Der er det officielle helbredstjek på Flyvemedicinsk Klinik - og så er der det uden om systemet. To psykiatere fortæller, at de har haft danske piloter anonymt i behandling.
»En dag vil jeg gøre noget, som vil ændre hele systemet, og så vil alle kende og huske mit navn.«
Sådan sagde Andreas Lubitz angiveligt til sin ekskæreste, og meget tyder på, at den 27-årige tyske pilot desværre fik ret. Den 24. marts sidste år fløj han som andenpilot på German-wings Flight 9525 bevidst ind i en klippevæg i de franske alper. Med sig i døden tog han 149 passagerer og besætningsmedlemmer.
Efter tragedien, der sendte chokbølger gennem branchen, indførte flere flyselskaber en regel om, at der altid skal være to i cockpittet. Det betyder, at hvis den ene af piloterne f.eks. går på toilettet, skal en steward eller stewardesse indtage den anden plads i cockpittet.
Efter ulykken kom det frem, at Andreas Lubitz led af en voldsom depression og modtog psykiatrisk behandling - vel at mærke uden at informere sin arbejdsgiver.
I Danmark er det på Flyvemedicinsk Klinik på Glostrup Hospital, at man undersøger nuværende og kommende piloter. Men der er også piloter, der søger uden om systemet og holder deres problemer for sig selv. At frygt for ikke at få flyvetilladelse.
Det afslører to psykiatere.
»Jeg har set og ser piloter, som vælger en anonym behandling, uden at nogen ved det. Hvis de vidste det i Trafikstyrelsen, så ville de blive ‘grounded’ (frataget flyvetilladelsen, red.), og så ville de miste deres job,« siger en psykiater, der af hensyn til sin tavshedspligt ønsker at være anonym, og tilføjer:
Foruroligende
»De gør det som et alternativ til at sidde med selvmordstankerne hvilende om ørerne på vejen over Atlanten og tilbage.«
Problemstillingen med, at piloter med ondt i sindet søger psykiatrisk behandling uden at fortælle det til arbejdsgiveren, kender den kendte psykiater Henrik Day Poulsen også til. Han har haft tre piloter i behandling, hvor en havde en så alvorlig depression, at han anbefalede antidepressiv medicin, som piloten dog ikke ønskede af frygt for at miste sit arbejde.
»Jeg skønnede, han skulle have haft medicin, det ville han så ikke. Så måtte jeg behandle ham i samtaleterapi, selvom det ikke er så effektivt som medicin. Det er jo hans eget valg,« siger Henrik Day Poulsen.
»Jeg synes, det er foruroligende, hvis det er sådan, at flyselskaberne opstiller så strenge krav til deres evne til at flyve og komme tilbage til arbejdsmarkedet, at piloterne føler sig presset til at gå til en psykiater, uden at de er i dialog med deres arbejdsgiver,« siger Henrik Day Poulsen.
Danske erhvervspiloter – og nu også kabinemedlemmer - skal hvert år til en helbredsundersøgelse på Flyvemedicinsk Klinik på Glostrup Hospital for at forny deres flyvetilladelse. Helbredsundersøgelsen er både fysisk og psykisk og sker gennem test og samtaler med læger.
Ved mistanke om psykiske problemer bliver de sendt til videre undersøgelse hos psykiater Henrik Rindom, der er tilknyttet Trafik- og Byggestyrelsen.
Mere grundige
For piloter, der blot skal forny deres flyvetilladelse, er der ikke sket ændringer i kølvandet på Germanwings-tragedien. For de er allerede en del af systemet, og flyvelægerne kender dem. Modsat er det for pilotaspiranterne. Her går flyvelægerne nu mere grundigt til værks, fortæller Benny Bardrum, flyvelæge på Flyvemedicinsk Klinik.
»Vi spørger mere ind til, hvordan piloterne har det. Også på det mentale plan. Vi laver flere baggrundstjek,« siger Benny Bardrum.
