Hverken etniske minoriteter eller kvinder fylder op i forsvarets rækker. Danmark er langt bagud i forhold til lande som USA og Storbritannien, konkluderer ny rapport.

Dansk forsvar har for få kvinder og for få ansatte med anden etnisk baggrund. Og skævheden i forsvaret går helt til toppen. I 2011 var godt tre procent af obersterne og kommandørerne kvinder – men ingen af Danmarks ikke færre end 38 generaler og admiraler havde nederdel som en del af paradeuniformen.

Forsvarets kvinder når aldrig helt til tops, fastslår en rapport om »mangfoldigheden«, eller snarere fraværet af mangfoldighed i dansk forsvar, som udkommer fredag. Det skriver Berlingske.

Center for Militære Studier har på bestilling af daværende forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) sammenlignet evnen hos det danske og de øvrige skandinaviske landes forsvar til at integrere kvinder og etniske minoriteter med de øvrige NATO-landes resultater. Og for dem, der havde ventet, at de skandinaviske lande med tradition for at arbejde for ligestilling og integration af etniske minoriteter lå i front, er resultatet overraskende.

Danmark og Norge indtog ved årtusindets begyndelse en 11. og en 14. plads blandt NATOs medlemmer, når det gælder andelen af kvinder i deres væbnede styrker. USA, Storbritannien og Canada stod øverst på skamlen, når det gælder mangfoldighed.

- Vi får stadig flere kvindelige værnepligtige ind, men resultatet er ikke godt nok, for vi har brug for flere kvinder i forsvaret, siger generalmajor Per Ludvigsen, der er Forsvarskommandoens ansvarlige for personalestrategi, til Berlingske.

Forsvarets ledelse håber samtidig at få mulighed for at give også de yngre officerer adgang til at søge de stillinger, de er interesseret i, fremfor at afvente, at de bliver beordret til job og uddannelser rundt om i landet.

- Ansøgningssystemet vil give den enkelte langt større indflydelse på sit karriereforløb, og det har stor betydning ikke mindst for kvinder med børn, siger Per Ludvigsen. Ansøgningssystemet gælder i dag kun på forsvarets chefniveau.

Spørgsmål: Hvorfor bliver kvinder ikke generaler i Danmark?

- Det er et godt spørgsmål, men det hænger sammen med, at antallet af kvindelige officerer stadig er for lille, siger Per Ludvigsen.

I den nederste del af forsvaret har Forsvarets Rekruttering netop iværksat en »ambassadørordning,« hvor unge, kvindelige ansatte og ansatte med anden etnisk baggrund skal deltage i møder på gymnasier og andre steder for at møde unge, der overvejer at søge ind i forsvaret.

Rapporten fra Center for Militære Studier peger på, at USA har haft betydelig succes med at tilbyde målrettet uddannelse til unge af anden etnisk herkomst for at kvalificere dem til ansættelse i forsvaret, og rapporten anbefaler tilsvarende tiltag i dansk forsvar.

- Kvinder og etniske minoriteter skal se forsvaret som en attraktiv karrieremulighed, anbefaler rapporten, hvis hovedforfatter er seniorforsker Gary Schaub. Rapporten fraråder derimod at følge det tidligere amerikanske og canadiske system med favorisering af særlige grupper ved forfremmelser, blandt andet fordi favorisering udløser modvilje mod de udvalgte grupper.

Samtidig viser undersøgelsen, at lande med frivillige soldater har større mangfoldighed, altså flere kvinder og etniske minoriteter i uniform end lande med værnepligt. I Sverige, der har udskiftet værnepligten med frivillige, steg andelen af kvindelige ansøgere til 13,9 procent i det første år, mens andelen af ansøgere af anden oprindelse end svensk steg til ni procent.

Chefen for Forsvarets rekruttering, oberstløjtnant Frank Mathiassen, er dog ikke overbevist om en sammenhæng mellem frivillighed og mangfoldighed.

- Dansk forsvar har også haft en stigning i andelen af kvinder, selv om vi har værnepligt. Jeg tror snarere, der er tale om en ændring af kønsroller og opfattelsen af, hvad der er mande- og kvindejob, siger han til Berlingske.