Danskerne forstår ikke, hvad nordmænd og svenskere siger, og derfor bør der undervises mere i nordiske sprog i folkeskolen. Det mener både Dansk Sprognævn og tidligere undervisningsminister Bertel Haarder (V).
De danske skoleelever skal udfordres med flere svenske og norske gloser i folkeskolen. Det mener Dansk Sprognævn, som efterlyser mere nordisk sprog. Danskerne forstår nemlig ikke det, der kommer ud af munder på vores svenske og norske naboer. Det viser en nyligt offentliggjort norsk undersøgelse, skriver Fyens Stiftstidende.
Direktør i Dansk Sprognævn, Sabine Kirchmeier-Andersen, mener, at skoler skal gøre nordiske sprog mere tilgængeligt.
- Jeg kunne godt tænke mig, at det fyldte noget mere, og jeg kunne også godt tænke mig, at det skete noget tidligere. Når man lærer et nordisk sprog, får man alle de kompetencer, der skal til for at tilegne sig et andet fremmedsprog, siger Kirchmeier-Andersen til Fyens Stiftstidende.
Tidligere undervisningsminister Bertel Haarder (V) kalder det et nederlag for det nordiske samarbejde, at sprogene glider fra hinanden. Han ser gerne, at de nordiske sprog introduceres tidligere i folkeskolen.
- Hvornår, vil jeg lade eksperterne i indlæring om at afgøre. Jeg mener dog, at det sagtens kunne indgå i læsetesten i 8. klasse, siger han.
- Vi får jo nærmest de nordiske sprog forærende, hvis vi gider at anstrenge os lidt. Det svarer til, at en københavner fortsat skal kunne forstå en nordjyde. Vi skal værne om vores sprogfællesskab.
Formand for folkeskolesektionen i Dansklærerforeningen, Jens Raahauge, ser dog ikke de store muligheder for at indføre mere undervisning i svensk og norsk.
- Vi kan ikke stramme lovgivningen mere. Vi kan stramme op ved at have eksamen i norsk og svensk på seminarier. Man kan udvikle forskellige undervisningsmidler, men for mig handler det om den generelle sprogbevidsthed. Vi er nødt til at elske sprog i Danmark lidt mere, end vi gør nu, siger Jens Raahauge til Fyens Stiftstidende.
BNB
