189 nye Mercedes-biler må ikke køre på grund af bremsefejl. De har kostet et 'større tocifret millionbeløb'.

Det er kun få dage siden, forsvarsminister Nick Hækkerup (S) meddelte, at den stærkt kritiserede helikopter EH-101 ikke bliver klar til drift før 2014. Nu ser det ud til, at Forsvarets Materieltjeneste er havnet i et nyt skandalekøb.

Siden juni 2011 har 189 af forsvarets nyindkøbte Mercedes således holdt stille, fordi man efterfølgende har opdaget en alvorlig bremsefejl på bilerne.

- I forbindelse med et rutinemæssigt syn medio 2011 konstaterede vi, at når man bremser ned fra høj hastighed, trækker køretøjet skævt til højre. Derfor indførte vi et kørselsforbud for samtlige 189 køretøjer, og det er ud fra præmissen om, at de - med den adfærd køretøjerne har - ikke kan bestå et syn, siger generalløjtnant Per Pugholm Olsen, der er chef for Forsvarets Materieltjeneste.

Til terrænkørsel

Det drejer sig om firehjulstrukne køretøjer af typen Mercedes G 280 CDI, der primært bruges af forsvaret til terrænkørsel.

I 2008 købte forsvaret i forbindelse med en rutineudskiftning 189 af disse helt nye biler i Tyskland, da flere af de eksisterende køretøjer var meget gamle.

Men hæren, søværnet, flyvevåbnet og hjemmeværnet kører nu atter rundt i de gamle køretøjer, og halvandet år efter kørselsforbuddet holder de nye Mercedeser stadig i garagen.

- Vi har i det sidste års tid været i kontakt med Mercedes for at finde en teknisk løsning. Medio sidste år nåede vi den konklusion, at der ikke var noget galt med køretøjet, men at køretøjet er optimeret til at køre i terræn, og at det har dårlige betingelser, når det kører på landevej, forklarer Per Pugholm Olsen.

Ingen afklaring

I efteråret 2012 kontaktede forsvaret så Trafikstyrelsen for at få svar på, om bilerne trods de alvorlige bremsefejl alligevel godt må køre på landevejene. Det er der endnu ikke kommet en afklaring på, men Per Pugholm Olsen venter, at svaret falder inden for en måned. Hvad de 189 nye Mercedes har kostet, vil han imidlertid ikke oplyse.

- Jeg kan ikke komme ind på den konkrete anskaffelsespris af kommercielle årsager og af hensyn til vores leverandør. Men der er tale om små 200 køretøjer, så jeg kan vist godt afsløre, at vi taler om et større tocifret millionbeløb, siger Per Pugholm Olsen.

Ifølge Mercedes-Benz Danmark er det svært at fastslå listeprisen, da bilerne bliver specialudviklet til militærkørsel, og da forsvaret utvivlsomt får en form for rabat, men her oplyser man, at priserne begynder på 400.000 kr. ekskl. moms og afgifter.

Er det godt nok, at I har brugt så mange penge på køretøjer, der ikke kan køre?

- Det er selvfølgelig ikke en ønskesituation, men vi tager et skridt ad gangen. Nu venter vi på tilbagemeldingen fra Trafikstyrelsen. Den ene mulighed er, at bilerne kan tages i brug. Den anden er, at de er fuldstændig uanvendelige, og så må vi tage bestik af, hvordan vi så kommer videre derfra, siger Per Pugholm Olsen.

Anerkendt leverandør

Men har I gjort jeres forarbejde ordentligt?

- Vi har købt af en anerkendt, troværdig leverandør. Køretøjerne var på daværende tidspunkt typegodkendt i Tyskland og i henhold til EU’s regler, og dermed også i Danmark, hvorfor vi dengang ikke så nogen grund til at antage, at de ikke skulle være gode nok.

FAKTA: ... og det er sket før

Her er tre af de største brølere fra Forsvarets Materieltjeneste.

Skandalehelikopteren
Foto: Mogens Flindt
Vis mere

Flyvevåbnet købte i 2001 14 Merlin EH-101-helikoptere, der skulle leveres i 2006. Men helikopterne har tilbragt mere tid på værkstedet end i luften på grund af tekniske problemer og på grund af stor mangel på flymekanikere i Karup. Helikopterne har i øvrigt så mange fejl og så lang leveringstid, at de siden 2010 kun har været operativt til rådighed 53-55 pct. af tiden. Målet var 65 pct., og det nås først i 2014. I 2011 var driftsomkostningerne 214 mio. kr. for EH-101-helikopterne, mod 76 mio. kr., da de blev anskaffet. Senest har forsvarsministeren meddelt, at helikopterne først i 2014 er klar til troppetransport.

IT-systemet
Det tog 12 år at udvikle hærens nye digitale kommando- og kontrol- og informationssystem, og det kostede ca. 400 mio. kr. Og så, i 2008, blev it-systemet droppet, da det stort set ikke kunne bruges til andet end at sende mail og til øvelsesbrug. DACCIS, Danish Army Command Control and Information System, som det fejlslagne it-system hed, var ved leverancen så fyldt med fejl, at forsvaret trods utallige genoplivningsforsøg til slut trak stikket.

Tårnfalken
Foto: Claus Fisker
Vis mere

Tårnfalken skulle have været forsvarets ubemandede spionfly, men man fik det aldrig til at lette fra jorden. Efter en lang række problemer med at få Tårnfalken til at virke, blev det efter seks år i 2005 endeligt besluttet at stoppe projektet. Canadierne opkøbte efterfølgende det kasserede spionfly for 40 mio. kr. Danske skatteydere havde dog på det tidspunkt betalt en samlet regning på 285 mio. kr. for flyet – som canadierne i øvrigt fik til at lette.