Da vaskeanlægget i Vandel Grusgrav ikke er konstrueret til at håndtere miljøskadelige stoffer, er afløbet ført direkte ud i et antal kunstige søer, som grusgravens ejer har anlagt på grænsen mellem graveområdet og den omkringliggende natur. I den røde ring ses afløbet fra vaskeanløbet.
Foto: Claus BechVis mere
Ifølge både tidligere og nuværende ansatte og samarbejdspartnere hos den jyske storentreprenør Eigil Jensen A/S har selskabet skyllet store mængder forurenet snavs fra gamle jernbaneskærver direkte ud i den følsomme natur ved sin grusgrav i Vandel øst for Billund.
Udvaskningen skal være sket ved et vaskeanlæg, som er konstrueret til at fjerne sand og støv fra opgravede sten inden salg. Ifølge kilderne er anlægget gentagne gange blevet brugt til at fjerne et lag karakteristisk snavs fra flere tusinde ton gamle jernbaneskærver, som ulovligt er bragt til grusgraven, der ligger midt i et særlig følsomt naturområde ved den midtjyske by Vaskningen skal være gennemført for at få de forurenede og beskidte sten til at se nye ud, således at de kunne blandes i friske byggematerialer og sælges uden at blive opdaget.
KENDER DU TIL DENNE ELLER LIGNENDE SAGER? Kontakt BT på tip@bt.dk.
Det fedtede gråbrune lag, der typisk klæber til brugte skærver, rummer hovedparten af den forurening, der ofte findes på og i stenene efter årtiers togtrafik. Der kan blandt andet være tale om tungmetaller, olierester, pesticider og stærkt kræftfremkaldende stoffer. Er dette lag fjernet, sådan som kilderne beskriver, kan giftstoffer altså være ført videre og spredt med spildevandet fra vaskeanlægget. Da anlægget ikke er konstrueret til at håndtere miljøskadelige stoffer, er afløbet ført direkte ud i et antal kunstige søer, som grusgravens ejer har anlagt på grænsen mellem graveområdet og den omkringliggende natur.
Her kan giftstoffer udgøre en trussel mod både undergrunden og det lokale dyre- og planteliv.
Flere analyser har tidligere vist, at selv en grundig vask ikke kan fjerne hele forureningen fra brugte jernbaneskærver. Prøver har blandt andet afsløret olie helt ind i granittens kerne. Selv efter en eventuel vask kan stenene altså udgøre en forureningsrisiko, hvis de blandes med andre materialer og sælges til intetanende kunder, som kilder siger, det er sket i Vandel.
Kim Jensen, der er direktør for Eigil Jensen A/S, afviser, at selskabet bevidst har vasket og videresolgt forurenede jernbaneskærver i grusgraven i Vandel. Er det sket, er det en fejl, skriver han i en e-mail til BT. Læs hans forklaring her.
Billedet her er taget af en anonym fotograf i grusgraven ved Vandel og viser brugte jernbaneskærver med rester af gamle kabler og skinneunderlag. Stenene er dækket af et lag gråbrunt snavs, som stammer fra årtiers togtrafik. Dette snavs ses normalt på brugte jernbaneskærver og rummer typisk olie, pesticidrester, tungmetaller og stærkt kræftfremkaldende stoffer. Af samme grund må stenene kun opbevares og håndteres på godkendte miljøstationer, hvor de ikke kommer i kontakt med naturen. Opbevaringen i grusgraven i Vandel er ulovlig.
Foto: PrivatfotoVis mere
I nærheden af grusgravens vaskeanlæg sås sidste år bunker af bemærkelsesværdigt rene, gamle jernbaneskærver. Skærverne er her befriet for det gråbrune snavs fra togtrafikken, der typisk rummer talrige giftstoffer. Billederne er med til at underbygge forklaringer fra flere anonyme kilder, som hævder, at selskabet bag grusgraven vasker skærverne for at kunne sælge dem som nye.
Foto: PrivatfotoVis mere
Adskillige billeder viser, hvordan de mange ton gamle jernbaneskærver og deres formodede indhold af gift er anbragt på den bare jord i grusgraven.
Foto: PrivatfotoVis mere
Billedet her er taget fra en video optaget i juli 2012 og viser en del af indholdet i en maskine, der bruges til at lave såkaldt stabilgrus. Stabilgrus er et særdeles anvendt materiale, som grusgraven i Vandel sælger til byggerier i store dele af Jylland. Ifølge formanden for brancheforeningen Danske Råstoffer er det med stor sikkerhed gamle jernbaneskærver, der ses på billedet.
Vis mere
KENDER DU TIL DENNE ELLER LIGNENDE SAGER? Kontakt BT på tip@bt.dk.
