Lyt til artiklen

De fleste har prøvet at vågne op badet i sved og med dunkende hjerte. Tørre sveden af panden, ånde lettet op. Det var bare en ond drøm. Men når Kim Buch hver morgen gnider den urolige søvn ud af sine øjne, ved han, at så let slipper han ikke. Han lever i mareridtet.

Gennem snart tre år har han kæmpet for, at myndighederne handler på hans mistanke om, at et nært familiemedlem på moderens side seksuelt krænker sønnen Oliver. Har kæmpet for, at han får lov til at gøre det, han allerhelst vil: At beskytte sin søn.

At beskytte børn mod overgreb er et emne, der står så højt på den politiske dagsorden, at regeringen har udarbejdet en ny ’overgrebspakke’, som trådte i kraft tidligere på ugen. Den er en konsekvens af ’chokerende eksempler på, hvor galt det kan gå, når den kommunale sagsbehandling svigter over for udsatte børn og voksne’, som daværende socialminister Karen Hækkerup (S) sagde, da loven blev vedtaget af et enigt folketing 14. maj.

I de seneste år har især to grove misbrugssager rystet danskerne: I Rebild-sagen fik en 56-årig far sidste år en dom på 12 års fængsel for groft misbrug af i alt otte børn. Heraf var de seks hans egne. I Brønderslev-sagen fra 2011 blev ni sammenbragte børn gennem en årrække udsat for systematisk vold, vanrøgt og misrøgt. Faderen i sagen fik 11 års fængsel, moderen fire.

Der er afsat 315 mio. kr. til den nye ’overgrebspakke’, penge som bla. skal sikre mere og bedre efteruddannelse af personalet i kommunerne for hurtigere at kunne gribe ind og forhindre, at børn og unge udsættes for seksuelt misbrug.

Forskelsbehandling

Men penge gør det ikke alene, mener Red Barnet. De hilser en skærpet fokus fra politisk - og dermed også fra myndighedernes - side velkommen. Men pengene kan ikke sikre mod den forskelsbehandling, der sker ude i kommunerne som følge af, at størstedelen af sagsbehandlerne er kvinder, som nærmest pr. automatik tager parti for moderen.

- Vi ser en fordoms-baseret reaktion på, hvem der er krænkende, og hvem der er beskyttende overfor børn. Nemlig at mødre passer på og far er farlig. Og når situationen er modsat, tænker og reagerer systemet ikke på samme måde, siger chefpsykolog Kuno Sørensen fra Red Barnet.

Oliver er resultatet af en affære mellem cand. merc. Kim Buch og kollegaen ’A’, der bliver gravid i 2005. Da ingen af dem har børn i forvejen, beslutter de at gennemføre graviditeten og forsøge et egentligt forhold. Men det går ikke. Og inden Oliver kommer til verden, bryder parret op.

- Havde jeg vidst, hvor ringe mine rettigheder dermed var, og hvordan det ville komme til at ramme Oliver, havde jeg holdt ud, til hun var nedkommet, for så havde jeg automatisk fået fælles forældremyndighed, forklarer Kim Buch.

Næsten ingen kontakt

Fordi han og ’A’ ikke bor sammen, da Oliver bliver født, er han kun samværsforælder. Men på grund af de sidste tre års kamp har Kim Buch fået reduceret samværet med sin søn fra otte til tre dage om måneden. Og netop nu har moderen ’A’ og hendes eks-kæreste ansøgt Statsforvaltningen om helt at stoppe alt samvær mellem far og søn. For fjerde gang siden sagen indledtes i 2010.

For tre måneder siden fyldte Oliver syv år. Øverst på hans ønskeseddel stod Legoting. Med Superman, Batman og Starwars, alle superheltene, der er stærke nok til at kunne vælte et hus. Og så ønskede han sig også en lommekniv. Ligesom den Emil fra Lønneberg har. Han ønskede sig ting, der ligner dem, de fleste andre drenge på hans alder gør. Og den lille, lyshårede dreng med det generte smil ser da også udenpå ud som de fleste andre drenge.

