Under forberedelserne til byggestart på udvidelsen af Rigshospitalet har det vist sig, at de eksisterende bygninger på den kommende byggegrund indeholder mere forurenet materiale end forventet. Det skal først fjernes, inden de nuværende bygninger kan rives ned, oplyser Rigshospitalet ifølge Dagens Medicin.

Det nye Rigshospital med en samlet pris på 1,85 mia. kroner bliver forsinket. Ifølge Dagens Medicin er den kommende nordfløj, der nu først ventes færdig i august 2018, værst ramt. Ifølge Dagens Medicin bliver fløjen forsinket i ni måneder

Også det kommende parkeringshus forsinkes med fem måneder, og patienthotellet står færdigt to måneder senere end forventet.

Det nye Rigshospital skal angiveligt bygges over de næste 20 år og vil ifølge Dagens Medicin have 300 ensengsstuer, nye tidssvarende operationsstuer, ambulatorium med mere.

BNB