Regeringen afviser København Kommunes forslag om at legalisere hash på grund af skadevirkningerne. Professor advarer om, at legalisering kan øge forbruget hos især de socialt og uddannelsesmæssigt belastede unge.
Der sker et større skred i forhold til legalisering af hash. Herhjemme diskuteres spørgsmålet heftigt med København Kommunes overborgmester, Frank Jensens (S), nye forslag om, at kommunen skal dyrke og sælge hash. I USA overvejer over halvdelen af delstaterne – selv konservative sydstater – at legalisere marihuana, efter at Colorado og Washington allerede har gjort det. Og på Jamaica vil regeringen afkriminalisere rusmidlet, som typisk forbindes med netop tilbagelænet liv på den caribiske ø. Det skriver Berlingske.
Men i Danmark afviser regeringen at lade København legalisere hash for borgere over 18 år. Overborgmesterens primære pointe er, at man kan undergrave de kriminelles milliardforretning. Regeringen indvender, at hashrygning skader især de unge – uden at specificere skaden.
Beder man Mads Uffe Pedersen, professor på Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet, om hjælp til at navigere i den enorme litteratur på området, henviser han blandt andet til undersøgelsen »Unge der misbruger rusmidler«, som han selv har været med til at udarbejde.
Den blev offentliggjort i 2012 og bygger på 2.950 interview med unge i alderen 15 til 18 år fra København, Aarhus, Lolland og Holstebro.
Hvor 2,53 procent svarende til 7.000 danskere i alderen 15 til 18 år ryger hash ni dage eller mere om måneden, så drikker 2,19 procent tre eller flere dage om ugen. Målt på fravær fra skole er skaden nogenlunde lige stor ved det ene eller det andet rusmiddel. Til gengæld har de hashrygende unge markant større problemer med at koncentrere sig i skolen.
»Der er næsten ingen i den aldersgruppe, som drikker mere end tre dage om ugen. Men cannabis er mere et enten-eller-stof, hvor det ofte er en-to dage om ugen eller næsten hver dag. Og hvis man ryger så meget, er det i kroppen konstant,« siger Mads Uffe Pedersen til Berlingske.
Hashrygere med et sådant forbrug har typisk også større økonomiske problemer på grund af forbruget. Og så viser undersøgelsen, at hashmisbrug har social slagside: Få gymnasieelever har et skadeligt hashforbrug, mens det er tilfældet for langt flere unge, som går på erhvervsskoler eller slet ingen skole.
På den baggrund frygter Mads Uffe Pedersen, at legalisering vil øge forbruget hos især de socialt og uddannelsesmæssigt belastede unge.
»Hvis det bliver legaliseret, lettere og måske endda billigere at få fat i stoffet, kan jeg godt forestille mig, at endnu flere i den gruppe kommer til at ryge. Københavns Kommune kan i hvert fald ikke sige, at det ikke vil være tilfældet,« mener Mads Uffe Pedersen.
På de københavnske erhvervsskoler, som indgår i undersøgelsen, ryger over ti procent af de unge i forvejen hash næsten hver dag.
Spørgsmål: Men er det skadeligt, hvis man ikke er socialt udsat og for eksempel ryger hash en gang om ugen?
»Nej. Hvis man er kommet op i 20erne og ryger for eksempel en gang om ugen og ellers fungerer psykisk og socialt, så er det ikke mere farligt at ryge hash en gang om ugen, end det er at drikke alkohol en gang om ugen,« siger professoren.
En, som advarer kategorisk mod legalisering af hash, er 55-årige Finn Eriksen, der holder foredrag om sit tidligere misbrug. Han voksede op på Vesterbro og røg første gang hash som 13-årig. Fra han var 15 år, røg han dagligt. Han skulle med egne ord have »rusmidlet som ammunition til at forsøde dagligdagen«. Han missede en uddannelse og mistede sine bedste år. Senere blev han heroinmisbruger, men er i dag stoffri.
»Det er lige meget, hvor gode Frank Jensens intentioner er: Det er en meget dårlig idé at legalisere hash. Alle mine problemer begyndte med hashen,« siger Finn Eriksen.
At det kan være en utroligt dårlig idé at ryge meget gennem lang tid understreger den internationale undersøgelse »Persistent cannabis users show neuropsyhological decline from childhood to midlife« fra 2012.
1.037 personer blev testet og interviewet, fra de var 13 til 38 år. Kort sagt viser den, at vedholdende rygning kan skade intelligensen uopretteligt.
