7-årige Kemal døde i april, efter han blev fundet livløs i Rødby Svømmehal. En tragisk drukneulykke konkluderer Lolland Kommune nu, efter politiet og anklagemyndigheden har vurderet, at ingen kan retsforfølges for ulykken.
Men den konklusion stiller Kemals forældre, Ahmed og Sandra Türkyilmaz, sig imidlertid uforstående overfor.
»Lolland Kommune siger, at den har overholdt alle regler og procedure. Men hvordan hænger det sammen med, at en 7-årig dreng ligger livløs på bunden af den dybe ende i det store bassin? Vi forstår det simpelthen ikke,« siger en frustreret Ahmet Türkyilmaz til BT.
7-årige Kemal blev fundet livløs på bunden af svømmebassinet i Rødby Svømmehal kl. ca. 15.15 den 26. april, efter han sammen med tre pædagoger og 37 andre børn fra den lokale SFO var på tur i svømmehallen.
Ahmed og Sandra Türkyilmaz har ikke tidligere ønsket at stå frem, men efter Lolland Kommunes udmelding føler de, at kommunen forsøger at vaske hænder i sagen.
»Vi mangler, at nogen tager ansvar for, hvad der er sket. Selvom der var en ulykke, så er det i sidste ende kommunens ansvar, for vi afleverede vores dreng i SFO i forventning om, at han blev passet og taget hånd om. For os ligner det, at kommunen nu løber fra ansvaret,« siger Sandra Türkyilmaz.
Slukkede for respiratoren
Selvom Kemal blev fundet livløs i bassinet, lykkedes det ambulancelægerne at få gang i Kemals hjerte igen, og han blev efterfølgende fløjet til Rigshospitalet, hvor han blev lagt i respirator.
Dagen efter, den 27. april, måtte lægerne på Rigshospitalet dog overbringe Ahmet og Sandra Türkyilmaz den tragiske besked, at deres søn var hjernedød som følge af iltmangel.
»Lægerne havde fortalt os, at der stor risiko var for, at han var hjernedød, men man klynger sig jo til håbet alligevel. Kemal vågnede dog ikke, da de tog ham af sovemedicinen,« fortæller Ahmet Turkyilmaz over telefonen, tydelig berørt af at genfortælle forløbet.
Efterfølgende fik Ahmets og Sandras familier mulighed for at sige farvel til Kemal, inden de sammen med Kemals to ældste brødre på ti og seks år sagde farvel til ham fredag 28. april.
»Vi havde fortalt dem, at Kemal var kommet ud for en ulykke, men de vidste ikke, hvor slemt det stod til. De brød fuldstændig sammen, da vi fortalte dem, at Kemal ikke kunne komme hjem igen. Men vi synes, at de skulle have mulighed for at sige farvel, for de blev ved med at spørge, hvornår Kemal kom hjem. De sad ved hospitalssengen og fortalte ham, hvor meget de elskede ham, at de savnede ham,« siger Ahmet Türkyilmaz.
Familien slukkede for respiratoren om aftenen, og Kemal sov ind natten til lørdag 29. april.
Forældre: Regler burde ændres
Lolland Kommune har efter ulykken gennemgået reglerne og procedurerne, men konklusionen fra kommunen er klar: Ulykken var et hændeligt uheld, og alle retningslinjer var overholdt. Retningslinjerne er maksimalt 15 børn pr. pædagog, og det var overholdt, da der var tre pædagoger til 38 børn.
Men Ahmet og Sandra Türkyilmaz forstår ikke, hvordan tre pædagoger skulle kunne holde øje med 38 børn. Især ikke hvis flere – som Kemal – ikke kunne svømme.
»De var tre voksne til 38 børn. Det synes vi er for få pædagoger til at kunne holde øje med så mange børn. Hvis der var opmærksomhed nok, så havde han jo ikke været i vandet uden svømmebælte og svømmevinger. Uanset hvordan du vender og drejer det, så skal man ikke sætte en lille dreng, der ikke kan svømme, i vandet uden flydevinger eller flydebælte,« siger Ahmet Türkyilmaz.
Han fortæller, at han og hustruen Sandra har fået at vide af SFO’en, at der var én pædagog i vandet med børnene, mens to andre gik rundt på bassinkanten.
