Har du en sjov historie, et foto eller en video i forbindelse med din studentereksamen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os på Facebook.
Som det sker hvert år mod slutningen af juni, får tusindvis af unge i disse uger studenterhuen på hovedet.
Den markerer, at man har færdiggjort en tre-årig gymnasiel uddannelse, og så er den det lærred, der senere kommer til at rumme hilsner, hakker og mærker, som mange år senere kan være et vidnesbyrd på den sjove studentertid.
Men hvorfor er det egentlig, at vi markerer tre års skolegang med en hvid stofhat med sort skygge og forskelligt farvet bånd alt efter studieretning?
Går tilbage til 1800-tallet
Traditionen stammer helt tilbage fra 1850'erne, hvor nordiske studerende bar huen, når de mødtes til studentermøder.
Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os på Facebook ved at klikke HER.
Det fortæller Keld Grinder-Hansen, der er uddannelseshistoriker og tidligere har været leder af Dansk Skolemuseum i 12 år, hvor han blandt andet har stået for en stor udstilling om studenterhuen og dens historie.
»Man kan se, at de nordiske studenter mødtes i 1850’erne og stod sammen mod de grimme tyskere, og der stod de med huerne på og svingede med dem. Man ved ikke, hvorfor det er startet, men derefter begyndte man at gøre det til et symbol for studenter i Danmark, og det kendes også fra Norge og Sverige,« fortæller Keld Grinder-Hansen.
Den klassiske studenterhue, som vi kender den i dag, er som regel med hvidt betræk, men tidligere var det normalt, at huen var sort. Senere blev den hvide hue også indført, og fordi huen dengang var en helårshue, var det i en periode normalt at have en hvid hue om sommeren og en sort om vinteren.
Omkring år 1903, hvor det såkaldte moderne gymnasium blev indført, blev det tradition, at den hvide studenterhue var for matematikere og nysproglige studenter, mens den sorte hue var for dem, der var klassisk sproglige studenter med sprog som græsk og latin.
Gik med huen i flere år
I dag er den uskrevne regel, at man må gå med sin studenterhue, indtil studenterfesterne er overståede - og maks i et par uger. Men førhen var det praksis at gå med huen, indtil man blev kandidat fra universitetet. Den danske digter Kaj Munk gik faktisk med huen, indtil han var i 40'erne, forklarer Keld Grinder-Hansen.
Huen har skiftet betydning, og i dag er den i langt højere grad et symbol på, at man er blevet voksen. Derfor har traditionerne omkring den også ændret sig.
»Dengang var huen et symbol på, at man tilhørte åndseliten, og derfor kunne man bruge den i rigtig lang tid. Men efter Anden Verdenskrig og perioden 1960-75 gik man fra at 7-8 procent blev studenter og til det tredobbelte. Da det blev mere almindeligt, blev huen også mere et kortvarigt symbol på, at nu er man blevet færdig,« forklarer Keld Grinder-Hansen og tilføjer:
»Nu er den mere et overgangssymbol, som også består i, at man drikker sig i hegnet. Mange fester også en uge på Roskilde Festival, og når de kommer hjem, er den ødelagt, og de ser aldrig på den mere,« siger Keld Grinder-Hansen og forklarer, at man nærmest er lidt kikset i dag, hvis man går med sin hue for længe.
Hueregler er noget nyt
Udover huen i sig selv, holder vi i Danmark også de såkaldte hue-regler i hævd, og det er egentlig en forholdsvis ny tradition.
For 50 år siden var studenterhuen en fornem ting, man passede på, men fra 70'erne og frem er der langsomt kommet flere og flere regler til.
»Da jeg blev student i slut 70’erne, kunne man få kammerater til at skrive i den, og det var det eneste, man gjorde. Derfra blev der bygget på med, at man får hak, hvis man ser solopgang, og så er det ellers accelleret fra 90’erne og frem. Nu er det jo helt absurde ting som at score en sygeplejerske efter udpumpning. Jeg tror ikke på det i praksis, men det er skægt,« siger Keld Grinder-Hansen, som ikke er bekendt med, at traditionen med hue-regler foregår i andre lande.
