Den danske fodboldhelt, Harald Nielsen med det folkelige kælenavn, 'Guld Harald', sov tirsdag aften stille ind efter en ondartet kræftlidelse med sin elskede hustru, Rudi, ved sin side. Det bekræfter et nærtstående familiemedlem overfor Berlingske. Harald Nielsen blev 73 år gammel.

Ved Harald Nielsens død har nationen mistet en personlighed af de sjældne. For et halvt hundrede år siden var han den højest betalte fodboldspiller i verden, feteret som en rockstjerne, og efter sin aktive karriere som spiller var han som iværksætter og forretningsmand involveret i en lang række succesrige projekter. Hans liv er ofte blevet beskrevet som et eventyr, som noget der hører hjemme i drømmenes verden.

Men Harald Nielsen gjorde drømmen til virkelighed. Og det er historien om frederikshavnerdrengen ”Bette Halle” med det unikke talent for at score mål tilbage i 1950ernes Danmark. Han var den ældste af fire børn hjemme hos fiskehandler Kristian Nielsen og fru Alice, og skolen fik ikke lov til at stjæle al hans tid.

Harald Nielsen - Guld-Harald - er død.
Harald Nielsen - Guld-Harald - er død. Foto: Kaare Smith
Vis mere

Til gengæld brændte han for at spille fodbold, og det stod hurtigt klart, at her var der en dreng med et helt enestående talent for at score mål. 106 i 20 kampe som drengespiller, 92 mål i 22 juniorkampe, og da han som yngling havde lavet 62 mål i 14 kampe var tiden i den grad inde til at rykke ham op til de voksne. 16 år gammel og hattrick i sin første seniorkamp – en topscorer var på vej mod tinderne.

Og det gik hurtigt. Med Harald Nielsen som holdets omdrejningspunkt rykkede upåagtede Frederikshavn fra Jyllandsserien til landets bedste fodboldrække i løbet af et par år, og allerede som 17-årig fik han sin debut på A-landsholdet. Den yngste nogensinde.

Han kom med på afbud i stedet for den folkekære Ole Madsen og sagde tak for tilliden ved at score i sin første kamp, og da han i sin anden kamp brillerede med et hattrick mod Finland, stod det klart, at en stjerne var på vej. ”Årets fund” i 1959, men det helt store gennembrud kom året efter, da han først for øjnene af 52.000 tilskuere i Københavns Idrætspark scorede to gange mod de brasilianske verdensmestre og siden blev olympisk topscorer, da Danmark vandt sølvmedaljer ved legene i Rom.

”Harald scorer” var titlen på den mest solgte bog op til jul det år, og hvad kunne beretningen om den nu landskendte unge mand ellers hedde? Som den første blev han kåret til ”Årets Spiller”, og han var stadig kun en 18-årig lærling på maskinfabrikken Alpha Diesel hjemme i fødebyen. Hvem ved, måske kunne han være blevet en udmærket maskinist, men skæbnen ville det anderledes.

For selvfølgelig var der folk i det store udland, som havde fået øje på, hvad det var for en guldfugl, der var kommet ud af reden her højt mod nord, og selvfølgelig var Harald Nielsen for stor til dansk amatørfodbold. Et par gange blev det afslag på tilbud fra Hamborg, og mægtige Real Madrid meldte sig også som interesseret. ”Men fordi jeg ikke havde aftjent min værnepligt, kunne jeg ikke komme ind i Spanien”, fortalte han senere.

Allerhelst ville han til Italien, hvor adskillige danske spillere havde haft storsucces i 1950erne, og så endte det med, at han med Aksel Pilmark som mellemmand tegnede kontrakt med Bologna i 1961. Lærepladsen blev konverteret til en tilværelse som professionel fodboldspiller, men før det skete, nåede han også at indspille grammofonpladen ”Bolden ruller”, som trods sin tvivlsomme kvalitet, blev en landeplage det år.

Alle kunne lave penge på Harald Nielsens umådelige popularitet, og han nåede derfor også at være med i familiefilmen ”Far til fire med fuld musik”. Her skulle han lære Lille Per at spille fodbold. Det var svært, men han skulle også i en scene kysse Lille Pers storesøster, skuespilleren Rudi Hansen, og det var lettere. De blev gift i 1963 og har siden været uadskillelige.

