Siden april sidste år har private udlejere kunnet købe en bindende forhåndsgodkendelse af den husleje, de tager. En lov, der blev søsat for at hjælpe udlejere, der taber store summer på at blive trukket i huslejenævnet. Men ordningen bliver stort set ikke brugt, og det skuffer politikere og eksperter.

Regeringens nye lejeregler, hvor private udlejere kan købe en bindende forhåndsgodkendelse af deres husleje, er ingen succes.

En rundringning til huslejenævnene i landets tre største kommuner – København, Aarhus og Odense – som Berlingske har foretaget, afslører således, at frem til november havde kun ti personer valgt at bruge ordningen. Det på trods af, at der i de tre kommuner foretages tusindvis af private udlejninger, og Marianne Dons, som er kontorchef i Københavns Kommunes Huslejenævn, erklærer da også, at det er »meget mindre, end vi havde forventet«.

Hvert år er der stribevis af lejere, som – selv om der er indgået en gensidig kontrakt om en given husleje – trækker deres udlejer i et af de kommunale huslejenævn for at få lejen sat ned. Det lykkes i stort set samtlige tilfælde, og det efterlader mange private udlejere i en situation, hvor de kan imødese kæmpestore månedlige tab uden mulighed for at gøre noget ved det.

Det var netop det, der førte til, at regeringen 1. april sidste år gav mulighed for, at private udlejere før indgåelsen af en lejekontrakt kunne købe en bindende forhåndsgodkendelse af lejeniveauet, så de havde vished for, at lejeren ikke efterfølgende kunne få sat lejen ned. Men det er der altså meget få, som har fundet attraktivt.

Venstre stemte for lovforslaget og partiets boligordfører, Louise Schack Elholm (V), mener, at tallene er en skuffelse.

»Jeg er ked af at høre, at ordningen ikke bliver brugt, og derfor synes jeg, at ministeren skal finde ud af, hvad der er galt. Loven er lavet for at skabe mere sikkerhed for den enkelte udlejer, og så er det jo ikke ligefrem nogen succes, at der ikke er nogen, der gør brug af det. Tværtimod,« siger hun.

I praksis er der ingen forskel på den ydelse, som en lejer får ved at indbringe sin udlejer for huslejenævnet, og den, som en udlejer får ved at bede om en forhåndsgodkendelse.

Alligevel koster det 3.500 kroner for den private udlejer at få en bindende forhåndsgodkendelse, mens det for den enkelte lejer blot koster 139 kroner at få sin sag vurderet. Og netop den høje pris nævnes af flere som den primære grund til, at ordningen endnu ikke har været nogen succes.

Om problematikken siger Mark Jensen, der er indehaver af foreningen SAPU, som hjælper private udlejere:

»Hvis man oprigtigt ønskede at skabe større sikkerhed for den enkelte udlejer, så havde man jo også lavet et ordentligt prisniveau, som lå tættere på lejernes.« Han tror også, at mange amatørudlejere simpelthen ikke ved, hvor store problemer de kan ende i ved privatudlejning.

Berlingske fortalte i går historien om blandt andet Salli Agerbak, der i flere år har lejet sin 56 kvadratmeter store lejlighed ud. Lejligheden ligger relativt tæt på København og kostede hende omkring 1,3 millioner kroner, da hun købte den.

Under finanskrisen er den dog faldet markant i værdi, og Salli Agerbak så derfor ingen anden udvej end at leje den ud for at undgå at realisere et tab på mere end 300.000 kr. Lejen satte hun til 6.900 kr. om måneden, og allerede inden for de første 48 timer fik hun op mod 40 henvendelser fra interesserede.

Alligevel endte hun med at blive trukket i huslejenævnet af sin lejer, og her satte nævnet lejen ned med 75 procent – oven i købet med 12 måneders tilbagevirkende kraft. Med andre ord måtte Salli Agerbak for fremtiden kun opkræve 1.773 kr. om måneden for lejligheden, og hun skulle samtidig betale 82.000 kr. tilbage til sin lejer.

Der er hvert år mange som Salli Agerbak, der hvert år havner i den situation, og boligminister, Carsten Hansen (S), siger da også, at det er »ulykkeligt«, når private udlejere ender i sådan en situation. Men ministeren lægger også vægt på, at regeringen netop har givet udlejere mulighed for den forhåndsgodkendelse, som Berlingske i dag kan fortælle ikke er blevet brugt i noget særligt omfang.

Carsten Hansen er dog ikke skuffet over ordningen med forhåndsgodkendelser.

»Men jeg så gerne, at der var flere, der havde gjort brug af det. Jeg tror, at vi har en opgave i at udbrede kendskabet til den her ordning,« siger han.

En ting er kendskab, en anden er, hvorfor der skal der være forskel på, hvad den helt almindelige lejer og den helt almindelige udlejer skal betale, når de får den samme ydelse?

»Jeg synes, at 3.500 kroner er en rimelig pris i forhold til, at man risikerer at skulle betale 50.000-60.000 kroner tilbage til sin lejer på et år, hvis man udlejer for dyrt. Jeg synes, at folk skal tage imod det her tilbud, for det er alt for dyrt at gamble. Men jeg er åben over for at evaluere loven, når den har virket lidt tid, for at se, om der skal laves noget om,« siger ministeren.

Alene i Københavns Kommune behandles der hvert år mellem 350 og 400 sager, som alene handler om huslejens niveau, og som – med meget få undtagelser <saxo:ch value="226 128 147"/> ender med, at lejer får medhold, og at lejen derfor sættes ned.