Nye typer af skærme, der kan skifte form og fornemmelse, vil se dagens lys inden for få år. Nu skal et nyt forskningsprojekt afklare, hvad man kan bruge det til.
Når mennesker rører ved hinanden, er det et sprog uden ord: Et klap på skulderen, et kram fra den lille datter – eller en blodtud i et værtshusslagsmål.
Når vi til gengæld rører vores touchskærme på telefoner og tavlecomputere, kan det kun være én ting – en berøring, et tryk, som telefonen eller tavlecomputeren slet ikke forstår nuancerne i, men blot opfatter som et digitalt punkt i elektronikkens indre koordinatsystem.
Men sådan bliver det ikke ved med at være, skriver Berlingske. I årevis har forskellige elektronikproducenter eksperimenteret med skærme, der ikke behøver være flade og lavet af glas, men som eksempelvis kan gøre mobiltelefonen til noget, man folder rundt om håndledet som et armbånd, når man er færdig med at bruge den.
Men meget tyder på, at vores skærme inden for en ganske kort årrække vil tilbyde langt flere egenskaber, end vi kender til i dag. De vil kunne fornemme nuancer i berøringer og vil måske endda kunne svare igen ved at ændre form, så der fysisk træder knapper ud af skærmen på en smartphone – eller så kortet på skærmen i bordpladen kan omdanne sig til en fysisk 3D-model af det bjerglandskab, man skal krydse på vej til sommerferien i Italien.
Hvad der kan lade sig gøre – og hvordan det ændrer vores omgang med gadgets skal et nyt danskledet forskningsprojekt nu kortlægge.
Projektet er et tværgående samarbejde mellem to universiteter i Storbritannien, et i Holland – og så institut for datalogi ved Københavns Universitet, hvor de to danske forskere Esben Warming Pedersen og Kasper Hornbæk skal stå i spidsen for projektet, der løber over tre år.
Forskningsprojektet har et budget på op mod 18 millioner kroner, hvoraf størstedelen kommer fra de EU-midler, der er afsat til at undersøge såkaldte future emerging technologies – teknologier, der først langt ud i fremtiden vil blive til egentlige produkter.
- Ser man på nutidens teknologier, er de på en måde meget fattige. De kan ikke forstå den rigdom, der ligger i menneskets berøringer. En klassisk pianist er et godt eksempel, når han varierer sine tryk på klaverets tangenter, varierer han dermed musikkens intensitet. Den slags vil en iPhone slet ikke kunne forstå – og dermed forsvinder en stor detaljerigdom, som mennesker har forfinet gennem mange tusinde års evolution, siger Esben Warming Pedersen.
Mens projektet handler om af afsøge mulighederne i de nye teknologier, er der også et stort, iboende problem: De findes nemlig ikke endnu.
Derfor er forskerne nødt til at bygge primitive prototyper på fremtidens skærme, der kan simulere brugssituationer. Det skal rent praktisk ske via primitive prototyper, bestående af eksempelvis stof, der lægges ovenpå motorer, som kan hæve og sænke stoffet, så overfladen kan varieres.
Projektorer skal herefter »sprøjtemale« et skærmbillede ud over stoffet. På den måde kan det i praksis studeres, hvordan brugerne reagerer på, at Google Maps pludselig viser bjerge, bakker og byens skyline – eller eksempelvis at søjlediagrammet i Excel-arket toner fysisk frem for brugernes øjne, og ikke blot er noget fladt på en computerskærm.
- Søjlediagrammet er faktisk et rigtig fint eksempel på en af de centrale opgaver i forskningsprojektet. Vi aner nemlig ikke, hvad der giver nytte og mening, og hvad der bare er ligegyldigt teknisk lir. Ingen har undersøgt, hvordan mennesker reagerer på det – og hvad vi for eksempel opfatter som skræmmende robotagtigt, siger Kasper Hornbæk.
Fænomenet kaldes Ghost – generic, highly-organic shape-changing interfaces – og spænder vidt, meget videre end de fleste på nuværende tidspunkt kan forestille sig. Teknologien er nemlig ikke kun relevant for arkitekten, der kan hive en model af et hus op af skrivebordet, eller landskabsarkitekten, der kan trykke et bjerg fladt for at se, hvad vej vandet så løber.
Når computere begynder at forstå den måde, vi rører dem på, og kan svare tilbage ved at skifte form og tekstur, kan de også bruges til kommunikation mellem mennesker over meget lange afstande.
- Et klassisk eksempel på et »ghost« kan være en skærm, der er lige så stor som et menneske, og som kan ændre form og mærke, at man rører den og samtidig give et menneske et andet sted en fornemmelse af berøringen. På den måde kan man mærke, at man holder sin kæreste i hånden, selv om hun måske står i USA, siger Kasper Hornbæk, der samtidig understreger, at projektets fokus ikke er at opfinde nye produkter, men snarere at få en dybere forståelse af, hvordan teknologi og mennesker spiller bedst muligt sammen i fremtiden.
Mens forskerne er enige om, at der kan gå mere end 10 år, før teknologierne for alvor er udviklet, vil mange delelementer dukke op løbende over de næste år.
Esben Warming Pedersen spår bl.a., at smartphones inden for en femårig periode vil have knapper, der træder ud af skærmen – og en form, der kan skifte, når man putter den i lommen, så den bliver mere behagelig at gå rundt med. Og så er det ikke utænkeligt, at også fjernsynet hjemme i stuen vil kunne tilbyde en ekstra dimension, så film i 3D faktisk bliver ægte 3D, hvor ting buler ud af skærmen.
