Forældre i København ved godt, at de skal være tidligt ude, hvis barnet skal på privatskole. Halvdelen af privatskoleforældrene har valgt skole, inden barnet bliver et år.
Allerede inden baby har lært at sige »mam«, har mor og far besluttet, hvor den lille 15 år senere skal tage 9. klasses afgangsprøve. For halvdelen af forældrene med barn på privatskole i København var valget af skole allerede truffet, inden barnet fik det første lys på lagkagen, viser en undersøgelse fra Københavns Kommune ifølge Berlingske. Kun hver femte københavnske folkeskoleforælder beslutter sig så tidligt.
- Det er overraskende mange, der på et så tidligt tidspunkt træffer beslutning om, hvilken skole deres barn skal gå i, siger Jørgen Søndergaard, der er formand for Skolerådet, til Berlingske.
- Når forældrene beslutter sig så tidligt, aner de ikke, hvilken kvalitet de lokale skoler vil have, den dag deres barn starter i skole. Det er ikke et valg på et fuldt informeret grundlag, for i løbet af seks år kan der ske rigtig meget med en skoles kvalitet - både i opadgående og nedadgående retning, siger Jørgen Søndergaard.
Folkeskoleforældre beslutter sig typisk for skole til barnet, mens barnet går i børnehave, viser undersøgelsen, der bygger på oplysninger fra de forældre, hvis barn begyndte i skole sidste sommer.
Københavns børne- og ungeborgmester Anne Vang (S) ville ønske, at forældre til privatskolebørn også ville vente med skolevalget, til barnet bliver ældre.
- Det er et problem, når skolevalget bliver truffet på et uoplyst grundlag. Nogle forældre baserer deres valg af privatskole på myter om folkeskolen. Ofte har de besluttet sig før fødslen, og barnet skrives op allerede dagen efter fødslen, siger Anne Vang til avisen.
I 2011 gik 14,4 procent af landets skolebørn i privatskole, og andelen har været støt stigende i årtier bortset fra et par enkelte års stagnation i 1990erne. En fremskrivning fra tænketanken Cevea viste i september i år, at knap hver femte elev vil gå i privatskole i 2020, hvis de seneste fem års udvikling fortsætter.
I Københavns Kommune er der næsten dobbelt så stor privatskoleandel som i resten af landet, og kommunen har en stor opgave med at oplyse forældrene om, at den lokale folkeskole kan være god, selv om eleverne i 9. klasse har dårlige karakterer, mener Anne Vang.
- Guldberg Skolen (tidl. Sjællandsgade Skole, red.) og Amager Fælled Skole er eksempler på skoler, der virkelig har vendt udviklingen. Men når forældrene træffer beslutning om privatskole mange år før skolestart, er det slet ikke sikkert, at de ved, at deres lokale folkeskole har vendt en dårlig udvikling. Derfor kan vi ikke hvile på laurbærrene, men skal gøre et stort benarbejde for at oplyse forældrene om skolernes gode resultater i de små klasser, siger Anne Vang.
Københavns Kommunes undersøgelse viser, at det især er personer i familiens omgangskreds, der er afgørende for forældrenes skolevalg. Men også besøg på skoler og informationsmateriale fra skoler spiller en rolle.
For forældrene kan der være flere årsager til valget af privatskole. Det kan være ideologiske eller pædagogiske årsager, eller et fravalg af folkeskolen, der i København gennem flere år har været plaget af alvorlige faglige problemer.
På den populære Ingrid Jespersens Gymnasieskole på Østerbro spørger rektor Otto Strange Møller ikke om forældrenes syn på de lokale folkeskoler.
- Det interesserer os ikke. Men det er rigtigt, at forældrene skal være hurtige, hvis de skal have en plads til barnet. Det svinger lidt fra år til år, men i øjeblikket skal barnet skrives op, før det er cirka et halvt år, hvis det skal have en plads i børnehaveklassen, siger han.
Forældrene til børn på skolen går især efter faglighed, omsorg for barnet og respekt for undervisningen. Fagligheden får især større betydning for forældrene, når folkeskolens afgangsprøve nærmer sig, siger Otto Strange Møller.
I de ældste klasser sker der da også yderligere et ryk fra folkeskolen til privatskolerne. Således er andelen af elever i landets privatskoler 27 procent højere på de ældste klassetrin end på de yngste. Men det gør knap så meget, mener Jørgen Søndergaard.
- Der vil altid være børn, der af forskellige grunde ikke trives i den skole, de går i, og det er godt, at vi har et system, hvor de kan skifte, siger han.
