Når du bruger søgemaskinen Google i løbet af onsdagen, ser du samtidig en hyldest til en berømt dansker.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Søgemaskinen Google har onsdag skiftet logo til ære for Nicolas Steno. I stedet for det vanlige Google-logo, ser du en såkaldt Doodle udformet af forskellige jordlag.

- Vi bruger vores Doodles til at fejre forskellige kunstnere og videnskabsmænd, som på én eller anden måde harmonerer med de værdier, vi har i Google, og som viser den store forkærlighed, vi har for innovation. Og Nicolas Steno eller Niels Stensen, som han egentlig hed, er én af dem, vi gerne vil være med til at fejre.

Det siger kommunikationschef i Google, Christine Sørensen.

Så snup en pause, når du surfer rundt på nettet og bliv lidt klogere på en af fortidens store danske mænd.

Når du holder musen hen over logoet, dukker Nicolas Stenos navn op, og klikker du på Doddlen, kommer du direkte videre til mere information om manden, der var en pioner inden for både anatomi og geologi i 1600-tallet.

Den helt konkrete anledning til at fejre Niels Stensen er, at det onsdag er 374 år siden, videnskabsmanden blev født.
- Han var én af de store pioneere inden for både anatomi og geologi, og det vil vi gerne være med til at markere - ligesom vi fejrer andre videnskabsmænd, kunstnere og mærkedage med en Doodle, siger Christine Sørensen.

Læs også:

Steno, som var født Niels Stensen, men underskrev sig Nicolas eller Nicolaus Stenonius, har lagt navn til både et aarhusiansk museum, et københavnsk gymnasium og et krater på både månen og Mars.

Læs også:

Det er ikke uden grund, at Google vælger at hylde det afdøde multigeni. Frem til sin død opdagede han både tårekirtlen, redegjorde for hjertets muskelstruktur og bestemte æggestokkens funktion.

Han døde i 1686 og ligger i dag i en sarkofag i kirken San Lorenzo i Firenze.

Christine Sørensen understreger da også, at formålet med Doodlen er at udbrede kendskabet til den store dansker.

- Vi håber, at folk bliver oplyst af den lille tegning.

Google har et særligt Doodle-tema, som hele tiden udvikler nye Doodles. Nogle finder de selv på, men rigtig mange bliver til på baggrund af henvendelser fra brugerne af sitet.

- Folk kommer til os for at få den mest relevante information så hurtigt, som muligt. De forskellige Doodles er vores måde at lave lidt sjov på, fortæller Christine Sørensen.