Skellet mellem dem, der har mest, og dem, der må nøjes, bliver stadig større i Danmark. Se her, hvilken klasse du tilhører.


Den gyldne procent
De virkelig rige i Danmark udgør 25.100 personer, der alle årligt tjener over en mio. kr. efter skat (2009-tal, red.). De har først og fremmest samlet sig i de nordlige forstæder til København – samtlige 15 kommuner med størst andel af den gyldne procent er således på Sjælland – typisk Nordsjælland. En særlig forkærlighed har de for Gentofte, Hørsholm og Rudersdal, mens de meget, meget sjældent flytter til Rødovre, Brøndby, Albertslund og Ishøj – samt Vestsjælland og Lolland-Falster.

Gruppen er domineret af mænd i 40- og 50erne med lange videregående uddannelser og med job som topledere eller selvstændige. Kvinder udgør kun små 20 pct. af gruppen.

Deres disponible indkomst er mere end 2,5 gange så høj, som de næstrigestes – og mere end 5,5 gange så høj, som alle andres.

De næstrigeste
225.700 personer følger lige efter den gyldne procent. Det er de næste ni pct. af Danmarks rigeste med indkomster efter skat på gennemsnitlig 404.700 kr. efter skat. Som den gyldne procent foretrækker de at bosætte sig i Nordsjælland – og det er først og fremmest også mennesker med lange uddannelser og med job i ledergruppen, såvel offentlig som privat. Til gengæld udgør kvinderne i denne gruppe godt 30 pct.


Fælles for middelklassen
Størstedelen af den danske befolkning er middelklasse. Godt 1,7 mio. udgør den højere middelklasse, mens middelklassen og den lavere middelklasse begge rummer godt 1,5 mio. mennesker. Og mens de rige er domineret af mænd, er der her en ligelig kønsfordeling med en overvægt af kvinder i den lavere middelklasse – og en overvægt af mænd i den højere. Der er nemlig stor forskel på den økonomiske formåen i de forskellige grupper.

Højere middelklasse

Indkomsten er her typiske 280.000 kr. efter skat, og gruppen defineres af par med eller uden børn. Ni pct. har en videregående uddannelse – i modsætning til de lavere klasser, hvor procenten blot udgør 3,6 og 1,6. De foretrækker boliger omkring København med særlig forkærlighed for Dragør, Allerød, Vallensbæk, Egedal, Solrød og Furesø, mens de klart siger nej tak til Lolland, Nordjylland, Bornholm og Langeland. De arbejder typisk med finansiering og forretning, energi og vandforsyning, råstofudvikling, offentlig administration og undervisning.



Middelklassen
Middelklassen tjener 195.000 kr. efter skat, og gruppen domineres af familier med børn, der er jævnt fordelt over hele landet. Dog bor der forholdsvis mange i Midt- og Vestjylland, på Fyn og i enkelte sjællandske kommuner. Hele 70 pct. af gruppen arbejder som lønmodtagere – typisk med job indenfor nærings- og nydelsesmiddel, møbelindustri, tekstil og beklædning, jern og metal samt bygge og anlæg.

Lavere middelklasse
Befinder du dig her, hiver du i gennemsnit 140.000 kr. hjem efter skat, men karakteristisk for gruppen er, at over halvdelen slet ikke har nogen lønindkomst. Eksempelvis er hele 22 pct. af den lavere middelklasse over 70 år. Knap en tredjedel er ligeledes enlige uden hjemmeboende børn, mens 17 pct. er enlige forsørgere med hjemmeboende børn. De foretrækker at bo i Nordjylland, Sønderjylland, Sydfyn, Lolland-Falster, Bornholm og København. 40 pct. af befolkningerne på Lolland, Langeland og Bornholm er lavere middelklasse. Gruppen af arbejdende har først og fremmest job indenfor hotel og restauration, landbrug og fiskeri, detailhandel og sociale institutioner.

De fattige
234.000 personer er fattige i Danmark – dog næsten 350.000, hvis man regner familier med, hvor mindst en af de voksne er studerende. Indkomsten befinder sig på den dårlige side af 100.000 kr. efter skat. De fattige bor især i udkantsdanmark og på den københavnske vestegn samt i visse kvarterer i storbyerne. De fleste bor i den almene boligsektor med markant flest fattige i de såkaldte ghettoer – Gellerupparken i Aarhus, Mjølnerparken i København og Vollsmose i Odense. De er primært ufaglærte, hvis de arbejder – og mange er ældre.