»Der undrer det mig, at man ikke kan holde øje med, om der ligger et barn på bunden af bassinet. Desuden har vi fået at vide, at børnene både var i svømmebassinet, i saunaen og ude i omklædningsrummene. Det er ikke nemt at holde øje med 38 børn, hvis de er flere forskellige steder i svømmehallen. På den baggrund forstår jeg ikke, hvordan Lolland Kommune kan mene, at ulykken ikke kunne være undgået,« siger Ahmet Türkyilmaz.
En af pædagogerne fra SFO'en var uddannet livredder, men det er ikke nok, mener forældrene.
»Der burde som minimum have været en livredder fra svømmehallen til stede, en som kun skal holde øje med børnene i vandet,« siger Ahmet Türkyilmaz.
Forældreparret fra Rødby frygter, at andre vil opleve samme mareridt, hvis ikke kommunen ændrer sine regler. Tiden efter har været umenneskeligt hård, fortæller Ahmet Türkyilmaz.
»Min hustru og jeg prøver bare at komme igennem hverdagen. Vi har tre andre børn, vi også skal tænke på, Kemals storebror og to yngre brødre. Men det har været et helvede at være igennem. Jeg håber aldrig, at det her vil ske for nogen andre, men jeg frygter, det vil ske igen, hvis ikke kommunen ændrer på deres retningslinjer,« siger Ahmet Türkyilmaz.
Sidehistorie: Kommunen: En tragisk, men hændelig ulykke
BT har spurgt Henrik Andreasen, distriktschef i Lolland Kommunes skole- og dagtilbud sektor øst, hvorfor kommunen konkluderer, at der ikke kunne gøres noget for at forhindre drukneulykken.
Hvis alle retningslinjer er overholdt, hvordan kunne ulykken så ske?
»Det er politiet, der har undersøgt omstændighederne omkring ulykken, og det er nu dem, der sammen med anklagemyndigheden, har konkluderet, at der i forbindelse med ulykken ikke er begået fejl. Det tager vi til efterretning. Det er ikke det samme som, at kommunen ikke har ansvar for ulykken. Det vedstår vi – det ansvar ændrer politiets afgørelse ikke på – det er helt og holdent vores ansvar, når ulykken er sket under ophold i skolens SFO, men politi og anklagemyndighed konkluderer, at der ikke er begået fejl.«
Giver det her kommunen anledning til at ændre på retningslinjerne?
»Kommunens sikkerhed omkring svømmehalsbesøg har levet op til gældende normer, men ulykken har været anledning til, at forbedre sikkerheden endnu mere. Bla. at skærpe retningslinjerne for svømning, badning, sejlads og andre vand-aktiviteter. Det sker i samarbejde med bistand fra Dansk Svømmeunion Vi har helt konkret indført, at der ikke må være små badebassiner hos dagplejerne længere.«
Hvad har kommunen ellers gjort for at undgå lignende ulykker fremover?
»Vi har blandt andet skærpet rollefordelingen blandt medarbejderne i forhold til, hvem der har livredderfunktion, og hvem der har tilsynsfunktion.«
Kan du forstå, at forældrene føler, at retningslinjerne burde laves om, så der var færre børn pr. pædagog?
»Først og fremmest er det vigtigt at sige, at vi alle er utroligt berørt over ulykken og den tragedie, der er overgået familien. Vi forstår godt, at man stiller spørgsmål, om hvorvidt vi i kommunen kunne have gjort mere, og gerne vil have placeret et ansvar og en skyld for ulykken.«
Halinspektører: Kommunen bestemmer sikkerhedsniveau
Det er op til den enkelte kommune at bestemme, hvor mange børn der må være i svømmehallen pr. voksen, og om lærere og pædagoger skal have livredderuddannelse. Der er nemlig ingen lovkrav på området.
Det forklarer Jørgen Mosbæk, formand for Halinspektørforeningen og bestyrelsesmedlem i Rådet for Større Badesikkerhed.
»Vi anbefaler, at ansatte i svømmehaller har taget erhvervslivredderprøven, men det er en kommunal beslutning, hvordan lærere og pædagoger er uddannet, hvor mange børn der må være i vandet på samme tid, og hvor mange børn der må være i hallen pr. voksen,« siger Jørgen Mosbæk.
Det er de enkelte politikredse, der har tilsynsopgaven med sikkerheden i de offentlige svømmerhaller, forklarer han.
»Det er politiet, der i samråd med kommunerne beslutter, om og hvor mange livreddere der skal være i den enkelte svømmehal. Men der er ingen krav om, at der skal være en bestemt normering af livreddere. Man kan i princippet sagtens have en offentlig svømmehal uden livredder,« siger Jørgen Mosbæk.
