De kørte banken i sænk og rev adskillige kunder med sig i faldet. Alligevel kan den tidligere topledelse i Roskilde Bank nu ånde lettet op.

Tirsdag afgjorde Østre Landsret, at Roskilde Banks ledelse og revisionsselskab Ernst & Young ikke kan gøres personligt ansvarlige for de enorme tab, banken led, da den kollapsede under finanskrisen i august 2008.

Dermed slipper de for at betale en milliard kroner plus renter i erstatning til statens såkaldte skraldespandsselskab Finansiel Stabilitet, som samlede stumperne op efter bankens sammenbrud.

En af sagens hovedpersoner, den tidligere bestyrelsesformand Peter Müller, er blandt de 11 frifundne personer.

Han er med egne ord »glad og lettet« over landsrettens dom.

»Jeg er ganske godt tilfreds. Jeg er glad og lettet over det,« siger den tidligere bankboss, da BT fanger ham på mobiltelefonen efter tirsdagens domsafsigelse.

Han tilføjer, at han også havde »forventet og håbet at vinde sagen.«

32.000 aktionærer blev ramt

Selv om direktionen, bestyrelsen og revisorerne bag Roskilde Bank tirsdag gik fra retten med et smil på læben, er der mange tidligere kunder, der langt fra er tilfredse.

Hele 32.000 aktionærer kunne krølle deres værdipapirer sammen og smide dem i skraldespanden, da Roskilde Bank krakkede. Opsparinger på millioner af kroner, der var investeret i aktier, var pludselig nul kroner værd.

Kunderne blev blandt andet ofre for en bankdrift, der ifølge Østre Landsret var 'eksponeret mod den konjunkturfølsomme ejendomsbranche i meget væsentlig grad.' Samtidig blev det i retten fastslået, at der 'reelt ikke blev foretaget en kreditvurdering' af bankens store aktionærer.

Peter Müller, hvad vil du sige til de mennesker, der i dag lider under de tab, der skete, da Roskilde Bank krakkede?

»Jamen, det er jeg da ked af. Og jeg synes, det er synd for dem, der har tabt penge. Sådan er det. Det kan jeg jo ikke rigtig gøre noget ved.«

Har I, der var involveret i Roskilde Bank, nogen form for anger - fortryder I nogle af de valg, I tog?

»Jeg vil sige, at jeg er glad for rettens ord i dag (tirsdag, red.), og det vil jeg også holde mig til,« siger den tidligere bestyrelsesformand.

Hev millioner ud i tide

Udover Peter Müller har den tidligere bankdirektør Niels Valentin Hansen om nogen personificeret bankens storhed og fald. Blot halvandet år før krakket takkede han af som direktør med et overskud i årsregnskabet på 694 millioner kroner. Det bedste i bankens over 100 år lange historie.

I foråret 2007 nåede hans egne aktieoptioner i banken en værdi på svimlende 120 millioner kroner. Den 24. august 2008 krakkede banken og gjorde bankens 32.000 aktionærers aktier værdiløse. Selv indløste Niels Valentin Hansen sin aktiegevinst til en værdi på omkring 30 millioner i foråret 2008.

Niels Valentin Hansen var som administrerende direktør manden bag bankens strategi om at investere aggressivt i ejendomme og ikke mindst ideen om at få bankens loyale aktionærer i lokalsamfundet til at købe flere Roskilde Bank-aktier for penge, som kunderne lånte i Roskilde Bank. Lige præcis den praksis er i dag gjort ulovlig.

Selv om Østre Landsret i sin dom fandt, at bankledelsen havde begået fejl, var det ifølge retten ikke personligt ansvarspådragende.

»Det, at en virksomhed begår fejl, kan ikke i enhver henseende være ansvarspådragende for ledelsen. Så skal ledelsen være personligt inddraget, og det finder vi ikke, at ledelsen har været,« sagde landsretdommer Finn Morten Andersen.

Mistede kæmpe formue

Alt andet end tilfreds med sagens udfald er Erik Jørgensen, som ikke ønsker sit rigtige navn frem af hensyn til sin familie. Han er en helt almindelig roskildenser, som havde placeret sin og hustruens pensionsopsparing på hver 700.000 kroner samt datterens børneopsparing på omkring 80.000 kroner i Roskilde Bank-aktier, som over natten blev værdiløse. Oven i kom et lån på en halv million kroner i Roskilde Bank, som Erik Jørgensen blev overtalt til at investere i endnu flere Roskilde Bank-aktier.

»Jeg blev ringet op af en filialdirektør fra Roskilde Bank ad to omgange. Han var oven i købet en personlig bekendt af familien. Han fortalte, at han havde et ganske godt tilbud. Jeg kunne få lov at låne to gange 250.000 kroner til en lav rente, hvis jeg ville investere pengene i nye Roskilde Bank-aktier i to aktieemissioner,« siger han og tilføjer:

»Jeg kunne selvfølge have sagt nej tak, men en lokal bank som Roskilde Bank er bygget på et tæt forhold til sine kunder og på tillid. Det er det, der gør den her sag så ulækker.«

Erik Jørgensen har efter at have klaget til Forbrugerombudsmanden i dag fået 60 procent af sit lån på en halv million kroner til køb af Roskilde Bank-aktier tilbagebetalt af Finansiel Stabilitet.

Finansiel Stabilitet har nu fire uger til at beslutte, om gårsdagens dom skal ankes til Højesteret.