Grådkvalt dreng

Men bag dørene til hans indre gemmer der sig scener og ord, intet barn skulle kunne kende, mener hans far.

Kim Buch har ladet BT høre en række lydoptagelser af samtaler, han og Oliver har haft, mens båndoptageren kørte. Samtaler, hvor en grådkvalt søn fortæller om overgreb fra et familiemedlem på moderens side, i det efterfølgende kaldet ’B’. Han fortæller, at ’B’ stikker fingre op i numsen på ham. ’Armen er rund, den kan ikke være i numsen’.

BT har ligeledes læst udskrift af Olivers udtalelser til politiet, hvor han allerede i en alder af fire år ifølge rapporten fortæller, at ’B’ ’tisser mig i munden’, at ’B’ ’tisser også mange andre mennesker i munden, de bliver rigtig sure’, at ’B’ ’stikker fingeren derop, hvor lorten kommer fra’.

Ordene har ikke fået hverken Gladsaxe Kommune eller Statsforvaltningen til at handle og fjerne Oliver fra den mulige krænker. De har i stedet valgt at tage Kim Buchs bekymring som et udtryk for en krakilsk far og et internt slagsmål mellem en far og en mor om deres barn.

- Jeg ser ham gå i stykker for øjnene af mig. Han siger ting, der er alt for velreflekterede for en syv-årig. ’Hvorfor må jeg ikke bare få lov til at få et dejligt liv? Jeg tror, at Vorherre er ond’, siger Kim Buch, mens gråden presser sig på, og han fortæller om sønnens fysiske og psykiske tegn på, at han ikke har det godt. Som når hans lille krop ryster ukontrollabelt, som når den overmandes af pludselig gråd eller vrede.

Hensyn til moderen

- Hjælp ham for guds skyld, siger Kim Buch stille og kigger ud i lejligheden, hvor den konstante trafiksusen uden for vinduerne minder om, at der derude udspiller sig en helt almindelig hverdag for tusindevis af mennesker.

Foreningen Far kender til Kim Buchs sag og er ikke i tvivl om, at han har været udsat for forskelsbehandling og at det ikke er barnets tarv, men hensynet til moderen, der er i højsædet. Og med den foreliggende dokumentation er foreningens formand Jesper Lohse ikke i tvivl om, at ethvert samvær med barnet straks ville være stoppet, hvis mistanken om krænkelser lå på faderens side.

- I den konkrete sag kender ingen sandheden, men man lytter til mor, og på trods af adskillige bekymringsskrivelser fra Red Barnet, Børns Vilkår og erfarne politifolk sker der ingenting. Man lader ikke kun barnet forblive hos sin mor, men ser også gennem fingre med, at barnet opholder sig hos en mistænkt midt under politiets undersøgelser og ransagninger. Det ville aldrig ske, hvis det var på fars side, mistanken lå, siger Jesper Lohse, som i øjeblikket har to sager mere med en bekymrende forskelsbehandling.

Greb ind efter 24 timer

I den ene sag mister en far på under 24 timer alt samvær med sin søn og har i seks måneder ikke måttet se ham. Ifølge foreningen Far udsprang sagen af, at sønnen - som ifølge begge forældre har en meget livlig fantasi - til sin mor sagde, at faderen pillede ham i numsen. Den bemærkning blev indberettet til kommunen. Og derfra gik der 24 timer, før Statsforvaltningen med øjeblikkeligt varsel afskar faderen fra al kontakt med sønnen. Selvom politiet straks afviste sagen, holder Statsforvaltningen fast i sin afgørelse.

