Christian Frederik von Schalburg græd som pisket, da Tyskland invaderede Danmark 9. april 1940.
Selvom han var nationalsocialist ville han gerne have kæmpet til døden mod de tyske invasionsstyrker, og han skammede sig over sine landsmænds kujonagtighed. Alligevel meldte han sig kort efter til Waffen SS for at gøre tjeneste på østfronten.Schalburg var selv født i Sibirien som søn af en dansk far og en russisk mor. Han ønskede at befri sit andet fædreland fra kommunisterne.
Schalburg blev draget af krigen. Han beskrev den ofte som 'uendelig stor og skøn'.
- Jeg befinder mig personligt bedst der, hvor det rigtig går løs, skrev han i et brev til sin familie, der er refereret i Mikkel Kirkebæks bog 'Schalburg'.
Drengene fra NSU, NationalSocialistisk Ungdom, så op til ham som en fader og guru. De var hans himmelhunde. Hans bloddrenge.
Flere af de danske soldater, der kæmpede sammen med Schalburg i Division Wiking, beskriver ham som frygtløs grænsende til det dumdristige. Han bar ofte kasket i stedet for stålhjelm og kunne stå helt uberørt, selvom en granat slog ned få meter fra ham.
- Jeg tror ikke – desværre ikke – at han ville indrømme over for sig selv, at en simpel kugle kunne slutte hans liv, erindrer bloddrengen Ditlev.
Trådte på en mine
Schalburgs frygtløshed kom til at koste ham livet.Under en fremrykning i Demjanskkedlen 2. juni 1942 blev hans folk fra Frikorps Danmark udsat for tæt beskydning med artilleri. Schalburg blev stående oprejst og råbte til soldaterne, at de skulle rykke frem.
Schalburg trådte på en mine og blev dødeligt såret, men selv da fortsatte han med at råbe ordren om at rykke frem. Kort efter slog en granat ned og dræbte Schalburg og fire andre.
- Så kan du måske holde kæft, sagde en tysk soldat, der var krøbet i ly.
En bloddreng mistede livet under bjergningen af Schalburgs lig.
Schalburg blev mindet i København med deltagelse af statsminister Buhl og udenrigsminister Erik Scavenius. Han ligger begravet på Frikorps Danmarks kirkegård i Biakowo. Kong Christian d. 10. holdt sig hjemme. Den officielle begrundelse var, at han var syg.
