Pokerspilleren Taus Lilius har altid drømt om at blive rig. To gange smagte han på drømmen for at miste den igen, inden heldet vendte. I dag lever han et liv i luksus i spillebyen Las Vegas

Da Taus Lilius var fem år, spurgte han sine forældre, i hvilket job man blev mest rig. Oliesheik, mente forældrene. Men det var noget, man arvede – ikke noget, man kunne blive, forklarede skolelæreren og maskinarbejderen deres søn. Så spurgte han, hvilken sportsgren han skulle vælge for at blive rig. Forældrene tænkte sig om og mente, at det ville være tennis.

»Mandagen efter begyndte jeg til tennis,« husker den i dag 30-årige Taus Lilius.

Det var ellers ikke tennis, der blev spillet mest i det område i Albertslund, hvor han voksede op. Til gengæld var der integrationsproblemer, stoffer og kriminalitet i gaderne.

Selvom Taus Lilius og hans bror aldrig manglede noget, var der ikke mange penge at gøre godt med i barndomshjemmet. I en tidlig alder var han bevidst om, at der var ting, han ikke kunne få, og at dyre ting var noget, han selv måtte tjene penge til.

»Da jeg var syv år, spurgte jeg min far, hvor længe jeg skulle spare op for at få råd til en Ferrari, hvis jeg opgav både fødselsdagsgaver, julegaver og fredagsslik. Allerede dengang drømte jeg om en tilværelse, hvor ingen bestemte over mig.«

Det, han var mest i tvivl om, var, hvordan han skulle nå sit mål.

»Jeg kan huske, at jeg drømte om at blive advokat i USA. Senere ville jeg hellere være psykolog, men generelt var det altid vigtigt for mig at komme til at tjene gode penge.«

Inden for rækkevidde

Fra kanten af den swimmingpool i Las Vegas, hvor vi sidder, kan Taus Lilius ikke bare se det azurblå vand i poolen, de bløde liggestole og en tjener i korrekt uniform, som står klar til at skaffe ham alt, hvad han drømmer om lige nu. Han kan også se ned på Las Vegas’ hovedgade The Strip.

I gaden, hvor der er cirka lige så mange kasinoer som sportsvogne, bor den kun 30-årige dansker i luksus. Det er ikke på kasinoerne, han har tjent sine penge, men det er i samme boldgade.

Som 17-årig begyndte han nemlig at spille onlinepoker hjemme hos sin mor i Glostrup, hvor han boede, efter forældrene blev skilt.

»Jeg vandt intet i begyndelsen. De første to år var det en ren underskudsforretning, som jeg finansierede ved at arbejde.«

Efter gymnasiet var Taus Lilius ikke helt klar til at begynde at studere, så han fik job som sælger. Heldigvis tjente han rigtig gode penge, som alle sammen blev brugt på enten de dyre vaner, han hurtigt tillagde sig, eller poker, som han elskede.

»Jeg spillede om aftenen og arbejdede hele dagen.«

Han var ikke længere drengen fra rækkehuset med sparsom indkomst, nu var han en mand med en pæn indtægt.

»Jeg havde det, jeg vil kalde et flagstangskompleks. Alting skulle altid være større og flottere. Jeg brugte alle pengene på dyrt tøj, byture og poker. Ja, der var også en gammel bil, som jeg lavede om til en Lamborghini. Den kom til at koste mig 200.000 kr.,« griner han.

Om aftenen var han at finde på Envy – en eksklusiv natklub midt i København, hvor han havde adgang til borde og flasker – hvis han da ikke sad hjemme hos sin mor og spillede onlinepoker.

Spil hver dag

»Jeg lod poker overtage min hverdag, for jeg kunne se, det var vejen til dét, jeg altid gerne havde villet opnå. Det var rigtig godt for min erfaring som pokerspiller, men jeg mistede også meget – f.eks. tid sammen med mine venner. Men jeg nedprioriterede det, fordi jeg ville være verdens bedste pokerspiller.«

En sen nattetime skete dét.

»Jeg havde sådan et Eureka-moment, hvor jeg pludselig kunne se, hvad jeg skulle gøre for at vinde. Før det havde jeg altid forsøgt at vinde alle hænder. Men det gik op for mig, at nogle hænder ikke kan vindes, fordi modstanderen bare har en bedre hånd. I stedet begyndte jeg at vinde de rigtige hænder.«

På den måde begyndte han at øge sin ’bankroll’ (det engelske pokerudtryk for hvor mange penge, man har at spille for, red.).

Poker fyldte mere og mere, og til sidst sagde Taus Lilius sit sælgerjob op. Han stoppede med byturene, for nu kunne han se, at der var en mulighed for at vinde de penge, han altid havde drømt om.

»Jeg var som en elitesportsudøver, der nedprioriterede alt andet i forhold til poker.«

Ude og hjemme

Som 20-årig flyttede Taus Lilius hjemmefra. Hans nye hjem var en lejlighed i en nybygget ejendom i den eksklusive del af Københavns Sydhavn. Der var havudsigt, bådplads og alt, hvad man ellers ikke har brug for, når man er 20 år og har en økonomi, som både er eksplosiv og usikker.