Den anden sag på foreningens bord handler om, at politiet har fundet børnepornografiske billeder på mors kærestes computer. Noget, moderen var vidende om, men valgte at ignorere. Og alligevel har barnets biologiske far foreløbig i over et år kæmpet for at få overført bopæl. Men fordi kommunen i en § 50 undersøgelse - som er en børnefaglig undersøgelse - har vurderet barnets sikkerhed hos moderen i top, er fars kamp forgæves.

- Sagsbehandlerne er som regel kvinder. Og man ser desværre alt for ofte, at sagsbehandlingen er fyldt med fordomme og uden objektivitet. At deres noter er baseret på den holdning, de selv har, siger Jesper Lohse, og understreger, at der bestemt findes ’dygtige og kompetente’ kvindelige sagsbehandlere, men også det modsatte. Og han kalder det ’dybt problematisk’, at denne forskelsbehandling finder sted i ni ud af ti af de sager, som runder foreningens bord, heriblandt Kim Buchs.

De første tre år af sønnen Olivers liv er ikke gnidningsløse. Hans far og mor har som i mange andre brudte forhold deres kampe.

En finger i numsen

Men ifølge Kim Buch falder der ro på fra september 2009, da han efter rådgivning fra sin advokat vælger at droppe kravet om fælles forældremyndighed. Der bliver samarbejdet om sønnens ve og vel, der er fællesspisning, fælles aktiviteter og udveksling af kommentarer om stort og småt i ’Olivers bog’. Og far ser sin søn stråle inde i midten af det harmoniske voksenunivers. Lige indtil tirsdag den 16. november 2010, en dag der vender op og ned på Kim Buchs - og Olivers - liv.

Far og søn er på toilettet, Oliver skal tørres. Han kigger sin far i øjnene. ’Det er ikke særlig sjovt, at ’B’ altid driller sådan’, betror den fire-årige Oliver sin far og fortsætter med at fortælle om, hvordan ’B’ ’kilder mig i numsen og stikker fingeren derop, hvor lorten kommer fra’. Og da sønnen senere på dagen gentager historien, er Kim Buch ikke længere i tvivl om, at han må gøre noget.

Kim Buch retter dagen efter henvendelse til en advokat og en række fagpersoner, der har specialiseret sig i krænkede børn, som alle rådgiver ham til at optage samtalerne med Oliver samt anmelde det til politiet. En anmeldelse, som, på grund af den tætte relation mellem den mulige krænker og moderen, i første omgang skal hemmeligholdes for mor, fremgår det af politirapporten.

Alligevel lækker Statsforvaltningen til moderen, at en efterforskning er iværksat, og da hun overfor såvel politi som myndighederne aflægger forklaring om, at Oliver aldrig er alene med ’B’ - på trods af at hans kontaktbog siger noget andet - vælger Kim Buch at ansøge om midlertidig bopæl og forældremyndighed, mens sagen bliver efterforsket. Men han afvises. For første ud af i alt ni gange.

Trues til at tie stille

Siden har alt været op ad bakke. En stejl bakke, hvis man spørger Kim Buch. For selvom Oliver til sin far begynder at fortælle nye krænkende detaljer, som at mor slår ham og at han trues til at holde sin mund, har hverken Gladsaxe Kommune eller Statsforvaltningen ageret på dem og fjernet drengen fra den mulige krænker. Heller ikke selvom Red Barnet, Børns Vilkår og Børnerådet aktivt går ind og understøtter hans mistanke og kalder Olivers beretninger for ’valide, troværdige, reelle krænkelser’, handler myndighederne. I stedet vurderes Kim Buch, ifølge en række dokumenter i sagen, som BT har læst, som værende den, der skaber problemerne.

Som nævnt er der ifølge Red Barnets chefpsykolog Kuno Sørensen belæg for at tro, at Oliver taler sandt, da han i november 2010 fortæller sin far om overgreb.

I et brev til politiet dateret 14. marts 2011 skriver Kuno Sørensen således, at han især hæfter sig ved ’at Oliver beskriver oplevelser og forløb, som han ikke har et færdigt sprog til at beskrive’, og at han ’beskriver reelle hændelser, som har været krænkende for ham’.

