Der blev lørdag sagt farvel den faldne 23-årige Simon Sejer Hoffmann ved en bevægende bisættelse i Gilleleje.
Dannebrog er draperet over kisten. Baretten ligger oven på. Fortjenstmedaljer er påhæftet flagets stof. Stilheden står i det mere end fyldte kirkerum som en skildervagt i sit tårn, oprejst og ubevægelig inden orglet går i gang.Lørdag blev den 23-årige konstabel Simon Sejer Hoffmann bisat fra Gilleleje Kirke. Ved militær bisættelse efter eget udtrykkelige ønske.
Hvor Simon mistede sit liv, er der ikke rart at være, indleder præsten og taler om 'Helmands værste koordinater'. Han taler om 'de hårdeste kampe danske soldater har deltaget i siden 1864'. Men han taler også om 'den sjældne juvel, der et menneskes offervilje'. Feltpræst Thomas Aallmann henter ikke mindst sit hovedbudskab i Simons brev til de efterladte. Den slags brev, som alle danske soldater i Afghanistan, skriver. Men som i Simons fald synes at besidde en usædvanlig modenhed.
I brevet stod blandt andet: 'Når jeg tænker over mit liv, er jeg ked af at skulle tage afsked med de mennesker, jeg elsker. Det er jer, der har gjort mig til den, jeg er i dag. Det er jer, der har gjort, at mit liv ikke bare skal overleves'.
Livets mening gives først, når man har fundet det, som er værd at dø for, konkluderer præsten. Og han lader det være underforstået, at det er der ikke mange 23-årige, der ved. Der er omkring 200 til stede. En anneks til kirken med transmission af bisættelsen er inddraget for at imødekomme den lokale deltagelse. I kirken er både forsvarminister Søren Gade (V), forsvarschefen samt både amerikanske og engelske forsvarsattachéer. Simons kæreste fortæller grådkvalt om sit møde med ham og han 'var den bedste kæreste, man kan få'.
