I klippet over denne artikel kan du se Anders Lund Madsen, der i sit program på Radio 24syv harcelerer over Henrik Nordbrandts udtalelse i Politiken.
Digteren Henrik Nordbrandt er målløs over, hvor upopulær han er blevet på de sociale medier. Mange blev nemlig vrede, efter Nordbrandt udtalte, at 'folk havde hjernevasket sig selv til at tro, at det var godt at stå tidligt op om morgenen og gå på arbejde'. Men digteren siger nu, at han er blevet misforstået.
Hvis der er noget, der kan gøre danskere vrede, så er det, hvis folk fra kulturens elite taler ned til manden på gulvet. Tilsæt arrogance og godt med fravær af føling med de udfordringer, 'almindelige danskere' har, så har man kørt sig selv i stilling til at blive lynchet.
Det har den 72-årige lyriker og forfatter Henrik Nordbrandt ført bevis for, efter han i sidste uge leverede følgende udtalelse i et interview med Politiken:
»Arbejde er ikke noget, der klinger godt for mig. Men er det overhovedet det for nogen? Folk har hjernevasket sig selv til at tro, at det er godt at stå tidligt op om morgenen og gå på arbejde. Det er der jo ingen, der kan lide. De får tudet ørerne fulde af det der, og til sidst tror de selv på, at det er velsignelse. Det er noget mærkeligt noget,« sagde Henrik Nordbrandt til avisen.
Men spørger man Henrik Nordbrandt selv, er han blevet misforstået i en grad, han sjældent har oplevet. Og han er derfor ærgerlig over at blive placeret i den offentlige gabestok.
For efter udtalelsen var faldet, brød helvede løs for den prisbelønnede digter. Anders Lund Madsen harcelerede over udtalelsen i sit program 'Fedeabes Fyraften' på Radio24syv, og komiker og tv-vært Lasse Rimmer, der har over 50.000 følgere på Facebook, delte videoen fra programmet.
'Du sætter dig på skrævs af min mor og far og tusinder som dem og skider dem lige ned i munden, når du siger, at folk, der står tidligt op om morgenen og går på arbejde, er hjernevaskede,' tordnede Anders Lund Madsen.
Lasse Rimmer stemte i:
'Hurra for alle, der står op og knokler for, at verden virker så godt, at der er råd til, at nogle skriver digte og laver kunst. Og for alle dem, der gerne ville, men ikke kan, selvfølgelig,' skrev Lasse Rimmer, imens folk på de sociale medier bakkede de to kendisser op.
Den lå tilsyneladende lige til højrebenet. En mand fra kultureliten med sildebensparketgulv og søudsigt, der var ude af trit med, hvad der får hjulene til at dreje rundt i samfundet. Og tilmed nyder han, at de borgere, han håner, er med til at finansiere hans livslange hædersydelse fra Statens Kunstfond.
Men det er lodret forkert at antage, at Nordbrandt skulle passe på ovenstående beskrivelse, siger han selv.
Henrik Nordbrandt, få vil bestride, at vores samfunds opretholdelse er betinget af, at der er borgere, der står op om morgenen og udfører et stykke arbejde. Hvordan tror du samfundet ville se ud, hvis alle havde den holdning, du giver udtryk for i Politiken?
»Det er jo ikke min holdning. Lad mig sige det enkelt. Folk, der står tidligt op, har min dybeste respekt. Eksempelvis folk indenfor renovation. Det, jeg ikke har respekt for, er politikere, der bruger det at stå tidligt op som en pisk over nakken på folk, der knap nok kan komme op i deres egen kørestol. At fremstille det, som om jeg har den holdning, er sjofelt. Jeg kunne aldrig drømme om at se ned på nogen,« siger Henrik Nordbrandt, der debuterede med sin første digtsamling i 1966.
En af dine kritikere spørger, om du overhovedet er klar over, at der er mennesker, der er tvunget til at stå op klokken 6 og spule svineindvolde af et flisegulv for at kunne give deres børn noget at spise. Hvad tænker du om det?
»Jeg tænker, at man burde indrette samfundet, så det er mere fleksibelt. Man kunne sagtens indrette det anderledes, da folk har forskellige søvnrytmer. Og folk, der arbejder på de forkerte tidspunkter, de lider. I 60’erne lavede Nasa et forsøg med at ændre astronauters søvnrytmer, og man kan sgu ikke lave dem om. Jeg mener derfor heller ikke, at folk, der står sent op og arbejder på et andet tidspunkt, er dovne. Der er masser af flittige folk, der arbejder om natten.«
Du tilhører den kulturelle elite. Folk derfra bliver tit beskrevet som virkelighedsfjerne. Nogle mener, at I distancerer jer fra den verden, som almindelige skolelærere, hjemmehjælpere, tømrere lever i. Har kritikerne ret?
»Ved du hvad. Det kan godt være, at jeg er en del af eliten. Men jeg omgås mennesker fra alle samfundslag. Jeg har et hus på Møn, og dernede kommer jeg på det lokale værtshus, Mølleporten, i Stege. Et rigtigt værtshus. Og der er intet finkulturelt ved det. Jeg har boet det halve af mit liv i udlandet og har derfor haft omgang med alle mulige mennesker. Ja, så er jeg medlem af Det Danske Akademi, og derigennem møder jeg eliten. Men det er ikke i det lag, jeg færdes. Det ville jeg slet ikke kunne holde ud,« siger Henrik Nordbrandt.
Hvis du ikke havde haft den gave at kunne skrive digte. Hvordan ville du have foretrukket at skaffe smør på brødet, hvis du ikke kunne noget som helst med ord?
»Det er et overflødigt spørgsmål. Jeg har taget jobs før. Jeg har været tæppesælger i Tyrkiet blandt andet. Men jeg har været i stand til at leve af det, jeg er bedst til. Jeg håber for alle mennesker, at de oplever det samme. Der er ikke noget bedre end at have et job, man kan lide.«
Måske er det i virkeligheden bare janteloven, der er i spil og er årsagen til, at folk er kritiske, og at jeg stiller dig undrende spørgsmål. Under vi ikke folk med særlige talenter, at de holder sig fra trædemøllerne, bedriver deres metier og beriger os med kunst?
»Det med janteloven er noget sludder. Den er ikke specielt dansk. Den findes alle steder. Misundelsen er ikke specielt dansk. Janteloven bliver også misbrugt. Især af folk, der bliver kritiseret. Så skynder de sig at sige, at de er ofre for Janteloven, så det vil jeg i hvert fald ikke sige,« siger Henrik Nordbrandt.