Og senere i brevet anbefaler Kuno Sørensen på det kraftigste en ’video-genafhøring, der samtidig opfattes som tryg for Oliver, da Oliver nødvendigvis må føle sig under pres, og derfor kan have svært ved at overskue, hvem han kan eller tør betro sig til’.

Tre måneder før dette brev forsøger politiet at video-afhøre den fire-årige dreng, men må opgive, fordi han ikke besvarer politiets spørgsmål. Det samme sker i januar 2011.

I februar 2011 er Kim Buch og hans søn på politistationen. Imens Kim Buch bliver afhørt, leger Oliver på et kontor, hvor han under sin leg uopfordret begynder at tale om overgreb, og stort set gentager, hvad han tidligere har sagt til sin far.

Tisset i munden

’B’ tisser mig også i munden... tisser også mange andre mennesker i munden, de bliver rigtig sure’, refererer den pågældende politiassistent i sin rapport, der bliver vedlagt sagen.

Men i stedet for som i tidligere nævnte sag omgående at fratage moderen ethvert samvær, sendes Oliver tilbage til hende og dermed tæt på den mulige krænker. Og det ser Gladsaxe Kommunes familiechef Tine Vesterby Sørensen ikke noget problem i.

- Efter min bedste vurdering er der ikke noget, der indikerer, at Oliver ikke er beskyttet hos sin mor. Også selvom han er i kontakt med ’B’. Drengen er i rigtig god trivsel hos sin mor, og vi vurderede, at det ville være et overgreb på drengen pludselig at rive ham ud af hans vante rammer, siger Tine Vesterby Sørensen, som kalder kommunens behandling af sagen ’objektiv’.

Objektiviteten er ifølge hende sikret ved, at skiftende sagsbehandlere har været på sagen. Derudover henviser hun til den børnefaglige undersøgelse, som kommunen gennemførte i sommeren 2011, hvor sagbehandleren besøgte Oliver, hans mor og dennes samlever i hjemmet og gennemførte interview samt observationer. Sådan en undersøgelse har stor vigtighed for det videre forløb i en sag og skal bygge på oplysninger fra barnet og forældrene. Alligevel vælger Gladsaxe Kommune kun at inddrage moderen og hendes samlever, hvilket kommunen ikke finder problematisk.

- Der er ingen tvivl om, at der har været en tæt dialog med mor, for det er dér, barnet bor. Men jeg synes, at far er blevet taget alvorligt med alle de ting, han har henvendt sig med, og vi har haft et tæt samarbejde med Statsforvaltningen og politiet om det. Vi må bare konstatere, at vi ikke har været i stand til at dokumentere og underbygge de anklager, han er kommet med. Min opgave er ikke at finde ud af, om ’B’ er skyldig eller ej, men at føre tilsyn med de børn, der bor her i kommunen og sikre, at de ikke bliver udsat for noget, siger Tine Vesterby Sørensen, som er overbevist om, at kommunen i dette tilfælde har varetaget Olivers tarv.

Er syv-årige Oliver blevet udsat for noget? Taler han sandt? Eller er hans udtalelser om seksuelle krænkelser opdigtet i en lille drengs fantasi?

Det ved kun Oliver og ’B’.

Er det opdigtet, er det en frygtelig anklage at rette mod en nær familie-relation. Men er det sandt, er et lille menneske fanget i et traumatiserende mareridt, der vil følge ham resten af hans liv.

BT har forsøgt at få en kommentar fra såvel Olivers mor ’A’ som slægtningen ’B’. Gennem deres respektive advokater har de meddelt, at ingen af dem ønsker at udtale sig.

