Behandlingen af danskere med komplikationer efter en hjernerystelse er præget af store forskelle fra kommune til kommune. Det får nu Hjernerystelsesforeningen og forsikringsselskabet Tryg til at slå alarm

Tusinder af danskere går rundt med komplikationer efter en hjernerystelse. For dem er kvalme, synsforstyrrelser og komplet udmattelse kompasset i hverdagen – og desværre for de ramte, er det et oftest et spørgsmål om håb og held, når det kommer til behandling.

Man kan håbe på, at man bor i en kommune, hvor der findes et tilbud mod symptomerne, der dikterer ens liv. Og man kan være heldig, at ens læge er opdateret på den nyeste udenlandske forskning i behandling – for i Danmark halter den stadig, og der er ikke en standardiseret tilbud om behandling af komplikationerne.

Det begrænser lægerne, og det har konsekvenser for de personer, der lever med symptomerne. For dem kan selv de mest simple hverdagsting som at tømme opvaskemaskinen eller køre en tur med støvsugeren være en uoverkommelig opgave. Ofte må disse patienter selv opsnuse hjælpen – noget som er en udfordring, når overskuddet er i minus.

Hvert år får omkring 25.000 hjernerystelse, og ifølge Hjernerystelsesforeningen, som hjælper personer med hjernerystelse, så får omkring 4.000 årligt konstateret langvarig hjernerystelse - en diagnose der kaldes Post Commotionelt Syndrom, (PCS).

Et symptom ad gangen
Tirsdag inviterede forsikringsselskabet Tryg til en konference, hvor læger og andre sundhedsfaglige behandlere fra hele landet var samlet for at dele erfaringer om, hvordan man bedre kan behandle senfølger efter hjernerystelse.

»Når der ikke er standardbehandling, så er der brug for evidensbaseret forskning på området, som sikrer høj kvalitet, så patienterne får den samme og rette behandling, uanset hvem der behandler dem, og hvor de bor « siger Ikram Sarwar, der er speciallæge i almen medicin og lægekonsulent hos Tryg.

Tryg har mærket en stigning i anmeldelser af skader efter hjernerystelser. En tendens som flere af de andre store forsikringsselskaber også bekræfter. Derfor peger Tryg nu på Sundhedsstyrelsens retningslinjer som et muligt sted for udvikling.

”Den seneste konsensusrapport er helt tilbage fra 2002, så det er 15 år siden, at der blev kigget på det her område, og der kan virkelig nå at ske ændringer på den tid. Lægerne læner sig meget op ad Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Så tidsmæssigt ville det være fint, hvis Sundhedsstyrelsen kom med en anbefaling fra centralt hold, så patienterne får en ensartet behandling, uanset hvor de befinder sig i landet,” siger han.

Konferencens hovedtaler var neurolog Jeffrey Kutcher fra USA. Han arbejder med at måle og behandle symptomerne efter hjernerystelser blandt sportudøvere. I USA rammes over en million mennesker årligt af hjernerystelse, og man er derfor længere fremme i forhold data om komplikationer. Jeffrey Kutcher opfordrede sine danske kolleger til at fokusere på at behandle symptomerne individuelt og enkeltvis.

»Hjernerystelsens udfald afhænger af det enkelte individ. Uanset dine symptomer er det er stadig usikkert, hvad de skyldes. Så hvis man ser på symptomerne enkeltvis, findes der en række ting, man godt kan behandle. Eksempelvis vil dårlig søvn have en massiv betydning for, hvordan du har det.,« sagde neurologen.

Også hos Hjernerystelsesforeningen, håber man på fornyelse af retningslinjerne i kølvandet på konferencen.

”Det ville være til stor gavn hvis Sundhedsstyrelsen opdaterede retningslinjerne på området, og det understregede Kutchers oplæg i den grad, at der er grundlag for,” lyder det fra Kim Friedrich, der er formand i foreningen.

Hos Sundhedsstyrelsen har man dog ikke umiddelbart planer om en opdatering af de nuværende retningslinjer.

»Sundhedsstyrelsen vurderede i 2014, at der ikke var behov for yderligere vejledninger eller retningslinjer på området, og den vurdering er stadig gældende,« skriver de i en mail til BTMX.