På grund af dansk passivitet er ingen nogensinde dømt for de henrettelser af ni handicappede serbere, som danske FN-soldater i 1995 var vidner til.

De handicappede blev slået ihjel 8. august 1995 på en skole, der lå placeret klos op af en dansk FN-lejr. I lejren befandt sig 200 bevæbnede danske soldater. Flere var direkte øjenvidner til henrettelserne, og meldte om forbrydelsen over radionettet i lejren.

Men soldaterne fik aldrig ordrer fra kompagnichef Jørgen Kold eller chefen for de danske FN-styrker, Jørn Jensen, til at afværge krigsforbrydelsen eller pågribe de i alt 12 gerningsmænd. Siden blev krigsforbrydelsen undersøgt af FN, men de danske soldaters signalement af drabsmændene var utilstrækkeligt til, at FN kunne komme videre med sagen.

Det forklarer den tidligere kriminalbetjent Villy Bøgelund, som i 1995 efterforskede sagen for FN’s krigsforbrydertribunal i Haag, ICTY.

- Der skete ingenting med sagen. Sammen med en kollega afhørte vi vidnerne, og anbefalede efterfølgende at FN iværksatte en tilbundsgående undersøgelse,« siger Villy Bøgelund.

I forbindelse med henrettelserne var de 12 gerningsmænd alle iført camouflagetøj uden kendetegn. Derfor var det umuligt for de danske øjenvidner at konstatere gerningsmændenes nationalitet.

Af samme grund har FN aldrig anklaget nogen i sagen, og intet tyder på, at det nogensinde sker.

- Vi kan oplyse, at den pågældende hændelse ikke er en del af anklager, som er bragt for retten i tribunalet, siger informationsmedarbejder ved ICTYs anklagekontor, Ljiljana Pitesa.

Imens er Villy Bøgelund – 16 år efter henrettelserne – fortsat frustreret over, at ingen kan stilles til ansvar.

- Det var helt sikkert en krigsforbrydelse. Der var tale om meget, meget handicappede mennesker. Blandt andet var et af ofrene skudt i brystet. Hun sad med forkrøble arme i sin kørestol. En person, hvor man siger: Det kan ikke være rigtigt, at hun skulle slås ihjel.