Ni containere. To lastbiler. 200 tons tøj, sko, soveposer og andet. Alt sammen doneret til flygtninge på Lesbos.

Så meget blev der samlet sammen på kun fem dage, da Gry Hebeltoft Ravn og andre frivillige startede indsamlingen ’Hjælp til bådflygtninge på Lesbos’.

Sidste søndag rejste den 36-årige Gry Hebeltoft Ravn så af sted til Lesbos, og onsdag tog hun imod den første lastbil. Torsdag kom den anden lastbil. Containerne er lidt længere tid undervejs.

»Jeg har aldrig prøvet noget lignende før. Det er det vildeste projekt, jeg nogensinde har været med til. Vi arbejder nonstop, fordi der er så meget nødhjælp,« fortæller Gry Hebeltoft Ravn til bt.dk, mens hun holder en pause i det frivillige nødhjælpsarbejde på Lesbos.

Mange frivillige hjælper til på Lesbos for at dele nødhjælp ud til de mange flygtninge.
Mange frivillige hjælper til på Lesbos for at dele nødhjælp ud til de mange flygtninge.
Vis mere

Men hun er ved godt mod, selvom hun har haft travlt, siden hun søndag ankom til den græske ø. Hun har mødt lokalbefolkningen, borgmesteren, taget imod lastbiler med tøj, og så har hun forsøgt at skabe struktur i et nødhjælpsarbejde, som er ret kaotisk.

»Det var simpelthen så vildt. Da den første lastbil kom onsdag, var grækernes reaktion: ’Ej, det kan vi ikke modtage’. De ville have os til at omsortere 20 tons nødhjælp. Det var ikke nok, at det var opdelt efter køn. Det skulle også være opdelt i størrelser,« fortæller Gry Hebeltoft Ravn og fortsætter:

»Så vi gik bare i gang. Grækerne kiggede bare på os, mens de røg smøger. Vi arbejdede syv til otte timer for at få det omfordelt, og efter grækerne havde kigget på os, hjalp de til, og de var imponerede over vores ansvar. Det var den vildeste opgave nogensinde, og det er bare et typisk eksempel på, hvordan det foregår her på Lesbos.«

De flere tons nødhjælpsarbejde bliver delt ud til de mange flygtninge, der ankommer til den nordlige del af Lesbos. Flygtningene ankommer til Mylovos i gummibåde, og når de kommer i land, er der ingen steder, de må opholde sig. Der er heller ingen nødhjælpsorganisationer repræsenteret. Der er kun frivillige, flygtninge og de lokale. Derfor bevæger flygtningene sig videre til Mythilini. En gåtur på 66 kilomenter. I Mythilini bliver flygtningene registrerede, og herefter kan de så rejse videre til Athen.

»Her er enormt roligt, og flygtningene er meget imødekommende og taknemmelige for velkomsten trods den måde, de bliver behandlet på. Det er især vildt at opleve børnene, det går lige i hjertet. Vi ser deres håb, og hvordan de glæder sig til at få fred. Men vi er samtidig bevidste om, hvad det er, der venter dem, når de rejser videre rundt i Europa,« fortæller Gry Hedeltoft Ravn.

Som én af initiativtagerne bag indsamlingen ’Hjælp til bådflygtninge på Lesbos’ havde Gry Hedeltoft Ravn fået nok af bare at se til, mens flygtninge ankom til Lesbos i massevis. Derfor tog hun sammen med de andre frivillige sagen i egen hånd.

Men det har været en stor mundfuld, erkender hun. Hun har ingen erfaring med nødhjælpsarbejde, og set i bakspejlet var der meget, hun ville have gjort anderledes, hvis hun havde haft den erfaring, hun har nu.

»Det var overhovedet ikke, som jeg havde regnet med. Jeg havde ikke troet, det var så besværligt at uddele nødhjælp, og at det ville være så omstændigt. Jeg troede bare, at jeg kunne aflevere en container, men sådan er det overhovedet ikke. Det er den vildeste udfordring, og vi har ligget søvnløse over det,« fortæller Gry Hedeltoft Ravn.

Men selvom det har overrasket hende, hvor stort et arbejde det har været, har hun ikke fortrudt. Så når Gry Hedeltoft Ravn på søndag rejser hjem til Danmark, er det ikke et endegyldigt farvel til Lesbos.

»Jeg kan ikke bare slippe det. Jeg skal herned igen, regner jeg med. Måske allerede engang i oktober.«

Frivillige tilbyder at køre de flygtninge, der ikke selv kan gå, videre til Mylovos, hvor de bliver registrerede.
Frivillige tilbyder at køre de flygtninge, der ikke selv kan gå, videre til Mylovos, hvor de bliver registrerede. Foto: Privatfoto
Vis mere