Bekymringen for 'ghetto-gymnasier' er udbredt og udtalt landet over. Siden september sidste år har elever, rektorer og politikere flere gang slået alarm omkring de opdelte gymnasier, hvor op til 80 procent af eleverne har en anden oprindelse end dansk. Nu kræver Socialdemokratiet handling for at forhindre gymnasier, der ikke ligner det samfund, eleverne skal ud i. Det fører til gymnasier, der fungerer som et 'adskilt samfund', mener rektor.
En af de bekymrede rektorer er rektor på Viby Gymnasium, Lone Sandholdt Jacobsen. Hun mener, at udviklingen kan føre til gymnasier, der ikke ligner det samfund, eleverne efterfølgende træder ud i.
Det skriver TV 2.
I den købehavnske forstadskommune Høje-Taastrup er den 'bekymrende' udvikling tydelig på gymnasiet, hvor 80 procent af eleverne har anden etnisk oprindelse end dansk.
»Man får et samfund på gymnasiet, som vil gå hen og være et adskilt samfund, som ikke hænger sammen,« siger Mogens Andersen, rektor på Høje-Taastrup Gymnasium.
Socialdemokratiet foreslår derfor nu, at andelen af elever på de danske gymnasier skal afspejle kommunens etniske sammensætning. Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har nedsat et udvalg, som skal komme med konkrete forslag til at imødekomme udviklingen af såkaldte parallelsamfund grundet elevsammensætningen på landets gymnasier.
For et år siden tog debatten om 'ghetto-gymansier' et kvantespring, da det kom frem, hvordan Langkaer Gymnasium i Aarhus opdelte eleverne efter etnicitet for at undgå klasser med for få etnisk danske elever. På ni år var andelen af tosprogede elever på gymnasiet steget fra 25 til 80 procent. Det ville undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) dengang gøre op med, men siden er intet sket, og derfor kræver Socialdemokratiet nu politisk handling.
»Det er et kæmpe problem, at vi har så skæv en fordeling på gymnasierne, at vi har fået reelle ghettogymnasier,« sagde undervisningsminister Ellen Trane Nørby i september 2016.
I maj måned blussede debatten igen op, da gymnasielærer Ane Wildt råbte vagt i gevær i et debatindlæg i Berlingske. Hun frygtede, at når antallet af elever med anden etnisk baggrund end dansk udgør majoriteten af eleverne, vil mange af de etniske danske elever bevist søge væk. Konsekvensen vil ifølge gymnasielæreren i værste fald været isolation, der skader integrationen.
»Jeg ville ikke bytte en eneste af mine fantastiske elever ud, men hvis jeg løfter blikket fra den enkelte elev og kigger ud over den samlede danske gymnasieskole, bliver det tydeligt, at den nuværende tilstand ikke er holdbar. Og det er ikke et spørgsmål om integration, det er et spørgsmål om den almene dannelse: Hvor demokratisk dannet bliver man af at isolere sig med ligesindede? Hvor globalt indstillet bliver man af at lukke sig inde i etniske og socio-økonomiske reservater? Hvor innovativ bliver man, hvis man til daglig går rundt i et selvforstærkende ekkokammer?« spørger hun i debatindlægget i Berlingske.
