Landets banker har en fartmåler.
Måleren skal vise, når bankerne kommer i økonomisk uføre, og få dem til at rette op, før det er for sent, som det skete under finanskrisen.
Problemet er blot, at den nuværende fartmåler ikke fungerer optimalt. Konsekvensen er – og hold nu fast – at bankerne bliver fartblinde og styrer direkte ind i en ny finanskrise, som både bliver hårdere og længere end nødvendigt. Hvis dette frontalsammenstød skal undgås, er der behov for en ny fartmåler til at supplere den eksisterende med.
Sådan lyder konklusionen i en analyse fra professor Anders Grosen og lektor Johannes Raaballe, der begge er ansat ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet. Det er anden runde i et højspændt opgør om de metoder og krav, som skal sikre, at danske banker ikke havner i en ny krise som under finanskrisen, der ramte danske banker langt hårdere end i vores nordiske nabolande.
Allerede i april advarede lektor Johannes Raaballe i Berlingske om, at bankerne ikke er et hak bedre polstret end op til finanskrisen i 2008. Advarslen var opsigtvækkende og kontroversiel, fordi der efter finanskrisen i 2008 er vedtaget et væld af nye regler og reguleringer, som skal forhindre et nyt finansielt kollaps. Dengang affejede Finansrådet blandt andet Raaballe med at ønske ham »til lykke« med det nye værktøj og dernæst køligt afvise behovet.
Omdrejningspunktet i striden er to vidt forskellige måder at opgøre bankernes polstring, altså modstandsdygtighed, på. I dag opgør man bankernes polstring ved hjælp af deres solvens baseret på bankens egne regnskabstal. Men netop den metode fejlede op til sidste finanskrise, lyder det fra forskerne. Derfor foreslår de i stedet at bruge den såkaldt »markedsopgjorte solvens« (MSolvens), der bygger på markedsværdien af bankens aktier divideret med den markedsopgjorte usikkerhed på bankens aktiver – det vil sige i praksis bankens udlån.
»Der er behov for at blive indført nye mål, som rent faktisk er i stand til at identificere kommende finanskriser. Vores analyse viser, at markedsbaserede mål er gode til at indikere, at noget alvorligt er under opsejling i banksektoren,« siger Johanne Raaballe.
Nationalbanken ikke afvisende
Den nye analyse offentliggøres i tidsskriftet Finans/Invest, hvor Nationalbanken nu også blander sig i debatten. Hos Nationalbanken er man nemlig langt fra afvisende overfor den nye metode fra forskerne.
I Nationalbanken bruger man værktøjet SRISK, som også er baseret på markedets vurdering af en bank, og i en artikel i Finans/Invest peger Nationalbanken på, at værktøjet var en god indikator op til bankkrisen i 2009.
»Vi ser det som et nyttigt supplement til almindelige regnskabsbaserede indikatorer i den gængse regulering, men det er ikke noget, vi alene forlader os på,« siger Oliver Grinderslev, økonom i Nationalbanken.
Så der er en form for opbakning, men kun som et supplement og ikke alternativ?
»Ja, præcis. Vi ser det som et nyttigt middel til at få markedets syn på banker, men det er ikke det eneste, vi vil kigge på.«
Den nye metode fra de to forskere er dog »bemærkelsesværdig og vigtig«, mener Carsten Tanggaard, professor i finansiering ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet:
»Det er helt tydeligt, at regnskabsbaserede solvensnøgletal ikke har nogen som helst forudsigelsesevne i forhold til finansiel ustabilitet og bankkrak. Hvorimod i de markedsbaserede nøgletal er der en betydelig grad af forudsigelseskraft eller temperaturmåling på bankens solvens i forhold til de regnskabsbaserede nøgletal,« siger Carsten Tanggaard og tilføjer:
»Jeg synes i høj grad, at bankerne skulle tage den slags til efterretning frem for en mekanisk brug af de officielle nøgletal. Der er en ganske betydelig træghed i systemet, blandt andet fordi den finansielle sektor nærer en dyb og inderlig modvilje mod skærpede kapitalkrav, og de bekæmper dem med næb og klør.«
Den opfordring fra Carsten Tanggaard har man dog ikke tænkt sig at lytte til hos bankernes interesseorganisation Finansrådet:
»Markedsbaserede kapitalmål kan være relevante at følge. Men de regulatoriske krav bør ikke være markedsbaserede. Vi har en massiv forskning, der siger, at aktiemarkederne har en tendens til at overreagere i forhold til de fundamentale tal. I en sådan verden kan man få finansiel ustabilitet og selvopfyldende kriser, hvis de markedsbaserede kapitalmål lægges til grund,« advarer Ulrik Nødgaard, direktør i Finansrådet.
Selv om den nye markedsbaserede metode »ikke er perfekt eller problemfri«, så er Peter Løchte Jørgensen, professor i finansisering ved Aarhus Universitet, erklæret tilhænger af den nye metode.
»Ingen veluddannet finansiel økonom burde stille spørgsmålstegn ved, at identifikationen af nødlidende kreditinstitutter og sikringen af den finansielle stabilitet kunne fremmes ved at tage markedsværdibaserede kapitalmål i betragtning,« siger han og langer ud efter bankernes kølige modtagelse af forslaget i april:
»Debatten, som har fulgt i kølvandet af Raaballes artikel, har vist banksektoren skiftevis slå sig på lårene af grin og argumentere hårdt imod, at markedsværdibaserede kapitalopgørelser finder vej til reguleringen, men jeg vil anbefale, at de forbereder sig og vænner sig til tanken, for det er indlysende, at det er den rigtige vej.«
