Mange synes, at det er synd, at den 1 1/2-årige giraf Marius skulle aflives i København Zoo. Men hvad var egentlig den rationelle begrundelse for det? Og hvad viser sagen om vores forhold til dyr?
Direktøren i København Zoo er blevet truet på livet og har i de seneste dage fået indbakken fyldt med hademails.
Zoo tog nemlig i weekenden livet af en 1½-årig girafunge med navnet Marius. Herefter fodrede man løverne med kadaveret. Det har vakt forargelse, især i udlandet, og svulstige følelsesladede overskrifter har præget medierne.
Men hvad er egentlig Zoo’s argumenter for at slå en ung og frisk giraf-han ihjel?
Manden, der tog livet af giraffen Marius, dyrlæge Mads Frost Bertelsen, som er ansat i Zoo, siger, at det på et overordnet plan faktisk er en rigtig positiv situation, som forårsagede, at Marius måtte lade livet, skriver Videnskab.dk.
- Man har endnu ikke opereret med aflivninger i forhold til girafbestanden. Men nu er vi nået dertil, at det går så godt med dem, at en giraf som Marius ikke kunne omplaceres. Så er den bedste løsning at aflive, siger Mads Frost Bertelsen.Læs også hos Videnskab.dk: Sex med dyr – ja, hvorfor ikke?
Dyrlægen forklarer, at en central europæisk koordinator holder styr på stamtavlerne og hvilke gener, der er repræsenterede hos de enkelte giraffer i de europæiske zoologiske haver. Koordinatoren vurderede ud fra disse data, at Marius’ gener var godt repræsenteret. Koordinatoren anbefalede derfor, at Marius blev aflivet for at sikre bestanden bedst muligt i forhold til genpuljen.
- Hvis Marius blev placeret i en anden zoo, ville han optage pladsen for et bedre dyr. Der var ikke noget i vejen med Marius som dyr. Der var bare andre, der i genietisk forstand var bedre, siger Mads Frost Bertelsen.
Marius’ gener var altså velrepræsenteret blandt giraffer i de europæiske zoologiske haver, og han måtte vige pladsen for en ung giraf med sjældnere gener.
Marius fik lov til at leve i 1 ½ år, men så var det også slut. I den alder kan man nemlig ifølge Mads Frost Bertelsen betegne ham som ’teenager’, og hans far var begyndt at give ham nogle knubs.
Læs også hos Videnskab.dk: Mærkeligt havvæsen skyllet op på dansk strand
- I naturen ville han forlade flokken. Hvis han så var heldig, ville han møde og slå sig sammen med en gruppe andre unge girafhanner. Var han uheldig ville han blive slået ihjel af løver, siger Mads Frost Bertelsen og forklarer, at der således ikke er noget unaturligt i, at Marius har forladt livet i en ung alder.
Faktisk er det typisk de unge hangiraffer, som har størst risiko for at blive ædt på savannen, fordi de ikke har flokken til at beskytte sig i den periode, hvor de skal finde sig en flok hunner.
I København Zoo vælger man at give dyrene mulighed for at yngle, fordi en af de største udfordringer ved at have dyr i fangeskab er, at de keder sig. De skal nemlig hverken finde eller jagte mad, frygte fjender eller sygdomme.
Læs også hos Videnskab.dk: Derfor kan giraffen tåle sit tårnhøje blodtryk
Det er derfor en rigtig god aktivitet for dyrene at skulle finde partner, bygge rede, føde unger, opfostre unger og bruge energi på at smide ungerne ud af flokken.
- Biproduktet er, at vi har et overskud af dyr. Det er så lykkeligt, at vi så kan fodre med dem. I stedet for at slå 20 geder eller en ko ihjel, så har vi slået en giraf ihjel, der opfylder den funktion, siger Mads Frost Bertelsen. Han påpeger, at der i en zoologisk have bliver fodret med tusindvis af rotter, mus, kyllinger, grise, køer m.m. hvert år.
