Skuespilleren Peter Steen, der døde forleden af Alzheimers 77 år gammel, var ikke politisk revolutionær, men han troede på kærligheden.
Han og hans kone gennem 32 år Karen Nørregaard knyttede ind imellem næverne i bindingsværkshuset i Listed ved Svaneke på Bornholm og fremsagde i kor deres budskab:
- Peter og Karen for altid, lød kampråbet.
Det fortalte Karen Nørregaard lørdag ved en gribende afskedstale i Svaneke Kirke, hvorfra Peter Steen blev bisat.
Også Peter Steens ældste søn Rasmus holdt en tale til sin far, men følelserne overmandede ham.
- Jeg måtte få min kone til at holde den, siger Rasmus Steen til BT.
Han synes bisættelsen var en smuk begivenhed, og der var masser af kærlig humor i afskedstalen fra søn til far.
- Han var jo vidunderbarn på klaver, og det er mest musikken jeg husker ham for. Han havde absolut gehør, og han var en stor støtte, da jeg begyndte at spille trommer. Han slæbte trommer for mig over hele landet, selv om han indimellem brokkede sig og sagde ’kunne du ikke have valgt piccolo-fløjte i stedet for’, siger Rasmus Sten med smil i stemmen.
Det var et langt, besværligt sygdomsforløb med Alzheimers, der endte Peter Steens liv forleden - i de sidste år kunne den folkekære skuespiller ikke kende sine egne børn.
- Alzheimers er en rigtig møgsygdom, siger Rasmus Steen.
Han bar sin fars kiste ud af kirken sammen med sin bror Morten, Karen Nørregaards bror, et af Peter Steens børnebørn, samt DR-medarbejderen Jens Nauntofte og forfatteren Peter Poulsen, der var Peter Steens nære venner.