Sagen er nu lukket og slukket fra myndighedernes side efter én gen-afhøring af Oliver, som fandt sted i december 2012, to år efter, at en lille 4-årig dreng første gang fortalte om overgreb. På baggrund af denne gen-afhøring vælger politiet at frafalde sigtelsen mod ’B’, fordi Oliver forklarer, at det bare var noget, han havde sagt. ’Det ville han (far, Kim Buch, red.) gerne have, troede jeg’, citeres Oliver for i journalen.

Trods Olivers udtalelser ved afhøringen, fortryder Red Barnet ikke, at de i 2011 gik aktivt ind i sagen.

- Jeg er ikke i tvivl om, at der dengang er foregået noget, der har været krænkende for drengen. Men nu er Oliver blevet hørt igen, og det er der ikke kommet noget ud af. Det efterlader selvfølgelig en tvivl om, hvorvidt der er noget i denne sag, siger Kuno Sørensen, som ikke desto mindre mener, at ’sagsbehandlingen grundlæggende har været elendig’.

Andre eksperter på området mener dog, at gen-afhøring efter hele to år ikke nødvendigvis giver et endeligt facit, for børn er meget påvirkelige, ligesom de er fanget i loyalitetskonflikter.

Børn i fængsel

Kim Buch selv er ikke i tvivl om, at Oliver følte sig truet til at sige, som han gjorde ved genafhøringen. Og han har lydoptagelser, hvor sønnen bl.a. siger, at ’min ... siger, at børn godt kan komme i fængsel’.

Så for ham er sagen ikke slut. Han har år for år, måned for måned set, hvordan hans søns livsglæde skrumper ind og Olivers tanker kredser om at dø. Har måttet holde om en lille dreng, hvis krop rystede af ked-af-det-hed. Og har efterhånden kunnet sætte flueben udfor samtlige punkter på listen over ’mulige fysiske tegn og rektioner’ på overgreb.

- Mit raseri er rettet mod de myndigheder, der ikke passer på ham. Oliver er blevet svigtet. Først er han blevet misbrugt. Så er han ikke blevet hørt af sin mor. Så er han ikke blevet hørt af myndighederne. Der er jo en grund til, at Oliver siger, ’de er jo på mors hold, dem der bestemmer’.

Kim Buchs optælling af ’mors hold’ - de mange myndighedspersoner, der har været inde over sagen - viser, at der er 40 kvinder. Og én mand.

Svigtet gang på gang

- De må gerne synes, at jeg er verdens mest irriterende stodder. Men det er Oliver, der er blevet straffet ved at lukke munden op, og har fået nedsat sit samvær med mig fra otte til tre dage om måneden, siger Kim Buch.

Vreden dirrer stadig i ham, da han viser rundt på det værelse, der er Olivers de tre dage hver måned, hvor han er sammen med sin far. Det vrimler med tøjdyr. Inde i soveværelset miauwer Olivers kat. Utilfreds med at være lukket inde, bare fordi der er gæster.

- Min største frygt er, at Oliver bliver permanent skadet. At han er blevet svigtet så mange gange, at han mister tilliden til voksne, siger Kim Buch, hvis beslutning om at fortælle sin og Olivers historie til BT kan komme til at koste ham dyrt. På grund af denne artikel har moderen og hendes eks-kæreste for kort tid siden søgt Statsforvaltningen om suspension af Kim Buchs samvær med sin søn.

Alligevel håber han, at hans kamp ikke har været forgæves og at snart tre års mareridt slutter.

- Hvad det her har kostet? 400.000 kr. jeg ikke havde. Et helbred i laser. Et arbejdsliv i laser. Det er der altid. Selv når jeg sover, og når jeg vågner hver morgen, er det velvidende, at det er virkelighed, det her. At det er mit barn, der står midt i det.

BT har i denne artikel af hensyn til den syv-årige og efter aftale med Kim Buch valgt at kalde ham et opdigtet navn, Oliver. Redaktionen er bekendt med såvel hans som ’A’ og ’B’s rigtige navne.

(Hvis du læser med fra mobilen - klik her for at se tv-klippet 'Man gør et barn fortræd')