Henrik Koch brugte kun 100 kroner i strøm. I dag har han en ny Mercedes og venter kun på, at kursen stiger endnu mere.
I 2011 læste Henrik Koch en artikel, der syv år senere skulle forandre hans liv.
»Det var noget med en ny valuta, en moderne form for muslingeskaller eller blanke ting at bytte med, hvor banker ikke skulle have penge for at overføre valutaen. Det så superspændende ud, og jeg var jo programmør, så jeg gik ind i det for at finde ud af, hvad det egentlig var for noget.«
Henrik Koch var stødt på fænomenet bitcoin.
Som en mand, der ikke er bange for at kalde sig en græsrodsbekæmper af det etablerede finansielle system, lå det lige for. I dag ernærer han sig ved landbrug og ølbrygning i sit bryggeri Det Våde Får på landstedet mellem Græsted og Helsinge. Berlingske taler med ham i køkkenet i stuehuset med rolige hunde på gulvet og rod efter gæster i går. I staldene går får og køer i ly for kulden.
Drevet af nysgerrighed »lavede« han gennem såkaldt mining 11-12 bitcoins og lagde den virtuelle valuta i en »digital tegnebog« på sin selvbyggede Linux-computer. Ingen havde på den tid varer eller ydelser, man kunne betale for med bitcoins.
»Jeg blev lidt irriteret. Det var jo meningsløst.«
En dag døde computeren.
»Det gør den slags jo, når de står tændt ti år i træk. Så jeg lagde harddisken i bunken af gamle discs og tænkte ikke mere over det.«
Med årene droppede han sit programmørjob, glemte alt om bitcoin og gik all in med landbrug og bryggeri. Først i eftersommeren 2017 gik det op for Henrik Koch, at bitcoin-hypen buldrede derudaf.
»Bitcoins stiger jo til månen!« griner Henrik Koch, så hundene ser op fra under bordet.
Han var skeptisk, men den var god nok. Kryptovalutaen havde nået en »absurd« kurs på 5.000 dollar for en bitcoin. Henrik Koch havde brugt for ca. 100 kroner strøm til at lave dem og en sjat tid. I dag har man gigantiske computerfarme, der udregner og miner bitcoins. Det siges, at de bruger lige så meget strøm som hele nationer. Bitcoins er konstrueret sådan, at jo flere bitcoins, der bliver minet, desto færre bitcoins får man med tiden ud af at »lave« dem selv. Derfor kunne Henrik Koch og andre fremsynede computerentusiaster få relativt meget ud af at være først på området.
»Det var helt skørt, tænkte jeg. Måske skulle jeg gøre noget ved det.«
Han rodede rundt i bunker og i sin hukommelse for at finde de gamle passwords til computeren. At han ikke havde smidt den til elektronikskrot var rent held. Han fik maskinen i gang og fandt sine passwords.
»Det var meget fedt,« siger han og lyder som om, hans held er hverdagskost.
Han lagde sin digitale »wallet« ind på en ny computer. 122 gigabite data skulle downloades og genberegnes. I tre uger stod maskinen og synkroniserede med netværket.
»Men så havde jeg også mine bitcoins. Det var i august.«
Sådan fungerer bitcoin.
I november slog han det op. Kursen på bitcoins var nu på 6.000-7.000 dollar og var på vej mod 10.000. I dag nærmer den sig 11.000. For seks år siden stod en bitcoin i under en dollar.
Efter grundig research og sund skepsis over for det autonome og uregulerede bitcoin-marked, hvor diverse børser for kryptovalutaer og mere eller mindre suspekte personager siver rundt efter den store bitcoin-gevinst, fandt han en Facebook-gruppe, hvor medlemmerne sælger og køber bitcoins. Første salg var til en ung fyr. Han kom personligt med 25.000 kr. og fik overført den nye valuta til sin mobil. Ugerne efter vekslede Henrik Koch flere bitcoins på op mod 100.000 kr.
»Helt lovligt og uden lyssky affærer. På det marked er det guld, hvis det rygtes, at man er til at stole på,« fortæller Henrik Koch.
Før jul 2017 havde han solgt halvdelen af sine genfunde bitcoins for en halv million kroner.
For pengene købte han og konen en brugt Mercedes KL-pick up. Resten af pengene bliver brugt på benzin de kommende år. Den sidste halvdel af hans virtuelle valuta vil han sælge, hvis kursen igen stiger markant. Og hvis SKAT ikke, som rygtet vil vide, kommer med et indgreb.
Man skal ikke tage fejl. Henrik Kochs usædvanlige held med bitcoins er ikke kun svineheld. Den tidligere programmør har en dagsorden. Han bryder sig mildt sagt ikke om bankers og pengeinstitutters gebyrer for at overføre penge.
»Hvad tager Paypal? Hvad tager Mobilepay? Bankerne skræller i snit to procent af alle transaktioner i verden. Det er altså ret mange penge. Hvis sådan en teknologi som bitcoin griber om sig, får de pludselig ikke to procent længere. Bankerne er da hunderædde for den her disruptive teknologi.«
»Jeg tror på bitcoins fremtid, hvis ikke vi får et forbud.«
I Schweiz kan man flere steder betale med bitcoins. Svenskerne er i gang med at lave en E-krone. »I Danmark er vi selvfølgelig ikke i gang med andet end at lave et togsystem, der virker,« siger Henrik Koch.
Vel vidende, at kryptovalutaer som bitcoin er udsat for massiv kursmanipulation på det uregulerede marked - »børnesygdomme« kalder han det - bruger Henrik Koch den nye møntfod som eksempel på en fremtid, hvor banker ikke tjener på folks pengeoverførsler.
»Det vil være en god måde at binde pengene på i lokalområdet at have dem i lokale valutaer. Så ville de lokale måske også købe det lokale øl og bruge den lokale VVSer. Hvis man kunne få penge til at cirkulere lidt længere tid i lokalområdet, er de mere værd for alle. Hvor lang tid går der, før overskuddet på en burger hos McDonald’s ligger på Cayman Islands? Et nanosekund måske. Pengene er i hvert fald ude af landet,« konstaterer Henrik Koch.
