At nogle elever bliver krænket, er ikke grund nok til at undlade Muhammed-tegningerne i undervisningen, mener en forsker. Politikerne vil lade det være op til lærerne.

Skoleledernes formand vil have bandlyst Muhammed-tegningerne fra landets folkeskoler, men han må se langt efter opbakning til sit forslag om at skåne folkeskoleelever, som kan føle sig krænket af Muhammed-tegningerne.

Både Socialdemokraterne og de Radikale mener, at det bør være op til den enkelte lærer at vurdere, om tegningerne skal indgå i undervisningen. De borgerlige partier afviser ligeledes et forbud mod de omdiskuterede afbildninger af profeten Muhammed.

Det kan da også være relevant at inddrage tegningerne i undervisningen, fastslår Sune Lægaard, der er lektor i filosofi og forsker i ytringsfrihed og religionsfrihed på Roskilde Universitet.

»Det forhold, at nogen kan blive krænket eller følelsesmæssigt påvirket af det, er ikke i sig selv en grund til at lade være med at gøre det. Man skal selvfølgelig bare sørge for at gøre det klart, at når man underviser i de tegninger og viser dem, så er skolen selvfølgelig ikke enig, på samme måde som at skolen ikke er enig i nazismen, når lærerne fortæller om jødeudryddelsen,« siger lektoren.

Han slår samtidig fast, at det er svært at hele debatten om, hvordan tegningerne skal forstås, hvis ikke man ser tegningerne:

»Man skal ikke gå efter at krænke eller støde de studerende, men omvendt er problemet, at man kan afskære sig selv fra at undervise i noget, der er aktuelt og vigtigt,« siger Sune Lægaard.

Ifølge formand Claus Hjortdal fra Skolelederforeningen behøver man dog ikke at inddrage Muhammed-tegningerne for at diskutere krisen, der rullede for ti år siden, da Morgenavisen Jyllands-Posten i september 2005 trykte 12 tegninger af profeten Muhammed.

Blot fordi ting er tilgængelige, betyder det ikke, at det retfærdiggør at inddrage det i undervisningen, mener han.

»Vi bliver nødt til at vurdere, hvad der er rigtigt at gøre. Vi viser heller ikke pornofilm i skolen for at tale om pornoens skadelige virkninger. Vi kan sagtens snakke abstrakt om nogle ting uden at vise alting,« siger Claus Hjortdal.

Spørger man Danske Skoleelever er det dog vigtigt, at lærerne fortsat har mulighed for at vise tegningerne, hvis de finder det relevant for undervisningen. Det skal ikke være obligatorisk at inddrage tegningerne, men muligheden skal forelægge, mener elevernes formand, Silke Fogelberg.

Den holdning deler landsformanden for foreningen Skole og Forældre, Mette With Hagensen:

»Man skal vise tegningerne, hvis det giver mening i forhold til undervisningen. Man skal ikke vise dem bare for at provokere. Det vigtigste er, at det giver mening i forhold til eleverne.«

Heller ikke på Christiansborg er Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen (V), klar til at gå ind og bestemme, om tegningerne må blive vist i klasselokaler eller ej.

»Det er den forkerte vej at gå, hvis man ovenfra begynder at fortælle, hvad man må og ikke må bruge af materiale i undervisningen. Lad os nu holde frihedsfanen højt - også når det gælder metodefrihederne for lærerne - og huske på, at vi lever i et land, hvor vi har ytringsfrihed,« siger V-ordføreren.

Andre læser også