Det var efter alt at dømme en stresset og presset Peter Madsen, der torsdag den 10. august 2017 stævnede ud fra Refshaleøen med svenske Kim Wall ombord på ubåden UC3 Nautilus.
I hvert fald havde Peter Madsen gennemgået en yderst presset periode op til den skæbnesvangre dag. Det fortæller Thomas Djursing, der i går udgav første kapitel af bogen 'ubådsmysteriet', og som i den forbindelse har været i skriftlig kontakt med Peter Madsen i fængslet. Forfatteren vil hver uge udgive et nyt kapitel af bogen, der efter den forestående retssag i foråret vil ende med at stå tilbage som en gennemgang af hele ubådssagen.
Thomas Djursing har samtidig gennem sit virke som journalist på fagbladet Ingeniøren og forfatter til biografien ‘Raket-Madsen’ fulgt Peter Madsen tæt siden 2010. Han kalder Peter Madsens sidste år op til den tragiske ubådstur for en ‘stresset og presset periode’:
»En ting er helt sikkert: Peter var i en stresset og presset periode, og han kunne se, at hans projekt havde svært ved at lykkedes. 24 timer før, at han tager ud med Kim Wall, melder han jo ud, at han trækker sin raketopsendelse, og det er jo et udtryk for, at han ikke lykkedes. Det er et stort nederlag. Peter Madsen var på dette tidspunkt, op til ubådsturen, meget presset,« siger Thomas Djursing.
Peter Madsen annoncerede aflysningen af raketopsendelsen på sin blog klokken 22.27 den 9. august 2017, og her angav han som grund, at hans tidligere venner - og efterfølgende konkurrenter - Copenhagen Suborbitals havde været hurtigere ude. Et stort nederlag for en mand som Peter Madsen, der havde lagt alt i at få projektet til at lykkedes.
»Det er der da ikke nogen tvivl om: Det var hans livsmission. Det hele handlede om rumfart, og det var det, han var kendt for. Det var ‘Raket-Madsens’ essens at skyde sig selv op i rummet en dag. Jeg vil ikke sige, at han opgav sin livsmission, men det var et meget hårdt slag, at han endnu engang måtte opgive en opsendelse så tæt på,«
I 2014 forlod Peter Madsen foreningen Copenhagen Suborbitals, og det skulle efterfølgende vise sig at blive en konkurrent - ja næsten fjende - for ‘Raket-Madsens Rumlaboratorium’, som opfinderens nye firma blev opkaldt. Thomas Djursing kalder det, der i de efterfølgende år raserede, for en ‘raketkrig’. Copenhagen Suborbitals og Peter Madsen stod på hver deres side og duellerede om at vinde kampen om at komme i rummet.
I denne periode noterede Thomas Djursing sig, at Peter Madsen på sin blog begyndte at tage mere ‘dybe’ emner op til debat:
»Peter var altid presset, og han var altid stresset, så der var ikke en kæmpe ændring i det sidste år, men jeg har kunne mærke i hans person og på hans blog, at han begyndte at reflektere over nogle lidt dybere ting. Han reflekterede over sin egen dødelighed, følelser og om hvad meningen med livet var. Der var mere dybere spørgsmål omkring ham, der ikke kun handlede om raketspørgsmål,« siger Thomas Djursing.
Konflikten eskalerede i løbet af 2017, og ifølge Thomas Djursing nærmede den sig kogepunktet, da Peter Madsen altså måtte se sig slået i starten af august:
»Jeg var meget overrasket over, at han trak sig tilbage, men jeg synes også, at det var en sund og moden beslutning. Jeg havde i længere tid tænkt: ‘Tag det nu roligt, Peter’, for ja, er du sindssyg, han pressede sig selv. Han pressede sig meget mere, end hvad jeg vurderede var sundt. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det har været et kæmpe nederlag for ham, og at det har været ekstremt hårdt for ham at skrive den besked. Alt var sat i verden for, at det skulle lykkedes,« fortæller Thomas Djursing.
Beslutningen var et nederlag for Peter Madsen, men også økonomisk har det været et hårdt slag. Ifølge Thomas Djursing forsøgte Peter Madsen uden held at skaffe økonomisk støtte til sit projekt efter afgangen fra Copenhagen Suborbitals, og det betød, at en raketopsendelse var altafgørende for, om han kunne få folk til at investere i den store drøm om at få sendt ‘Raket-Madsen’ ud i rummet.
Peter Madsens 2017 havde altså indtil august været præget af en konflikt, der kulminerede dagen før, han drog ud på havet med Kim Wall. Thomas Djursing vil dog ikke spekulere i, om Peter Madsen var stresset eller presset ved gerningstidspunktet, eller om den hårde periode kan kobles sammen med den svenske journalists skæbne:
»Jeg ved jo ikke, hvilket menneske han var, da han tog afsted. Måske han var lettet over den beslutning, han aftenen forinden havde truffet?,« siger han.
