Lyt til artiklen

Øverst kan du se episoden, der har udløst en politianmeldelse.

En forælder til en U13-spiller slog og rev i en dommer, der var i gang med at sende sønnen til afkøling.

En fodboldkamp blev i weekenden afbrudt og stoppet før tid, da en forælder til en af spillerne overfaldt dommeren.

Det skriver Fyens.dk.

Læs også: Dommer taler ud efter forælder-overfald til drengekamp: Fuldstændig vanvittigt

Overfaldet skete i U13-opgøret mellem Odense Boldklub og Odense Kammeraternes Sportsklub (OKS, red.) lørdag - en kamp, der løb helt af sporet, da forælderen marcherede på banen og slog dommeren.

Læs også:

Ifølge avisen havde dommeren irettesat en OB-spiller tre gange. Da han stadig ikke ville lytte, trak dommeren det gule kort op fra lommen - men i samme øjeblik kom spillerens far og rev dommeren bagfra.

Den episode fik en lang række andre forældre til at løbe på banen for at stoppe tumulten.

Overværede du kampen - eller kender du faderen - så vil BT gerne høre fra dig. Tip BT på 1929@bt.dk

Kampen blev afblæst, og OKS blev siden tildelt en skrivebordssejr på 3-0.

Videoen af episoden er ifølge Fyens.dk blevet udleveret til OB’s amatørafdeling og til DBU Fyn. Desuden er den blevet anmeldt til Fyns Politi, der nu vil undersøge, om der er belæg for at sigte forælderen for vold.