Det er urealistisk, at Akademikerne vil fusionere med LO og FTF. Der vil være for langt fra højtlønnede til lavtlønnede i en fælles hovedorganisation, vurderer en arbejdsmarkedsforsker.

Hovedorganisationerne LO, FTF og Akademikerne (AC) kommer næppe til at fusionere.

Det har arbejdsmarkedsforsker Bent Greve fra Roskilde Universitet i hvert fald svært ved at forestille sig. For det vil være svært at samle organisationer, som repræsenterer alt lige fra ufaglærte 3Fere til højtuddannede læger, mener han.

»AC har nogle andre interesser og nogle andre segmenter på arbejdsmarkedet, organisationen skal dække, end LO og FTF har,« siger arbejdsmarkedsforskeren.

Det er ellers en optimistisk HK-formand Kim Simonsen, der i Ugebrevet A4 udtrykker, at en fusion af de tre hovedorganisationer vil gøre det umuligt for beslutningstagerne at ignorere fagbevægelsen, mens arbejdsgiverne ifølge Kim Simonsen vil tænke sig en ekstra gang om, før de går mod hovedorganisationen.

Men fusionsønsket får heller ikke opbakning hos Akademikerne selv. AC-formand Finn R. Larsen frygter nemlig, at organisationens interesser vil forsvinde i så stor en fusion.

»Det vil være svært at samle synspunkter helt fra den ufaglærte 3Fer og over til den veluddannede cand.mag,« siger han og uddyber:

»Jeg vil gerne have rum til, at de akademiske organisationer selv træffer beslutning om, hvordan de tænker og går ind i de forskellige sager. Og det gør de bedst ved at være uden for sådan en gigantisk fusion.«

I FTF erkender formand Bente Sorgenfrey, at en fusion mellem de tre hovedorganisationer ikke ligger lige rundt om hjørnet. Men hun fastslår, at en fælles fagbevægelse sagtens vil kunne rumme og repræsentere alle former for lønmodtagere.

»LO og FTF har faktisk lavet en stor undersøgelse, hvor vi har spurgt både medlemmer i Akademikernes organisationer og folk, der ikke er medlem af faglige organisationer, og det er sådan set de samme svar, lønmodtagerne giver i forhold til prioritering af uddannelse, i forhold til arbejdsmiljø og beskæftigelsespolitik. Så jeg tror ikke, vi er så forskellige, som vi går og taler om,« siger hun, og giver Kim Simonsen medhold i, at en fusion ville stille fagbevægelsen yderst stærkt.

Men selv om en fusion af de tre hovedorganisationer ville give fagbevægelsen ekstra slagkraft, fastholder Bent Greve, at scenariet er urealistisk. AC-organisationerne kommer nemlig ikke til at ville give afkald på sine forhandlingskompetencer, vurderer han:

»Jeg tror ikke, at ACs underliggende organisationer har lyst til at lægge deres forhandlingskompetencer op i et stort fællesskab, hvor de skal repræsentere alt fra højtlønnede til lavtlønnede i såvel den offentlige og private sektor. Principielt er der ikke noget i vejen for det, men jeg tror bare ikke, det vil ske.«

I et af de store AC-forbund, DJØF, takker man nej til en fusion, fortæller Lars Qvistgaard, der formand for DJØF Offentlig:

»Vi er velrepræsenteret på hovedorganisationsniveau af AC. Så vi ser ikke noget behov for en storfusion.«

Akademikerne repræsenterer i dag cirka 325.000 medlemmer, FTF er hovedorganisationen for i alt 78 faglige organisationer, som tæller 450.000 medlemmer, mens LO er hovedorganisation for cirka en million lønmodtagere.