85-årige Hardy er tilbage i grøften
85-årige Hardy Hedager virker lidt rundt på gulvet over al postyret. I fem dage anede hans familie ikke, hvor han var blevet af og frygtede, at han lå død, frosset ihjel, et sted udenfor. Men i går blev den gamle landstryger fundet og genforenet med dem, der holder af ham. Selv følte han vist ikke, at han havde været væk.
- Ja, jeg har overlevet. Det er da som forhekset... Bare fordi man går sig en tur og bliver lidt træt, siger han, da BT møder ham på biblioteket i Roskilde.
Her har hans søster, nevø og et pensionist-par, der plejer at se til den 85-årige, slået ring om ham efter, at en ansat på biblioteket ringede og fortalte, hvor han var tirsdag morgen.
Hun genkendte det furede ansigt bag skægget, da BT i gårsdagens avis skrev, at Hardy Hedager ikke var set siden natten til torsdag. Hans bekymrede pårørende havde gennemsøgt området omkring hans lille lejr ved Roskildevej ved Hedehusene. Uden at finde spor af manden, der har boet i grøftekanten de seneste knap otte år.
Hardy Hedager er ikke så let til bens, som da han i 1965 begyndte at vandre på landevejene. Så det virkede utopisk, at han skulle have bevæget sig væk fra sit vante område. Men det havde han altså. Han havde vandret syv km til Roskilde, hvor han mandag søgte varme og en kop kaffe på biblioteket.
Og da bibliotekets ansatte havde læst avisen i går morges og åbnede dørene, ventede Hardy udenfor. Han ville gerne ind i varmen, var sulten og kunne godt tænke sig at læse avisen. For han havde set sit eget ansigt på en spiseseddel.
De ansatte fik ham bænket med kaffe, brød og BT og ringede så til hans nærmeste, der blev uendeligt lettede over at høre, at den gamle vandrer var i god behold.
Efter alt at dømme gik Hardy Hedager efter cerutter og panodiler for fem dage siden. Og gik forkert. Pludselig havde han gået langt.
- Jeg tog mig lidt til hovedet over, at de har lavet sådan en rundkørsel. Jeg plejer jo at gå ligeud. Min målsætning var jernbanen, men hvor pokker blev den af? Så blev jeg sgu lidt træt, fortæller han.
- Ja, det kan jeg såmænd godt forstå. Det er jo heller ikke sommer mere, så du kan hvile dig i græsset, siger hans 81-årige søster Asta Lind og lægger kærligt en hånd på hans arm.
- Men det behøver du altså ikke at gøre igen. Vi troede jo, at du lå og var faldet om eller sådan noget, formaner hun.
- Nåe ja, det kunne såmænd godt have sket. Man ved jo aldrig, hvad der sker, svarer storebror og skubber den høje hue, hvor håret ligger snoet inde under, på plads i panden.
De seneste nætter har han sovet i opgange i Roskilde. Hulen af paller, gamle aviser, tæpper og presenning i grøften er blevet for kold. Selvom for en, der har levet udenfor i 47 år.
- Det er svært at holde varmen, men man må jo bare gøre det alligevel, siger han med sin egen logik, men erkender dog, at det ville være rart med en skurvogn.
- Han har frosset. Det er helt sikkert, siger nevøen Kenneth Lind.
- Når han gerne vil have en skurvogn - efter alle de år, hvor vi har tilbudt ham huse og campingvogne og alt muligt, som han ikke ville have - så siger det noget... Han kan ikke holde til kulden mere.
Hardy Hedagers nærmeste forsøger nu at få en vogn til den 85-årige, der nægter at leve indendørs. Indtil da gik turen hjem til grøftekanten i går forbi et byggemarked efter ny presenning og tykke flamingo-plader, så hulen i grøften kunne blive isoleret bedre. En ny sovepose og et varmt måltid blev det også til, inden Hardy Hedager blev overladt til sig selv igen. Som han helst vil have det.
- Du lever bedre herude, forklarede han, da BT besøgte ham første gang i september og beskrev hans sælsomme livsvalg.
