Det seneste års voldsomme sager om kvinder, der pludselig bliver slået ihjel en mørk aften eller nat uden motiv, får i stigende grad kvinder til at melde sig til selvforsvar.

Flere og flere danske kvinder starter til selvforsvar for at ruste sig mod et overfald, som drabene på Emilie Meng fra Korsør eller Louise Borglit fra Herlev.

Disse to voldsomme og koldblodige mordforbrydelser kan mærkes helt ned i de lokale selvforsvarsklubber, fortæller formanden for Dansk Jiu-Jitsu og Selvforsvars Forbund, Jesper Mazanti.

»Vi oplever en sammenhæng mellem, hvad der bliver dækket i medierne af overfald, og efterspørgslen på selvforsvar, særligt lokalt. Jeg vil næsten lægge hovedet på blokken for, at der er i Korsør og Herlev er kommet en stigning i selvforsvarsklubberne,« siger Jesper Mazanti.

Begge gerningsmænd dræbte de unge kvinder fra hhv. Korsør og Herlev uden motiv, og politiet har ikke fundet dem. Lige nu går der formentlig to kvindemordere rundt på fri fod.

Det kan selvforsvarsklubberne mærke. En række selvforsvarsklubber rundt omkring i Danmark oplever nemlig, at der er sammenhæng mellem alvorlige sager som disse og kvinder, der starter til selvforsvar.

Det bekræfter Krav Maga Global Denmark, som er et firma med afdelinger, der udbyder selvforsvarskurser, i blandt andet Svendborg, Odense, Kolding, Aalborg og København.

»Min mavefornemmelse siger, at når medierne intensivt dækker overgreb, kommer der en øget interesse for selvforsvar. Trusselsbilledet i Danmark har også ændret sig, hvilket også betyder, at der er kommet mere interesse for selvforsvar,« siger Marianne Brink, der er ansvarlig for kvindedimensionen i Krav Maga Global Denmark.

Mange kvinder går til selvforsvar. Vi er med i Joe's Boxing Gym onsdag den 10. maj 2017, hvor et hold blandede kvinder og mænd lærer selvforsvar.
Mange kvinder går til selvforsvar. Vi er med i Joe's Boxing Gym onsdag den 10. maj 2017, hvor et hold blandede kvinder og mænd lærer selvforsvar. Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

Lokal sammenhæng

I Herlevs lokale selvforsvarsklub, hvor knivdrabet på gravide Louise fandt sted, kan de også mærke en stigning af kvinder, der tilmelder sig selvforsvar. Det bekræfter indehaver af selvforsvarsklubben ‘Wing Chun’ Jakob Vesterholm. Han kan dog ikke udtale sig om en direkte sammenhæng.

»Vi har haft en stigning, men om det er på grund af knivdrabet, det ved jeg ikke. Men jeg oplever, at der er en stigende opmærksomhed fra kvinder, der gerne vil at forsvare sig mod knive,« siger Jakob Vesterholm.

Også i den nærmeste selvforsvarsklub på Korsør mærker de en forandring, siden Emilie Meng sidste år forsvandt og senere blev fundet død, fortæller indehaver af Slagelses Selvforsvarklub, Dani Johansson.

»Frygten er en god forretning for vores selvforsvar. Efter overgrebet på Emilie Meng har vi oplevet en anden motivation for, at kvinderne starter. Vi har også haft et forældrepar, der har sagt, at mordet på Emilie var grunden til, at deres 8-årige datter startede til selvforsvar,« siger Dani Johansson.

Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

 

Selvforsvar kan også virke modsat

Selv om interessen fra kvinder, der gerne vil lære at forsvare sig selv i overfaldssituationer, tyder på at stige, når medierne massivt dækker kvindelige drabssager, er det dog ikke videnskabeligt bevist, at selvforsvar kan ruste en eller forhindre overfald. Det fortæller analytiker ved Det Kriminalpræventive Råd Jon Lund Elbek.

Netop nu er han i gang med en rapport omkring overfald i Danmark. Han nævner også, at de fleste overfald langt fra sker på gaden, hvor en fremmede angriber offeret. Derimod vil det i langt højere grad ske overgreb af nogen, man kender, men risikoen er ikke ret stor. Han advarer mod, at selvforsvar kan virke modsat.

»Hvis du sætter dig som modværge, og du bliver overmandet alligevel, så kan det føre til flere fysiske skader end ellers,« siger Jon Lund Elbek.

Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

Dog fortæller han, at selvforsvar også kan give visse fordele i en utryg situation.

»Selvforsvar kan også give en rækker teknikker for, hvordan man kan undvige og aflæse en situation. Det kan godt virke, men det afhænger selvfølgelig af den enkelte situation,« siger Jon Lund Elbek.

Hvad kan kvinderne gøre?

Også ved Center for Voldtægtsofre i Aarhus har de vanskeligt ved at vejlede kvinder til, hvordan de skal tackle et overgreb, da ingen overgreb er ens.

»Vi ved ikke, om selvforsvar har en effekt eller ej. Derfor kan vi ikke gå ud at anbefale det. Desuden oplever mange, at kroppens forsvarsreaktioner overtager styringen, når de bliver udsat for et overgreb. Det betyder, at man ikke selv kan vælge, hvordan man agerer,« Sara Parding, kommunikationsmedarbejder ved Center for Voldtægtsofre i Aarhus.