Arkivfoto.
Arkivfoto. Foto: Nils Meilvang

En 53-årig mand blev nytårsaften sidste år standset i Næstved efter en vild biljagt med politiet, hvor han i spirituspåvirket tilstand flere gange rundede 200 km/t i sin sorte BMW 535d og var tæt på at kollidere med en modkørende. Men det var ikke ligefrem en brødbetynget flugtbilist, politiet kørte til arresten i Slagelse efter biljagten.

Det skriver sn.dk.

Retten i Næstved har nu idømt manden 40 dages betinget fængsel, 60 timers samfundstjeneste og en bøde på 20.000 kroner, ligesom han har fået frakendt kørekortet i et år for flugtforsøget - og en promille på 0,66. Ikke desto mindre fandt han tilsyneladende selv biljagten med politiet ganske underholdende.

»Det var sgu da sjovt. I må indrømme, det var sjovt,« sagde den 53-årige ifølge sn.dk til betjentene på vejen til arresten i Slagelse efter, at politiet endelig fik ham standset og anholdt.

Anna Mee Allerslev

Manden gassede pludselig op, da politiet ville standse ham i landsbyen Kyse nordvest for Næstved. Med politiet halsende efter sig nåede han op på over 200 km/t flere gange. Nålen stod på 130 km/t byen Vallensved, og kort efter kunne det være gået grueligt galt, da han foretog en hasarderet overhaling på vej over en bakketop.

Men heldigvis undgik en modkørende akkurat et frontalt sammenstød ved at reagere lynhurtigt og køre i rabatten et splitsekund, før flugtbilisten kom drønende.

582687739.jpg

Den vanvittige biljagt sluttede først, da politiet blokerede vejen med to patruljevogne efter rundkørslen ved Vestre Ringvej i Næstved.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.