Et mindre fly slog kolbøtter i luften og tog sig en kuretur, da det fredag eftermiddag havde problemer kort før landing.

Det lille en-motorsfly skulle lande i Roskilde Lufthavn, da hjulene ikke slog ud, og flyet forulykkede. I flyet befandt sig kun piloten.

»Det kurede lige en gang på maven og slog en kolbøtte, inden det stoppede på landingsbanen. Piloten er uskadt,« siger vagtchef Lars Galasz.

Harvarikommisionen er tilkaldt, og de skal nu undersøge, om det var en teknisk fejl, der gjorde at hjulene ikke kunne slå ud, eller om piloten lavede en menneskelig fejl.

Når kommisionen har afsluttet arbejdet, vil politiet tage en snak med piloten, oplyser vagtchefen.

Roskilde Lufthavn råder over flere landingsbaner, og ulykken kommer derfor ikke til at påvirke flytrafikken, tilføjer han.