Det har helt konkret resulteret i, at fem procent er blevet sendt videre til en psykiatrisk undersøgelse, og det er flere end før. Den psykiatriske vurdering forestår hos psykiater Henrik Rindom, der bekræfter tendensen.
»Der er virkelig nervøsitet på området, og der er langt flere, der bliver henvist til mig,« siger Henrik Rindom.
Psykiateren behandler dog ikke kun piloter, for efter de nye regler om, at der altid skal være to i cockpittet, skal kabinepersonalet også igennem en helbredsundersøgelse.
»Jeg har netop fået den første henvendelse fra et kabinemedlem, som har prøvet at begå selvmord tidligere i sit liv, og som også skal have lavet en helbredsundersøgelse. Jeg har endnu ikke talt med ham, men det, jeg gør nu, er at lave en helt klar psykiatrisk vurdering,« siger Henrik Rindom.
En overraskelse
Det indebærer spørgsmål som ‘hvor er han henne nu?’, ‘hvad er hans livssituation?’, ‘hvad var det for nogle forhold, der gjorde sig gældende, dengang han prøvede at begå selvmord?’
At der er danske piloter, som holder sindslidelser skjult, kommer bag på Aksel Lytzen, formand i Dalpa - sammenslutningen af danske erhvervspiloter.
»Det er en overraskelse for mig, at det her er et issue i Danmark. Jeg går ud fra, at alle piloter er bekendt med, at vi har en særlig forpligtelse. At når vi har det her job, så er der visse retningslinjer for, hvornår man skal dele det med de relevante myndigheder - luftfartslægen i dette tilfælde,« siger Aksel Lytzen, der dog mener, at dårlige arbejdsvilkår øger trangen til at skjule sygdom.
Trafik- og Byggestyrelsen er den øverste luftfartsmyndighed i Danmark. Det er her, man fører kontrol med flyvelægerne og i sidste ende inddrager pilotens certifikatflyvetilladelsen Kontorchef i Trafik- og Byggestyrelsen, Christian Thorhauge mener ikke, at piloter har grund til at frygte at blive grounded på grund af psykiske problemer:
Tilbage i cockpittet igen
»Det er beklageligt og ubegrundet, hvis piloter med psykiske lidelser vælger at gå uden om systemet. Det er klart, at man skal have orden i psyken for at flyve, men lige som alle andre kan man som pilot godt blive ked af det, hvis man for eksempel bliver skilt. Hvis man får en let depression, bliver man grounded, og efter endt behandling, eller når man har det godt igen, bliver man normalt recertificeret. Jeg kender ikke til eksempler, hvor det ikke er sket. I princippet er det ikke anderledes, end at man ikke skal flyve, hvis man har influenza eller skal opereres for brok,« siger Christian Thorhauge.
Trine Kromann-Mikkelsen, der er pressechef hos SAS, har tiltro til, at deres piloter taler åbent om det, hvis de har psykiske problemer.
»Jeg kan ikke forestille mig, at der er tale om piloter der er ansat i eller tilknyttet til SAS. Vi har et system, der er designet til at opdage og håndtere problemer, man oplever med sig selv eller sine kolleger. I SAS har vi en indrapporteringskultur, som der er stor tillid til, og som vi får stor anerkendelse for i branchen,« siger Trine Kromann-Mikkelsen, der er pressechef hos SAS.
Hvad sker der, hvis en pilot kommer og siger, at vedkommende er deprimeret?
»Vi tager hånd om vores medarbejdere og sætter gang i de nødvendige processer under vores safety management system. Vi gør, hvad der skal til for at sikre ens egen, kundernes og kollegernes sikkerhed. Hvad processerne indebærer, afhænger af, hvad situationen er. Vi har tillid til, at systemet virker.«
Kan du forestille dig, at nogle af jeres piloter kunne finde på at gå uden om det system?
»Nej.«