Chefzoolog ved Aalborg Zoo Jens Sigsgaard fortæller, at der ikke er noget udsædvanligt ved, at man i København Zoo har aflivet en giraf, der var til overs. Det sker ifølge Jens Sigsgaard i alle zoologiske haver også i Aalborg Zoo.
- Vores funktion er ikke at holde det enkelte dyr i live, men at holde arten i live, siger zoologen og fortsætter:- Vi har valgt at sige, at selvom et dyr er overrepræsenteret i genpuljen, vil vi hellere lade det yngle og have et så normalt liv som muligt. Vi vil hellere aflive overskudsdyr, end at sende dem til zoologiske haver vi ikke kan godkende, siger han og forklarer, at overskudsdyr biologisk set er døde i og med, at de ikke bidrager til den næste generation.
Læs også hos Videnskab.dk: TEST: Hvor god er du til dialekter?
Aalborg Zoo har flere argumenter for at lade dyrene yngle, som der kan komme for mange unger ud af det. Som eksempel nævner Jens Sigsgaard oryxantiloperne:
- Vi har en flok oryxantiloper, som yngler. Nogle af kalvene er genetisk mindre værd end andre og vil derfor med mindre sandsynlighed komme i avlen, men det er sket at det pludselig er muligt at afsætte dem til en anden have. Det afhænger hele tiden af den nuværende gen-pulje (summen af antilope-gener i de zoologiske haver, hvilket ændrer sig hele tiden). Derfor lader vi dem yngle, og er der dyr der ikke kan placeres, dvs. er i overskud, vil de blive brugt som foder, siger Jens Sigsgaard.
Det er også en vigtig del af hunnernes liv at få unger. Unger, som de også i naturen vil skulle sige farvel til, når de har vokset sig store nok.
- Dyrene får lov til at yngle, fordi det er en vigtig del af deres naturlige adfærd, at de får unger og får erfaringer med yngelpleje. Yngelpleje er en af de bedste og mest naturlige måder at beskæftige dyrene på, siger Jens Sigsgaard og fortsætter:
- Men i naturen kommer der et tidspunkt, hvor ungen er stor nok til at løsrive sig for moderen og måske blive en del af en anden flok. Så er det, at vi forsøger at finde en anden zoologisk have til den, og hvis det ikke kan lade sig gøre, så skal ungen aflives.
Læs også hos Videnskab.dk: Åhhh, hvor er den nuttet...Hvorfor er dyreunger så søde?
Dyrene kan også blive påvirket negativt, hvis man ikke tillader dem at yngle og få unger. De kan nemlig få svært ved at begynde at yngle igen.
Og hvis ikke der er unger i flokken, så får de yngre dyr ikke erfaringer med, hvordan man passer unger. Derudover er præventionsmidler til dyr, som for eksempel p-stave (et præventionsmiddel, hvor en hormonstav bliver sat ind under huden), slet ikke så gennemprøvet som hos mennesker, og ungerne kan som resultat deraf blive født med misdannelser.
Det er også sjældent en mulighed at sætte overskudsdyrene fri i den vilde natur igen. Det kræver nemlig tre ting:
Ressourcer – penge og mandskab: Det er et stort og dyrt projekt at sætte dyr fri.
Det rigtige dyr: Det enkelte dyr skal være i stand til at klare sig i naturen. Det er langt fra alle ’overskudsdyr’, der er egnede til det. Dyrene skal være de bedst egnede til den population, man ønsker at opbygge eller supplere.
Sted: Zoologer skal finde et egnet sted at sætte dyrene ud, og lokalbefolkningen skal være med på idéen, hvilket ikke altid er muligt for eksempel løver, som folk sjældent ønsker skal luske rundt i nabolaget.
I Aalborg Zoo har man senest været nødt til at aflive nogle vortesvin, som var i overskud. Det var der dog ikke nogen større reaktioner på hos publikum.
Læs også hos Videnskab.dk: Oplev jagten fra falkens synvinkel