»Jeg væltede mig i penge, men på det tidspunkt føltes det som om, at jo flere penge jeg brugte, desto flere tjente jeg på poker. Jeg tjente 300.000 dollar på ni måneder. Men i dag kan jeg se, at jeg bare var heldig. Jeg tabte da også det hele igen på tre måneder. Det var virkelig et reality check, der fik mig ned på jorden og fik mig til at flytte hjem til min mor i Glostrup.«

Andre ville måske have givet op, men Taus Lilius havde fået smag for den dyre livsstil.

»Jeg kunne se, at poker var vejen til frihed og økonomisk uafhængighed, og det var den vej, jeg ville.«

Halvandet år tog det ham at komme tilbage på benene igen. Da han var længst nede, var hans beholdning på omkring 3.000 dollar.

»Jeg vidste, at hvis jeg tabte de sidste 3.000 dollar, skulle jeg tilbage til fast job igen. Det kunne jeg bare ikke.«

Efter halvandet år havde han genopbygget sin ’bank-roll’ og flyttede i en ny, flot lejlighed i København.

»Det var den samme dyre livsstil. Jeg havde lært meget siden sidste gang, men jeg havde ikke lært nok, og et år senere var jeg igen nabo til min mor hjemme i Glostrup. Min økonomi kunne simpelthen ikke holde til de dyre lejligheder. Det var på den ene side vigtigt for mig at have et flot hjem, men på den anden side blev min økonomi for presset, hver gang jeg havde en dårlig pokermåned,« siger han med en hovedrysten.

Højt spil

Først da Taus Lilius flyttede sammen med sin daværende kæreste i en mere beskeden lejlighed på Amager, blev livet og spillet mere stabilt. Han rejste rundt til store turneringer i Europa, og det gav godt på erfaringskontoen.

»Jeg var blevet god til poker, og jeg spillede højere spil og vandt mere. På to år lavede jeg 2,5 mio.,« siger han og bekræfter, at pengene både var skattefrie og lovlige.

»Jeg klarede mig godt og lavede omkring 100.000 kr. om måneden, og sådan gik det et par år.«

I 2016 flyttede han til Las Vegas, som mest af alt er kendt som en by med alle slags pokerspil, man overhovedet kan forestille sig, samt uanede muligheder for at bade i den luksus, man måtte have held til at vinde.

Spørgsmålet er så, om pengene har gjort ham gladere?

Taus Lilius er ikke blot dygtig til poker. Han er også velovervejet og filosofisk.

»Ja, jeg var gladere, da det begyndte at gå mig godt. Min identitet var bundet op på poker, og når jeg havde succes i poker, var jeg tilpas. Så følte jeg, at jeg var en succes.«

Men pengene i sig selv var ikke så vigtige, understreger han.

»Pengene er et middel til at opnå friheden. Jeg ødslede pengene væk, da jeg fik dem. Hvis de i sig selv var vigtige for mig, havde jeg passet bedre på dem.«

I dag er han i en position, hvor han kunne gå på pension nu, hvis han ville dét. Han har et overskud på omkring 15 mio. kr., mange af dem er investeret i bitcoins, ligesom han er på vej ind på ejendomsmarkedet.

»Jeg bruger endnu flere penge i dag, end jeg gjorde dengang. Men jeg tjener jo også mange flere, så procentdelen er en anden. Det er ikke længere uforsvarligt, og jeg går jo ikke ud og køber helikoptere – endnu i hvert fald,« tilføjer han så med et smil på læben.

Det frie liv

Han bor på Mandarin Oriental, en eksklusiv hotelkæde, som tilbyder, at man kan bo fast i deres lejligheder, hvis man kan betale, hvad det koster. Der er ansatte i ejendommen, som står klar til at hjælpe ham med det mindste problem eller ønske. Der er f.eks. rengøringsdame, og han kan bestille room-service, når han ikke gider lave mad.

I lejligheden bor Taus Lilius med sin kæreste, som også er pokerspiller. Han spiller stadig online, men når han en gang imellem får lyst til at være social, går han hen på et af de nærliggende kasinoer. Her spiller han poker i et af de særlige rum til ’highrollers’ – betegnelsen for spillere, der lægger mange penge i hvert spil.

»Jeg spiller, når jeg har lyst. Men jeg kan også tage tre måneder væk med min kæreste, som vi lige har gjort, hvor vi rejste til Vietnam. Jeg realiserer hvert ønske, som opstår, og jeg spekulerer aldrig over, om jeg har råd.«

Når man har prøvet at miste alt – flere gange, lever man med en naturlig angst for at miste igen.

»Indimellem spiller frygten ind. Til tider er jeg rædselsslagen for at miste det hele igen. Jeg er vant til denne her livsstil, og når jeg har dårlige perioder, får jeg en irrationel frygt for, at det hele snart er slut. Mine dårlige perioder er heldigvis få og korte, men alligevel tænker jeg indimellem: ’Er det slut nu’.«

Selvom han har opnået meget af dét, han drømte om som barn, er der stadig drømme at gå efter.

»Jeg drømmer stadig, nu er det bare om lidt mere end en Ferrari. Der findes dyre villaer i Los Angeles og skihytter i Aspen. Lige nu er de lidt uden for rækkevidde, men jeg er heller ikke på toppen endnu. Jeg er langt fra færdig.«