Ny meningsmåling støtter Frederik.

Det er okay, at kronprins Frederik stiller op til den olympiske komite IOC. Og det er også i orden, at han udtaler sig om politiske emner.

Det mener danskerne, viser en meningsmåling foretaget Gallup for Berlingske Tidende.

DEBAT: SYNES DU, AT KRONPRINS FREDERIK SKAL UDTALE SIG OM POLITISKE EMNER I IOC?

56% mener at det er i overensstemmelse med Kronprinsens rolle, at han stiller op ti IOC. 24% mener ikke, det er i overensstemmelse med hans rolle.

Det er en overraskende stor opbakning til kronprinsens beslutning, som ellers ofte er blevet kritiseret i medierne.
Og danskerne har heller ikke noget imod at kronprinsen bryder den kongelige tradition med ikke at blande sig i politik. 44% mener ikke det vil være et problem, hvis Kronprinsen udtrykker en mening, der kan tolkes politisk. Det er dog tæt på dødt løb i det spørgsmål. 42 pct mener, det vil være et problem og 14 pct. svarer ved ikke. De ældre er mere skeptiske end de unge. 55 pct. af de ældre over 60 år mener, det vil være et problem.

Bestyrelsen i Den Internationale Olympiske Komite, IOC, har netop givet Kronprins Frederik det grønne stempel som officiel kandidat til at blive valgt ind i IOC.

Dermed ligner det en formalitet, at Kronprinsen i oktober bliver valgt ind til IOC som afløser for Kai Holm, der har været Danmarks eneste IOC-medlem siden 2002

- Jeg føler mig godt rustet og klar til opgaven. Jeg vil godt kalde det en eksamen, og derfor har jeg brugt lang tid på at forberede mig og blive klædt på til opgaven, så stoffet nu ligger under huden. Der synes jeg, at jeg er mere end et godt stykke på vej, siger Kronprins Frederik i et stort interview med B.T., som bliver bragt i weekenden.

Kronprinsen håber at kunne bruge IOC som en platform til at tale sine mærkesager, oplyser han.

Undersøgelsen er gennemført 12.-13.august 2009 og er baseret på G@llupForum webinterview med 1138 repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 år eller derover.