Politikere bliver truet. Naboer, bankassistenter og eks-kærester bliver truet. Ny forskning skal afdække sproget i skrevne trusler. Politimuseet tager forskud med udstilling om trusler gennem tiden.

En håndskrevet trussel til Palle, der måske er lærer, inspektør eller rival: »Du har en uge til at få Irene fra 9.A tilbage på skolen. Ellers sprænger jeg adskillige områder af skolen i luften! Og det er seriøst!«

Eller her en klassiker inden for bankrøveriets desperate kommunikation:

»Kun store sedler hurtigt! Jeg er bevæbnet og har tømmermænd.«

Trusselsbrev fra 1996.
Trusselsbrev fra 1996. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen
Vis mere

Ovenstående er blandt de omkring 150 håndskrevne trusler, som Politimuseet viser til juni i en udstilling om trusselsbreve gennem tiden.

Truslerne er sendt og afleveret af alt fra vrede licensbetalere til forsmåede elskere, desperate fraskilte fædre og dyreværnsforkæmpere til rivaliserende kolleger, fyrede medarbejdere og politiske modstandere.

En af dem, der har bidraget med sin viden til udstillingen er lektor og sprogforsker på Københavns Universitet, Tanya Karoli Christensen.

Hun er i gang med en forskningsprojekt, der skal undersøge den sproglige variation i trusselsbeskeder.

Det, som Tanya Karoli Christensen blandt andet har konstateret er, at uanset den generelle stigning i trusler på grund af vores massisve kommunikation på de sociale medier, så er antallet af håndskrevne trusler, som kommer til politiets kendskab, konstant. Også internationalt. Mellem ca. 60 til 140 om året. Og dét uanset om truslerne er skrevet på post-it sedler, fakturaer, skoleskemaer, postkort, Lotto-kuponer eller pølse servietter, og om de bliver sendt med posten eller lirket ind under døren.

Tanya Karoli Christensen ser tre slags trusselsbreve. Dem, der blot har til hensigt at skræmme uden at kræve noget. Dem, hvor afsenderen skal af med sin vrede uden at tænke over, at truslen kan være traumatisk for modtageren, og dem, hvor afsenderen med trusler om bombesprængninger, tæsk eller offentliggørelse af kompromitterende oplysninger eller billeder kræver penge, at den tidligere partner skal komme tilbage, at få adgang til sine børn igen eller f.eks. have frigivet en politisk fange.

»Det er de samme kategorier af trusler, vi ser, men der er sket en stigning i den type trusler, der er drevet af arrigskab. At modtageren bliver bange, tænker de ikke så meget på. Der er en voldsom stigning i trusler, fra folk, der bare vil af med deres vrede.«

Den stigning tilskriver Tanya Karoli Christensen de sociale medier og den hurtighed, hvormed man kan skrive og sende en trussel.

På Politimuseets kommende udstilling vil det ældste trusselsbrev være fra 1903, hvor Liberty-banden udgav sig for at være en militærenhed og, med trusler om tørre tæsk afpressede næringsdrivende for penge. Museet vil vise, hvordan stigningen i bankrøverier i 1980erne fik trusler som »Dette er et bankrøveri. Gi mig 100.000 kontant ellers voldtager jeg jeres direktør«, skrevet på et girokort fra Privatbanken, er stigende, og hvordan f.eks. ordet »luder« kommer ind i truslerne i samme årti , og hvordan de religiøse trusler boomer 20-25 år senere, efter 11. september 2001 og efter Muhammedkrisen i 2005.

Artiklen forsætter nedenunder trusselsbrevet.

Dette pragteksemplar af et trusselsbrev er fra 2006.
Dette pragteksemplar af et trusselsbrev er fra 2006. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen
Vis mere

Den nyeste håndskrevne trussel på udstillingen er fra 2016. Det er afleveret i en kiosk og skrevet på en lottokupon. Det lyder: »Fuck dig og din mor din lille luder«.

Det som har overrasket Tanya Karoli Christensen mest er, hvor mange af brevskriverne, der virker ressourcestærke. De truer gerne side op og side ned i et formfuldendt dansk f.eks. for at afpresse andre for penge.

Onsdag aften landede en rapport, der har rystet kommunale politikere: »Det virker direkte vanvittigt«

»Det har overrasket mig meget, hvor vrede selv ressourcestærke skribenter bliver, og hvordan de kan finde på at skrive noget så nedrigt og modbydeligt. Den arrigskab må bunde i en enorm fristration. Og det undrer mig, at man i øvrigt har en høj social og kulturel kapital og alligevel synes, det giver mening at skrive sådan til andre mennesker.«

De trusler vi sender til hinanden spænder fra lange forklaringer på, hvorfor trueren skal have de krævede penge til korte beskeder med »Det bliver dig næste gang«, eller som AK81, støttebanden til Hells Angels, der på bagsiden af et skoleskema skrev: »Hej Emil. Betal eller det til at gøre ondt.« Ordet  »kommer« havde man så lige glemt i skyndingen.

Tilbage i 1910 modtog Kong Frederik den 8. en med sirlig skrift anderledes høflig trussel. Det tre sider lange brev starter med »Allernådigste Konge« og handler om en »bøn« på et lån på 10.000 kroner. Men så skrues bissen på: »Men vil Deres Majestæt ikke i ét og alt bevilge dette andragende så tager de (vi, red.) uden tøven Deres liv«. Brevet er underskrevet: »Allernådigste Homo.«

»Det kan tyde på, at det er en ret menneskelig ting at true og ikke begrænset til én socialgruppe. At alle mennesker kan komme i en situation, hvor de har behov for at skrive et trusselsbrev,« siger Tanya Karoli Christensen.

Hvordan skal man reagere, hvis man modtager en skrevet trussel? Man kan gøre som rådgiver, forfatter og tidligere politiker Özlem Cekic, som inviterer den, der truer hende, til en kop kaffe for at prøve at forstå vedkommende.

»Men det kræver meget tid og stort mod,« siger sprogforskeren.

For at forhindre, at truslerne overhovedet opstår og bliver sendt eller afleveret, har Tanya Karoli Christensen et forslag.

»Alle burde nok lære at læse deres beskeder og trusler igennem to gange, før de sender dem ud i det offentlige rum. Tænk over om du vil sige det ansigt til ansigt med modtageren og tænk over, om det er en konstruktiv måde at henvende sig til nogen på. Der er selvfølgelig mennesker, der ikke er i stand til at foretage den overvejelse, og det er svært at gøre noget ved.«

Se andre håndskrevne trusselsbreve fra udstillingen ved at følge linket her.


Udstillingen på Politimuseet på Fælledvej i København kan ses fra juni. Museet har åbent tirsdag, torsdag og søndag kl. 11-16.

De viste eksempler på trusselsbreve er fra Politimuseet og Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC).