Knapt er det første spadestik taget til et Graceland i Randers før historien er gået verden rundt, og det strømmer ind med mails til projektets idémand, Henrik Knudsen

- Jeg blev interviewet til BBC World. Og historien ligger også på CNNs hjemmeside, konstaterer en glad Henrik Knudsen, der er manden bag projekt Graceland Randers til amtsavisen.dk.I løbet af et par dage har han fået 700 mails ind i sin mailboks.

- Jeg kan slet ikke nå at svare alle disse flinke mennesker, men må sende et fælles svar ud, siger han. Særlig glad er han for den mail, han fik fra USAs tidligere ambassadør i Danmark, James P. Cain, der var vild med Graceland-projektet, da han for nogle år siden fik ideen forelagt, og ved den lejlighed lovede han at komme og klippe snoren, når Graceland en gang i fremtiden skulle indvies, forklarer Henrik Knudsen.