En ny og kortere periode for brug af fyrværkeri omkring nytår skaber forvirring. Ifølge sprogforsker lægger loven nemlig op til, at det er slut med krudtet, når klokken rammer midnat nytårsaften.
Når klokken slår 12, og champagnepropperne springer nytårsaften, så kan datoskiftet betyde, at du bryder loven, hvis du fyrer op under nytårsraketten.
En revidering af fyrværkeriloven, som blev vedtaget tidligere i år, kan nemlig tolkes som om, at det fra 1. januar er forbudt at fyre fyrværkeri af. Det skriver Helsingør Dagblad.
Tidligere var det lovligt at affyre fyrværkeri fra 1. december til 5. januar. Men med lovændringen er perioden nu ifølge loven afkortet til »27. december – 1. januar«, som der står i loven.
Det kan let forstås som om, at forbuddet altså begynder ved årsskiftet, forklarer formanden for Dansk Sprognævn, professor Jørn Lund.
»Det er en tvetydig udlægning, som burde have været strammet op i lovteksten. Lovtekster skal ikke være genstand for tolkninger,« siger han til Helsingør Dagblad.
Ifølge Jørn Lund skulle teksten være præciseret ved enten at skrive, at begge dage er inkluderet, eller at forbuddet begynder 2. januar.
Kommunikationskonsulent Lone Hansen fra Sikkerhedsstyrelsen, som har udarbejdet lovændringen, siger, at bindestregen mellem 27. december og 1. januar i lovteksten i Sikkerhedsstyrelsens terminologi omfatter begge dage og henviser til, at loven er præciseret i en række bemærkninger til loven.
Lone Hansen siger til Helsingør Dagblad, at hun på baggrund af spørgsmålet vil tage sagen op med juristerne i Sikkerhedsstyrelsen.
