Litske Carstens, 20 år, lidt over 10 i gennemsnit fra gymnasiet:

»Jeg havde en idé om, at jeg skulle være læge og forske og finde en kur mod kræft og alt sådan noget. Jeg ville gerne redde hele verden. Men jeg er ikke så god til det der med mennesker. Det må jeg nok indse. Jeg er bedre til at sidde og nørde i et laboratorium.«

»I gymnasiet skrev jeg studieretningsprojekt på Arla, og det var sjovt. Det tændte mig. De har alle mulige restprodukter, som de forsøger at bruge. Blandt andet kan proteiner fra valle tilsættes modermælkserstatning, så det får nogle af de samme gavnlige effekter som rigtig modermælk.«

»Jeg kan godt lide, at kemi er det hele. Der er så mange muligheder, men det er også det, der gør det uoverskueligt for folk. Man kan vælge, som man vil - fysisk kemi, miljøkemi, medicinalkemi. Der er det hele.«

»Optagelsessystemet signalerer overhovedet ikke, at det er et svært studie. En af vores medstuderende sagde, at han havde søgt ind på kemi, fordi det var det, han havde snit til. Men snittet siger ikke noget om, hvor svært et studie er. Det siger noget om, hvor populært det er.«

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Niels Andreas Bonde, 20 år, 7 i gennemsnit fra gymnasiet:

»Jeg fik en middelmådig studentereksamen. Nu kan jeg grine af det, men altså gymnasiet ... Årskarakterer og alle mulige fag! Det gav jo ingen mening! Nu klarer jeg mig helt vildt godt og har 10 i gennemsnit.«

»Jeg vidste ikke, hvad jeg ville lave efter gymnasiet. Jeg vidste bare, at jeg var rimeligt god til og interesseret i naturvidenskab, men jeg var ikke klar over, om det skulle være matematik, kemi eller fysik. Jeg valgte kemi, fordi det var det, der ville give mig de bedste muligheder for at vælge min egen retning senere, når jeg har mere indblik i faget og ved mere om mulighederne.«

»Jeg er ikke typen, der elsker at stå i laboratoriet med hvid kittel på. Det gør vi heller ikke så meget, for vi skal først lære alle teorierne, og det er lige mig. Men jeg kan ikke finde ud af at stå i et laboratorium. Jeg bumler rundt. For alle er det bedst at jeg ikke står i laboratorium. Jeg vil hellere sidde med en bog end stå og slave over en kogekedel.«

»En optagelsesprøve til studiet ville være verdens bedste idé. Men hvis man vil vide, hvordan det virkelig er, skal man gå ned på caféen, som er vores lokale stambar, og høre, hvordan vi bander og svovler over det hele. Når vi er dernede, kommer vi af med frustrationerne, og vi finder ud af, at de andre også har det sådan, og at man ikke er alene.«

»Men vi kan jo godt lide kemi. Der er uendeligt mange muligheder, og så lige pludselig – bum – har du fundet kuren mod kræft. Man skal bare kaste sig ud i det. Det er ret sjovt. Det minder om at lege med Lego-klodser.«