Fredag aften klokken 20.59 falder sneen i Danmark, når J-dag bliver fejret. I år er det 25 år siden, den første J-dag blev fejret, og derfor bliver der gjort ekstra meget ud af traditionen i år, hvor der vil være drag queens med på nogle af lastbilerne.
Fredag aften klokken 20.59 falder sneen i Danmark, når J-dag bliver fejret. I år er det 25 år siden, den første J-dag blev fejret, og derfor bliver der gjort ekstra meget ud af traditionen i år, hvor der vil være drag queens med på nogle af lastbilerne.

Fredag aften bliver Danmark ramt af ’snestorm’, når årets Tuborgs Julebryg traditionen tro kommer på gaden. I år har J-dag 25 års jubilæum, og det bliver fejret med tre drag queens på lastbilerne.

Klokken 20.59 uddeler Carlsbergs nisser årets juleøl for 25. gang. Det er efterhånden blev en fast tradition at fejre J-dag, hvor juleperioden for alvor bliver skudt i gang med et brag af fester rundt om i det danske land lige fra, og i år er ingen undtagelse.

»I anledning af J-dags jubilæum har vi gjort ekstra meget ud af udklædningen i år, ligesom vi har inviteret tre flotte drags med på lastbilerne, og også fundet den originale J-dags sang frem igen, som vil blive sunget på hver af de 427 beværtninger, som de 250 nisser besøger,« siger Jeppe Boel, der er ansvarlig for Tuborg Julebryg.

Nissepiger, der serverer Tuborgs Julebryg, er blevet et fast ritual, når J-dag bliver fejret den første fredag i november. I år får de selskab af drag queens.

Overnisserne, der styrer slagets gang på lastbilerne, som kører rundt til de store danske byer fredag aften, er i år klædt ud som julehjerter med hårbånd.

Årets tema er nemlig ’Julen er hjerternes fest’, og derfor vil nisserne uddele mistelten, nissehuer og juleøl, når de kigger forbi de danske beværtninger i byer lige fra Sønderborg i syd til Aalborg i nord, Esbjerg i vest og København i øst.

Også politiet er klar til den store festdag, hvor de med landsdækkende spiritus- og narkokontrol vil sørge for, at festen kommer til at gå fredeligt.

Tuborg Julebryg blev første gang præsenteret i 1981 og tre år senere kom den landskendte reklame, hvor julemanden i sin kane kører efter en ølbil fra Tuborg.

Siden 1990 er J-dag blevet fejret i Danmark. De første år fandt fejringen sted anden onsdag i november klokken 23.59. Men i 1999 blev J-dag flyttet til den første fredag i november klokken 20.59.

Med undtagelse af J-dag i 2009, som blev fejret 30. oktober, er sneen faldet første fredag i november lige siden 1999.

J-dag: Årets første sne ramte København

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.