En stor andel af landets folkeskoler halter alvorligt bagefter på det digitale område, viser ny undersøgelse. Både lærerne og regeringen efterlyser, at kommunerne lever op til deres ansvar.
Trådløst internet, der fungerer, video-streaming i klasselokalerne og lærere med tilstrækkelige IT-kompetencer. Fra politisk side er man opmærksom på problemerne. Regeringen fremlagde sidste år i samarbejde med kommuner og regioner »Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi«, hvoraf det fremgår, at alle elever i 2014 skal have adgang til stabilt, trådløst netværk. Digitale læremidler skal være en naturlig del af undervisningen, og alle elever skal kunne bruge deres egen computer i undervisningen og alternativt kunne låne en af skolen.
Selv om både lærere, elever, forældre, skoler, kommuner og regering ønsker bedre brug af IT i undervisningen og en øget digitalisering af klasseværelserne, er alt for mange skoler slet ikke i stand til at leve op til kravene om internetadgang og digitale undervisningsredskaber. Det skriver Berlingske.
Blot hver tredje folkeskolelærer er god nok til aktivt at kunne bruge IT professionelt og fremadrettet. På hver sjette skole er det trådløse netværk ude af drift, tre ud af ti skoler har problemer med video-streaming, mens seks ud af ti kommuner ikke har formuleret resultatkrav i forhold til brugen af digitale undervisningsmidler i folkeskolerne. Det viser en undersøgelse foretaget af brancheorganisationen Dansk IT i samarbejde med Rambøll.
Carsten Nørgaard, næstformand i Dansk IT, siger om den haltende IT:
- Grundlæggende mener jeg, at vi er inde i en positiv udvikling, selv om tallene kan virke lidt deprimerende. Men det kan ikke nytte noget, at du har en skole med fantastisk, stabil og hurtig internetadgang og så en anden skole ti kilometer væk, der ikke har det. En trådløs internetforbindelse er i dag basal på linje med papir, blyanter, stole og lys. Det skal være der, og det skal virke.
Også professor i pædagogik Niels Egelund på Aarhus Universitet er ærgerlig over, at folkeskolerne ikke er nået længere, men finder det forståeligt.
- Det er trist, at mange skoler er så langt bagud. Men det kommer ikke bag på mig. Etableringen af IT har lagt et enormt pres på skolerne og deres økonomi. Og eftersom IT ofte forældes efter få år, stiller det nogle enorme krav til skolerne, som ikke altid er lige lette at opnå, siger han til Berlingske.
Tanken bag digitalisering er, at de digitale redskaber kan gøre undervisningen mere medrivende, aktivere eleverne i højere grad og ikke mindst gøre undervisningen tidssvarende, så de redskaber, man anvender i folkeskolen, svarer til dem på uddannelserne og arbejdsmarkedet.
Regeringen har afsat 500 millioner kroner, mens kommunerne har afsat en milliard kroner til formålet.
Derfor er børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) heller ikke tilfreds, før bolden er i mål.
- Det er tankevækkende, at kun fire ud af ti skoler har formuleret en strategi i forhold til digitale kompetencer og læremidler. Skolelederne og kommunerne har ansvaret for den digitale infrastruktur, og for at det trådløse netværk fungerer. Det er vigtigt, at de går i gang nu, hvis de skal nå i mål i 2014, og det forventer jeg, at kommunerne lever op til, siger Christine Antorini.
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, tvivler på, at det er muligt at nå 2014-målet og kommer med et opråb til kommunerne.
- Kommunerne har sagt, at de vil drive den danske folkeskole, og så må de også påtage sig ansvaret, siger Anders Bondo Christensen.
Han mener, at der mangler sammenhæng mellem det, Folketinget vedtager sammen med KL, og det, der rent faktisk sker ude i kommunerne.
- Ingen tager ansvaret for at pålægge kommunerne at få tingene i orden. KL burde påtage sig sin rolle som kommunernes organisation, løfte pegefingeren og ringe til kommunerne, siger han.
Men KL afviser, at der bliver gjort for lidt.
- Det er desværre sådan, at nogle kommuner ikke har set lyset i forhold til digitalisering. Vi er opmærksomme på problemet og har for nylig sendt en række anbefalinger ud. Men det er de enkelte kommuners ansvar at have styr på infrastrukturen i forhold til IT, fastslår Jane Findahl (SF), formand for KLs Børne- og Kulturudvalg.
