Hvis du skal have frikadeller eller hakkebøf til aftensmad, bør du tjekke emballagen en ekstra gang. Der er nemlig påvist salmonella i hakket svine- og kalvekød.

Det skriver Fødevarestyrelsen på dets hjemmeside.

Der er tale om hakket kød fra virksomheden Skare Øst Aps, der er solgt over hele landet i Lidl-butikker.

Det var virksomhedens egenkontrol, der påviste salmonella i fødevaren.

Hvis kødet mod forventning ikke varmebehandles/gennemsteges, kan der opstå salmonella infektion.

Symptomerne er blandt andet diarré, kvalme, mavesmerter, feber og opkast.

Hvis du skulle have hakket kød med nedenstående udløbsdatoer, rådes du til at kassere pakken eller levere den tilbage til butikken, hvor det er købt.

Hakket svine og kalvekød maks. 10 %. i 1000 gram pakning.
Pakkedato: 15.11.2017
Bedst før: 23.11.2017
Mærket med Ref. nr. 39976400171115

Hakket svine og kalvekød maks. 10 %. i 500 gram pakning.
Pakkedato: 15.11.2017
Bedst før: 24.11.2017
Mærket med Ref. nr. 99420000171115