Den sportslige succes fortsatte i Italien. For selv om han med egne ord havde åbenlyse tekniske mangler i spillet ude på banen i forhold til mange med- og modspillere i den italienske liga, blev svaghederne til overmål kompenseret af et ufattelig hurtigt aftræk med begge ben, et godt hovedspil og en eksplosiv hurtighed plus naturligvis den medfødte angribers koldblodighed og instinkt for at befinde sig det rigtige sted i feltet i det rigtige øjeblik.

Resultaterne taler deres eget sprog. Som den første nogensinde var han to år i træk topscorer i ligaen, og han nåede at blive italiensk mester med Bologna og være i audiens hos paven, før han i 1967 blev solgt til Milanoklubben Inter F.C. for ½ milliard lire. Dengang et ufatteligt beløb, men det var fordi rivalerne fra AC Milan også ville have ham.

Harald Nielsen blev på det tidspunkt registreret som den højest betalte fodboldspiller i verden, og med Inter nåede han at vinde verdensmesterskabet for klubhold, før karrieren sluttede med nogle år i Napoli og Sampdoria. Allerede som 29-årig måtte han på grund af en vedvarende rygskade stoppe med at spille topfodbold, og så begyndte et nyt kapitel i eventyret om Signor Mezzomiliardo, som han jævnligt blev kaldt i de italienske aviser. Økonomisk havde han sit på det tørre.

Familien rejste tilbage til Milano og tog hul på en ny tilværelse, hvor fodbolden blev udskiftet med nylonbuksestrømper og lædervarer som omdrejningspunkt. Og det blev grundlaget for etableringen af Handelsselskabet Rudi & Harald Nielsen Aps i 1974, da ægteparret med en søn og en datter igen var vendt hjem til Danmark. I årene, der fulgte, opbyggede han med succes en karriere som forretningsmand, og han havde agenturer for flere end 80 virksomheder med omfattende eksport og import af en lang række varer. Han blev siden hen involveret i virksomheder inden for byggeri, sommerhusudlejning og finansiering, og gennem mange år var han formand for en lang række erhvervsbestyrelser, men helt færdig med fodbold var han alligevel ikke.

Det nagede ham, at hans karriere på landsholdet kun kom til at strække sig over 13 måneder, at det kun blev til 14 kampe i den røde trøje, og at han slet ikke fik lov til at repræsentere Danmark i alle de år, hvor han uomtvisteligt var en af verdens farligste angribere. Men sådan var det. Professionel fodbold var ikke forenelig med amatøridealerne i Dansk Boldspil Union, og det var for at sætte gang i en nødvendig udvikling, at han i 1978 sammen med vennen Helge Sander etablerede Dansk Professionel Fodboldforbund med den udtalte hensigt, at indføre betalt fodbold i Danmark. Det rystede ledelsen i DBU, der opfattede initiativet som en provokation, og det var det måske også.

Men med deres initiativ var Sander og Nielsen med til at rydde vejen for nye tider, og det personlige motiv lagde Harald Nielsen aldrig skjul på: ”Specielt var jeg sur på DBU, fordi jeg ikke kunne komme hjem og spille på landsholdet.”

Dansk Professionel Fodboldforbund blev aldrig til mere end et skrivebordsprojekt, men da de gamle københavnerklubber KB og B.1903 i 1991 etablerede en professionel overbygning med navnet FC København A/S, og derfor skulle finde en frontfigur, der ikke havde tilhørsforhold til nogen af klubberne, men som havde et navn, hvorom der var respekt, og som vidste noget om fodbold, faldt valget meget naturligt på Harald Nielsen.

I en periode på fem år var han den første formand for bestyrelsen, og han var indtil sin død æresmedlem af Parken Sport & Intertainment A/S.

Også i et helt andet regi, fjernt fra fodboldens verden, nåede han gennem en årrække at yde en indsats, som gjorde hans navn kendt fjernt fra Danmark. Harald Nielsen blev i 1997 præsident for Rebild National Park Society og ti år senere udnævnt til ærespræsident for Rebild Selskabet.

Sluttelig skal det nævnes, at han i 2008 indtrådte som bestyrelsesformand i CancerLiv Fonden. Med Harald Nielsens død har vi mistet en af de helt store i sportens "Hall of Fame"